Præst om Halloween: »Vi svigter børnene«

Ifølge Vesterbro-præsten Birgitte Kragh Engholm er det udtryk for tivolisering og underholdning, når mange præster i denne tid slår dørene op til halloweengudstjenester for børn.

Der er gået græskar og halloween i den i Danmark. Billedet er fra Tivolis årlige halloweenfest. Den amerikanske skik finder også vej til den danske folkekirke, hvor den i dag fylder alt for meget ifølge en sognepræst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Amerikansk halloween med alle dens græskar, skeletter og hekse efterhånden her, der og alle vegne i Danmark og dermed også i folkekirken.

Men den engelsksprogede verdens fortolkning af allehelgensaften 31. oktober, altså i morgen aften før allehelgensdag 1. november, hører ikke hjemme i den danske folkekirke, lyder det fra den københavnske sognepræst Birgitte Kragh Engholm.

Hun går så langt som at kalde det tivolisering, når kirken slår dørene op til såkaldt halloweengudstjeneste for i særdeleshed børn, hvor kirkerummet er fyldt med lysende græskar udsmykket med uhyggeligheder, og hvor børnene er velkomne til at komme udklædt.

Nogle halloweengudstjenester blev afviklet den forløbne weekend. Andre finder sted på lørdag, dagen inden den første søndag i november, hvor folkekirken traditionelt markerer allehelgensdag med en allehelgensgudstjeneste. En gudstjeneste, hvor de afdøde mindes, og der typisk tændes lys.

Det vil der også være i Birgitte Kragh Engholms Sct. Matthæus Kirke på Vesterbro. Men der bliver ingen halloween i den over 130 år gamle kirke.

»Så snart man begynder at læne sig op af græskar, spindelvæv og alt det uhyggelige, har man svært ved at komme tilbage til det alvorlige. Man går tivoliseringens vej på den her måde,« siger hun:

»Jeg har ikke noget imod halloween. Det hører bare ikke hjemme i folkekirken. Halloween er vældig sjovt, og jeg har også græskar stående uden for døren derhjemme. Men den amerikanske halloween i Danmark er ren underholdning. Vi må skelne imellem, hvornår noget er underholdning, der egner sig vældig godt til Tivoli, og hvornår det drejer sig om noget væsentligt, hvor kirken har noget at byde ind med.«

Ifølge hende har mange præster taget halloween til sig og bruger den, når de holder gudstjenester for børn. »Græskargudstjenester« og »noget pjanke-noget«, kalder hun dem. Hun har dog svært ved at forestille sig, at der også er præster, der pynter op med græskar og spindelvæv til gudstjenesten allehelgenssøndag.

»Allehelgen er det rum, hvor vi mindes dem, vi har mistet, og det rum har vi næsten ingen steder i dagens Danmark. For sorg og savn. Børn har også brug for dette rum. På den her måde svigter vi faktisk børnene. Så snart det har med børn at gøre, går man mange steder i folkekirken underholdningens vej. Vi bør holde fast i allehelgen, ikke halloween,« mener hun.

I kirken på Vesterbro har man forsøgt sig med allehelgensgudstjenester for børn. Ikke de store tilløbsstykker, erkender præsten. Til gengæld har det fået børnene »til at tænke tanker«, tilføjer hun.

»Men i de kirker, hvor de ruller græskar ud, er dét tilløbsstykket,« siger hun.

Zombier giver anledning til at forkynde kristne temaer

Fredag holdt sognepræst Peter Nejsum haloweengudstjeneste for de mindste i Brønshøj Kirke. Der er uhygge og græskar og udklædte børn, fortæller han. Men han afviser, at fredagens gudstjeneste var udtryk for tivolisering og en kirke, der giver køb på traditionerne for at få nye kunder i butikken.

»Halloween er noget andet en allehelgen. Det er rigtigt. Men uhygge, græskar og zombier giver anledning til at forkynde nogle helt centrale, kristne temaer til børn. Som det at frygte, det at at være bange, at gå gennem mørket, at få mod af evangeliet, også at turde konfrontere det uhyggelige,« fortæller han.

Fredagens gudstjeneste stod dog også i dansk, allehelgens tegn, understreger han:

»I slutningen af gudstjensten, når det er ved at blive mørkt, får de besked på, at nu skal de gå ud på kirkegården og sætte et lys på en grav, hvor de kender nogen, der ligger begravet. Kender de ikke nogen, der ligger begravet på Brønshøj Kirkegård, skal de stille lyset på en de grave, hvor der ikke har været nogen forbi for at stille et lys. Det er sådan lidt uhyggeligt, men her bliver det kædet sammen med den klasssiske forståelse af at mindes de døde.«

Dermed afviser han også, at det skulle være udtryk for tivolisering og »noget man gør for at lokke børn til«.

»Tværtimod, det er anledning til at forkynde nogle helt centrale, kristne budskaber,« understreger Peter Nejsum.