Pressens Loch Ness-uhyre under isen ved Thule

En mytes død forbigås i larmende tavshed af medierne.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere

Hele verden hørte om historien, da det ansete BBC i november sidste år endelig kunne bevise, at der var efterladt en fjerde atombombe under isen ved Thule efter det amerikanske B-52 bombefly, der styrtede ned i januar 1968. New York Times bragede historien ud gennem sin mest prestigefyldte blog,

Og nyheden fortsatte verden rundt. Ikke en afkrog blev skånet for den rystende nyhed: »Estados Unidos abandano un arma nuclear debajo del hielo, el norte de Groenlandia«, lød det i Bogota, Sydamerika. I løbet af to timer spredte nyheden sig worldwide.

Herhjemme skrev de fleste aviser om den. Sagen blev rejst i Folketinget, og omsider måtte regeringen give sig. Udenrigsminister Per Stig Møller (K) bestilte Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, til at gennemgå alle de papirer, der findes om sagen, hvilket er flere end 2.000 sider, hovedsageligt amerikanske, men også danske. Instituttet satte en af sine mest erfarne historiske forskere, Svend Aage Christensen, til at gennemgå bunkerne, og forleden forelå konklusionen: Der er ingen manglende bombe under isen. Grunden til, at amerikanerne aldrig fandt bomben under flere grundige afsøgninger af havbunden i 1968 var blandt andet, at de ikke ledte efter nogen bombe. De ledte efter en lille del af en bombe, som de ikke fandt.

Ikke godt nok
Svend Aage Christensen anlægger, hvad man vist godt kan kalde en ret syrlig tone i bedømmelsen af pressens behandling af den nu 41 år gamle Loch Ness-bombe under isen nord for Thule. Ny er historien ikke. Den fik også indgående omtaler i 1987, 1988, 1998, og ikke mindst i august i år 2000, hvor de tidligere Thulearbejdere, der har videnskabens ord for, at de ikke fejler mere end befolkningen i øvrigt, mente det bevist, at den fjerde bombe lå på havbunden.

»Atombombe under Thule«, fastslog Morgenavisen Jyllands-Posten i august 2000 på sin forside på baggrund af Thule- arbejdernes opsigtsvækkende gravearbejde i de amerikanske hemmeligtstemplede arkiver. Niels Helveg Petersen (R), der var udenrigsminister, slog fast, at der ikke manglede nogen bombe. Det samme sagde hans forgænger, Uffe Ellemann-Jensen (V) i 1987, Folketinget troede dem, men det gjorde BBCs journalist Gordon Corera ikke.

I 2001 skaffede han i alt 348 dokumenter fra USA med over 2.000 sider om sagen, som han havde liggende i syv år, inden de blev til historien i november sidste år, hvor BBC altså endegyldigt kunne »bevise«, at der skulle ligge en fjerde bombe under isen. Hvad der så alligevel ikke gør.

Svend Aage Christensen noterer omhyggeligt, at Carera er uddannet på både Oxford og Harvard, og har arbejdet indgående som sikkerhedspolitisk medarbejder ved BBC News med terror, efterretningsvæsen, atomvåbenspredning og internationale sikkerhedspolitiske spørgsmål. Altså en journalist med stor erfaring, udmærket uddannelse og syv år til at forske i 348 dokumenter.

»Desværre levede resultatet ikke op til forventningerne,« konstaterer Svend Aage Christensen.

Bare en notits
For der er ingen og var ingen manglende bombe under isen. BBCs dokumenter har i øvrigt været tilgængelige siden 1994, men er aldrig blevet professionelt undersøgt af forskere før nu.

Rapporten fra DIIS tager ikke fat i den anden side af historien, nemlig muligheden for, at der stadig er en strålingsrisiko fra spildt radioaktivt materiale. Det er et spørgsmål for andre eksperter end historikere.

Svend Aage Christensens aflivning af Thule-myten blev omtalt i et mindre Ritzau-telegram, på berlingske.dk samt et par radioaviser i Danmark. I Frankrig bragte Le Monde et telegram fra nyhedsbureauet AFP, og DIIS har også fundet historien i et par russiske og to kroatiske medier. Der har ikke været nogen omtale i BBC.