Pressenævnet dropper sag om Se og Hørs kendisovervågning

Pressenævnet har besluttet ikke at gå ind i sagen om Se og Hørs ulovlige metoder, men opfordrer pressen til at overveje brugen af betalte kilder.

Foto: Christian Liliendahl

En klage over ugebladet Se og Hørs ulovlige overvågning af kendte og kongelige bliver alligevel ikke en sag for Pressenævnet.

Nævnet har torsdag afvist at behandle klagen fra syv kendte personer, der føler sig krænket i forbindelse med Se og Hørs brug af fortrolige oplysninger fra en betalt kilde.

Det skyldes, at Pressenævnet ikke har kunnet skaffe oplysninger om, hvorvidt Se og Hør rent faktisk har anvendt fortrolige oplysninger om de pågældende syv personer. Desuden behandler Pressenævnet kun aktuelle sager, og da de Se og Hør-artikler, der klages over, er flere år gamle, kan der ikke udtales kritik.

Nævnet agter heller ikke at tage sagen op af egen drift, selv om den ifølge pressens klageinstans må anses for at være af »væsentlig og principiel betydning« - både i forhold til de presseetiske regler og spørgsmålet om pressens brug af betalte kilder. Og det får da også Pressenævnet til at opfordre medierne til at overveje, om der bør laves retningslinjer i de presseetiske regler om brug af betalte kilder.

Se og Hør betalte gennem en årrække kilden i IBM for at levere oplysninger om kendte danskeres kreditkortbrug, så ugebladet kunne følge deres færden.

Da sagen kom frem, kaldte IBM kaldte det »en rigtig alvorlig sag« og skrev i en meddelelse at de ville gennemføre en »fuldstændig undersøgelse«. Derefter valgte de ifølge Berlingske en ganske sparsom kommunikation i sagen. Topchefen for IBM Danmark, Lars Mikkelgaard-Jensen, sagde ikke ét eneste ord om Se og Hør-skandalen, selv om den såkaldte tys-tys-kilde var ansat i IBM, da han begik sine ulovligheder.

Pressens brug af tip-honorarer førte til en heftig debat, og kulturminister Marianne Jelved (R) har kaldt ordningen »uetisk«.

»Jeg tager personligt afstand fra det. Det er uetisk, at man skal have penge for at komme med en historie til et blad og ligefrem ansporer folk til det med et beløb, som er relativt stort for almindelige mennesker,« har hun tidligere sagt til Berlingske.

Kulturministeren understreger dog, at regeringen ikke vil gribe ind for at stoppe den kulørte presses brug af tiphonorarer.

Se og Hørs chefredaktør, Niels Pinborg, forsvarede først tip-honoraret, men i oktober valgte ugebladet at suspendere ordningen.