Praktiserende læger får ny formand

Læs mere
Fold sammen

Praktiserende Lægers Organisation, PLO, har lørdag valgt Christian Freitag som ny formand, oplyser organisationen i en pressemeddelelse.

Christian Freitag har siden årsskiftet været formand for PLO-Hovedstaden og har været speciallæge i almen medicin og praktiserende læge i Holte siden 2003.

Han efterfølger Bruno Melgaard Jensen, der trak sig som formand før tid.

Der var ifølge PLO ingen modkandidater til formandsposten.

BNB