Pres for at få urolige børn på medicin

Stadig flere børn får medicin mod adfærdsforstyrrelsen ADHD. Udviklingen skyldes både pres fra ADHD-børnenes forældre, som er blevet mere positive over for medicinsk behandling, og fra skoler og kommuner. Skolepsykologerne er bekymrede.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af uopmærksome, impulsive og hyperaktive børn, som får diagnosen ADHD og kommer i medicinsk behandling, er eksploderet, og ofte er det forældrene selv, der presser på for at få deres børn medicineret, vurderer landets skolepsykologer.

Bjarne Nielsen, formand for Pædagogisk Psykologisk Forening, der organiserer skolepsykologerne, mener, at forældre til børn, der skaber problemer i skolen, ofte presser på for at få undersøgt om barnet har ADHD og dermed kan komme i medicinering.

»Mange forældre vil gerne have en udredning, og siger vi nej, fordi vi ikke synes, det er nødvendigt, så går de via deres egen læge,« siger Bjarne Nielsen.

Tidligere undersøgelser har vist, at mens kun knap én ud af fem henvisninger om udredning af ADHD til de børnepsykiatriske afdelinger kommer fra skolepsykologerne, så kommer omkring halvdelen fra de praktiserende læger.

Samme oplevelse har formand for Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Jan Jørgensen, der er overlæge ved Odense Universitetshospital.

»For ti år siden var en stor gruppe forældre imod medicinsk behandling af deres børn. I dag er forældrene mere fokuserede på, at deres barns sygdom kan behandles medicinsk. Derfor oplever vi et øget henvisningspres,« siger Jan Jørgensen, der mener, at det er en positiv udvikling, selv om forældrene ikke altid har ret.

Sidste år blev 10.700 børn og unge ifølge en ny analyse fra Apotekerforeningen af børns forbrug af receptpligtig medicin behandlet med amfetaminlignende medicin som Ritalin og Concerta. Det er en stigning på 40 pct. i forhold til 2007 og tæt på en tredobling i forhold til året før.

Samtidig får børnene stadig større doser af medicin. Væksten i antallet af døgndoser var sidste år 56 pct. for de nul til ti årige og 96 pct. for de 15 til 19-årige. Og udviklingen bekymrer formanden for skolepsykologerne. Han mener, at ADHD-begrebet ofte bliver misbrugt.

»En ADHD-diagnose bygger på adfærdssymptomer, og der kan være usikkerhed om, hvornår det overhovedet er ADHD. Vi er bekymrede over den forenkling, der tit sker, når man snakker diagnose. Samtidig er vi dybt bekymrede over langtidseffekten af medicinering. Det ved man alt for lidt om,« siger Bjarne Nielsen.

Pres fra andre forældre
Det er imidlertid ikke kun ADHD-børnenes forældre, der har fået øjnene op for, at der findes en medicinsk behandling, som kan dæmpe de ofte meget forstyrrende børn i hverdagen.

Ifølge ADHD-foreningen, der står bag ADHD-ugen, som løber af stablen næste uge, oplever flere forældre et pres fra omgivelserne for at få stillet en diagnose og få børnene i behandling. Direktør Anne Worning efterlyser større rummelighed ikke kun i skolen, men også fra andre forældre.

»Vi oplever ofte, at klassekammeraternes forældre ikke er videre socialt inkluderende. De er i højere grad fokuseret på deres børns præstationer og opstiller krav til og normer for deres børns kammeratskabsrelationer, som udelukker børn med ADHD. Ofte er det forældre til veltilpassede børn, der sammen med lærerne kræver, at et barn med ADHD bliver smidt ud af klassen, fordi barnet hæmmer de andre børns præstationer,« siger Anne Worning, som bakkes op af skolepsykologerne.

»Tolerancen over for anderledes børn, specielt hvis de giver anledning til uro, er ikke så stor, hverken på skolen eller blandt andre børns forældre,« siger skolepsykologernes formand Bjarne Nielsen.

Medicin kan ikke undgås
ADHD er en medfødt tilstand, hvor børn har større sårbarhed over for uro og manglende struktur i hverdagen.

Landets førende ekspert i ADHD, Per Hove Thomsen, der er professor i børne- og ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og overlæge ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital i Risskov, er enig i, at den moderne skole, ikke er indrettet til at rumme denne type børn. Det er ifølge ham en af grundene til, at flere børn får behandlingskrævende ADHD.

»Der er sket en udvikling i pædagogikken og samfundet i det hele taget, som betyder, at der stilles større og større krav til børnene. De skal være selvforvaltende, kunne indgå i gruppearbejde og selv tage ansvar for læringen. Samtidig har vi i de senere år stillet stadig større faglige krav til børnene og fokuseret på det boglige område. Det er godt for de fleste børn, men det bringer børn med ADHD til kort. De har svært ved at honorere de mange krav,« siger Per Hove Thomsen.

Han mener dog ikke, at medicinsk behandling af børn med ADHD kunne undgås, hvis skolesystemet blev lavet om. Dels er det næppe realistisk, dels viser erfaringen, at medicinsk behandling har en klar positiv effekt for børnene, når det kombineres med en intensiv pædagogisk psykologisk indsats.