Præstehåndtryk kan skille stat og kirke

Hvis præsterne i Viborg Stift bliver tvunget til at trykke hånd med nyordinerede kvindelige præster, bør det medføre adskillelse af stat og kirke, siger en af de omstridte mandlige præster.

Da den danske folkekirke fik sine første kvindelige præster, var biskop for Fyens Stift Hans Øllgaard den eneste, der ville ordinere dem. Her er han med fra venstre Johanne Andersen, Ruth Vermehren og Edith Brenneche Petersen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Når biskop Karsten Nissen i morgen træffer en afgørelse i den såkaldte håndtryksag, kan det samtidig åbne en langt større diskussion om hele folkekirkens fremtid.

Det mener blandt andre Henrik Højlund, der er sognepræst i Løsning og samtidig tilhører den lille gruppe af mandlige præster, der ikke mener, at kvinder kan være præster, skriver Kristeligt Dagblad.

Viborg Stift har som det eneste af landets 10 stifter tilladt, at mandlige præster ikke gav hånd til kvindelige præster i forbindelse med det særlige ordinationsritual.

Henrik Højlund betragter hele sagen om håndtrykket som en storm i et glas vand, men mener samtidig, at den rejser et langt vigtigere spørgsmål.

- Mange betragter folkekirken som en offentlig serviceinstitution på linje med skoler og hospitaler, og derfor kan de ikke forstå eller acceptere, at der ikke stilles de samme retslige krav om ligestilling i folkekirken. Men folkekirken er i princippet en fri kirke, og derfor er det et problem, hvis folkekirken i et og alt skal følge staten og de aktuelle politiske strømninger. Spørgsmålet om håndtrykket er en petitesse, men understreger behovet for at få løst forlovelsen mellem kirken og staten, siger Henrik Højlund.

Ligestillingsforsker Karen Sjørup, der er lektor ved Institut for Samfund og Globalisering ved Roskilde Universitetscenter, betragter det som uhyrligt, at folkekirken i dag tillader mandlige præster at afvise kvindelige kolleger. Af samme årsag er hun faktisk enig med Henrik Højlund i behovet for en diskussion om stat-kirke forholdet.

- Det er naturligvis for fattigt kun at betragte folkekirken som en serviceinstitution. Men det er et faktum, at staten har overladt en række samfundsbærende ritualer og kontraktindgåelser til folkekirken, og derfor er det kun rimeligt, at kirkens ansatte møder samme krav til ligestilling som alle andre steder i samfundet. Kan der ikke findes et gangbart kompromis, som bevarer kirkens rolle som både åndelig bærer og serviceinstitution, er der ikke andet at gøre end at afskaffe statskirken, siger Karen Sjørup.


Kilde: Kristeligt Dagblad