Presset anklagemyndighed får akut indsprøjtning på 50 millioner kroner: »Løfter retssikkerheden for ofre for kriminalitet«

Anklagemyndighed modtager 50 millioner kroner på den nye finanslov for 2020. Det sker efter Berlingskes afdækning af forholdene i anklagemyndigheden, der er så presset, at det svækker retssikkerheden. Støttepartier kalder den økonomiske indsprøjtning en god start.

Finansminister Nicolai Wammen (S) samt Morten Østergaard (RV), Pia Olsen Dyhr (SF), Pernille Skipper (Enh.) og Uffe Elbæk (Alt.) og ordførere, da Regeringen, Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet præsenterer aftale om finansloven 2020 i Finansministeriet, mandag den 2. december 2019.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali

Anklagemyndigheden får et akut løft på den nye finanslov. I 2020 bliver anklagemyndigheden således tilført 50 mio. kr. svarende til 60 årsværk.

»Det har stået lysende klart, at presset i anklagemyndigheden er for stort. Anklagere møder dårligt forberedte op i retten. Arbejdsforholdene medfører, at sager føres uden den fornødne kvalitet. Både dommere og forsvarere har givet udtryk for, at fagligheden er faldet blandt anklagerne. Disse penge løfter retssikkerheden for dem, der er blevet ofre for kriminalitet,« siger de Radikales retsordfører, Kristian Hegaard.

Han betegner det økonomiske løft på 50 mio. kr. som »en god start«.

»Vi når ikke i mål med 50 millioner, men det er en god start. Dette skal ses som et akut løft. Med dette løft kan vi få ansat en god sjat anklagere, og det vil løfte retssikkerheden og tilliden til retsstaten,« siger Kristian Hegaard.

»Når vi skal forhandle politiforlig næste år, har jeg en forventning om, at der sker endnu et løft,« lyder det.

Tusindvis af henlagte sager

Det økonomiske løft kommer efter Berlingskes afdækning af problemerne i anklagemyndigheden. Senest fortalte Berlingske, at tusindvis af alvorlige straffesager aldrig kommer for retten.

I stedet bliver sagerne henlagt, potentielle forbrydere går fri, og ofre må se langt efter retfærdighed. Antallet af såkaldt henlagte sager i anklagemyndigheden er nemlig steget voldsomt de seneste fem år. Således har anklagemyndigheden nu 21.249 henlagte sager på hylderne, mens tallet var 8.846 i 2014.

Tidligere har anklagere advaret mod, at anklagemyndigheden er så presset, at erfarne kræfter søger væk – og det sker med den konsekvens, at unge skuldre må løfte alene uden de fornødne kompetencer, oplæring og tid til forberedelse. Det kan føre til fejl, forkerte afgørelser og et generelt fald i kvaliteten, ligesom det kan føre til et ulige styrkeforhold mellem forsvarerne og anklagerne i landets retssale.

I finansloven står det skrevet, at de 50 mio. kr. blandt andet skal »bidrage til at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager i anklagemyndigheden.«

Berlingske kunne i september fortælle, at anklagemyndighedens gennemsnitlige sagsbehandlingstid på landsplan var steget, mens antallet af sager, der var over 180 dage gamle, var mere end firedoblet. I september havde anklagemyndigheden således 47.390 af den slags ældre sager liggende. Udviklingen er sket, selvom der har været stort politisk fokus på netop at nedbringe sagsbehandlingstiden i straffesager.

Domstole og kriminalforsorg skal også løftes

Også retsordfører i SF, Karina Lorentzen, mener, at det akutte løft er nødvendigt, fordi der »ikke er tvivl om, at der er store udfordringer i anklagemyndigheden.«

»Se bare på antallet af sager, der bliver henlagt. Det er en stor udfordring for den enkelte borger, som oplever enten ingen retfærdighed eller langsommere retfærdighed som følge af sagsbehandlingstiden,« siger hun.

Karina Lorentzen siger i lighed med Hegaard, at dette er et akut løft. Hun understreger, at partierne »helt sikkert« vil komme til at diskutere emnet mere indgående ved det kommende politiforlig.

»Dette er en étårig indsats, og der er behov for at se nærmere på anklagemyndigheden, og derudover skal domstole og kriminalforsorgen også sikres.«