Præst vil indføre smiley-ordning for kollegaerne

Den københavnske præst Birgitte Kragh Engholm vil indføre en slags folkekirkelig smileyordning, der skal fortælle medlemmerne, hvorvidt de enkelte præster i kirkerne vil vie homoseksuelle og fraskilte, og om de vil vie par i det fri.

Birgitte Kragh Engholm er sognepræst i Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København, men er her fotograferet i Timotheuskirken i Valby. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sofie Mathiassen

Vil præsten vie homoseksuelle? Vil præsten vie fraskilte? Vil præsten vie brudepar i det fri?

Det er nogle af de spørgsmål, som vordende ægtefolk kan stå over for – ikke mindst som homoseksuelle eller fraskilte – hvis de gerne vil sige ja til hinanden med præstens og dermed kirkens velsignelse.

Og hvorfor ikke hjælp dem med et hurtigt svar ved at indføre en slags kirkelig ordning med smileys, der f.eks. på den enkelte kirkes hjemmeside lader meddele, om præsten her siger ja eller nej til at vie bøsser, lesbiske og fraskilte, og om præsten også er villig til at forestå vielser i det fri, så længe parrene blot er medlem af folkekirken?

Sådan lyder meldingen fra sognepræst Birgitte Kragh Engholm, Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro i København, der har skabt stor ståhej på ikke mindst sociale medier med sit forslag om en sådan smileyordning i folkekirken.

Forslaget kommer ikke alene i femåret for indførelsen af homovielser. Det kommer kort også kort tid efter, at Socialdemokratiets næstformand og kulturordfører, Mogens Jensen, inspireret af en lignende melding fra den svenske statsminister, Stefan Löfven, lod forstå, at folkekirkens præster skal have pligt til at vie to personer af samme køn.

Hvis præsten ikke vil vie homoseksuelle, har vedkommende, som reglerne er i dag, pligt til at henvise til provst eller biskop, der så finder en præst, der gerne vil. Så hvad er egentlig problemet?

»Da vi fik homovielser i folkekirken for fem år siden, var der mange præster fra de lidt konservative miljøer, der meldte sig ud og dannede frikirker. Allerede dengang syntes jeg, det var ærgerligt. Vi bør kunne være her alle i kirken. Men måske skal vi være bedre til at sige, hvor vi står teologisk, og hvad vi står for.«

Så dit forslag vil ikke virke splittende?

»Nej, det handler om, at alle skal kunne være her. Jeg synes netop, at Mogens Jensens melding om, at alle præster skal tvinges til at vie homoseksuelle, er helt forkert. Det strider mod alt, hvad folkekirken står for. Præster skal have lov til at sige nej af teologiske årsager. Men der er folk, der kommer i klemme på den her måde. Der er kirker, hvor man ikke bare kan ringe til en præst og så få anvist en anden. For nogle år siden var der en sag med et homoseksuelt par, der nåede at ringe til 17 præster, hver gang fik de nej, før de til sidst gav op. Alle præster skal kunne være her i kirken, men vi må ikke tage vores medlemmer som gidsler på den her måde.«

Men er det et reelt problem?

»Ja, det er det. Når folk ringer til mig, er det ikke et problem, for jeg gør det gerne. Men man hører gentagne gange om præster, der hverken vil vie bøsser eller lesbiske. Det samme med fraskilte. Lige nu har vi en udfordring med vielser i det fri, som nogle præster sig ja til, andre nej. Det betyder, at vi har medlemmer, der er nødt til at ringe rundt for at finde præster, der gerne vil vie dem.«

»Jeg har et par fra Odense, der gerne vil vies i Dyrehaven og har spurgt mig, om jeg vil gøre det. De har spurgt flere præster, og de har alle sagt nej til det. For mig er det en fin ting at ville vies et sted med særlig betydning. Måske i naturen, måske i haven i sommerhuset til en sommerfest.«

Hvordan forestiller du dig en smileyordning? En glad sol, en lille djævel, en regnbue?

”Jeg tænker ikke en glad smiley eller en sur smiley. Måske mere noget i retning af de symboler, vi kender fra hoteller, der oplyser om reglerne. Symboler, d«r er lette af afkode. Men det kunne også være andet end symboler. En varedeklaration, der kort meddeler, hvad præsten står for.«

Tænker du det som et krav?

»Nej, det skal være frivilligt. Op til den enkelte kirke.«

Altså kunne du sådan set bare gå i gang selv på Vesterbro og banke nogle smileys op på kirkedøren?

»Ikke på kirkedøren i bedste tesestil. Men man kunne sagtens vise det på hjemmesiden. Vi gør det faktisk allerede, men bare ikke så eksplicit. Vi skriver, at her er kærligheden altid velkommen i alle farver, former og afskygninger.«

»Hvorfor har vi så svært ved at varedeklarere, for nu at bruge det udtryk? Hvorfor har vi så svært ved at sige, hvad vi står ved? Vi præster kan – som politikere – have meninger og holdninger, som vi gerne vil melde ud. Ligesom Mogens Jensen melder ud, at præster skal tvinges til at vie, så mener jeg det modsatte. Vi skylder folk, nu vi er folkets kirke, at melde klart ud, hvem vi er.«

Handler det her om politik for dig?

»Absolut ikke. Men vi skal være bedre til at kommunikere klart. Bare lidt mere tydeligt. Vi må fortælle, hvad vi står for, så folk kan søge den præst, de mener, kan hjælpe dem med deres ærinde.«

Er dit ærinde indirekte vendt imod de præster, der ikke vil, som du vil?

»Nej, det er ikke imod dem, der ikke vil. Det er for de homoseksuelle, der har behov for at finde en præst. Måske skulle vi præster glemme os selv en lillebitte smule og se på, hvad har folk behov for at vide om deres præst. Jeg kan ikke forstå, hvorfor det er så kontroversielt at melde det her ud.«

Har du et problem med præster, der ikke vil vie f.eks. homoseksuelle?

”Nej, det har jeg lige præcis ikke. Som kirke skal vi dække det hele lige fra den ene yderlighed til den anden. Den rummelige folkekirke. Vi har præster på yderfløjene med store menigheder, og dem skal der selvfølgelig også være plads til.«

Københavns Stifts biskop, Peter Skov-Jakobsen, forstår ikke meningen med en smileyordning.

Som han ser det, sikrer reglerne, som de er i dag, at »ingen skal løbe spidsrod fra præst til præst« for at blive viet. Dertil kommer, at »selvom den lokale sognepræst afviser at forestå vielsen, har parret stadig ret til at blive viet i deres egen sognekirke«, som det hedder.

Biskoppen var i sin tid fortaler for, at der blev sagt ja til homovielser i den danske folkekirke. Han stod i spidsen for det udvalg, der på vegne af Kirkeministeriet udarbejdede det særlige ritual for kirkelige vielser af par af samme køn

»En præst skal give udtryk for, hvad vedkommende mener. Men vi skal ikke stigmatisere hinanden.«

Det er der en risiko for med en smileyordning?

»Det håber jeg ikke, men ja, det er der. Vi står om nogen inde for frisind og åndsfrihed. Men der kan være konservative teologer, der har et brændende hjerte for undervisning, flygtninge og denne verdens udsatte, og det ville da være ærgerligt og misvisende, om de skulle falde på dette ene punkt. Men jeg forstår så udmærket, at der er behov for, at præster giver sig mere tydeligt til kende.«

Er der noget i vejen for, at en kirke selv laver sådan en smileyordning?

»Nej.«