»Potentielt vil vores udsendte kunne blive straffet«

Lovgivning, som den DF foreslår, risikerer at »ryste hele fundamentet under den vestlige verdens forståelse af humanitært arbejde,« mener Læger Uden Grænser.

»Jeg har svært ved at se, hvordan man vil skelne mellem, om det at yde lægehjælp til et menneske er at støtte terrorister eller ej,« sige direktøren i den danske afdeling af Læger Uden Grænser, Michael Gylling Nielsen. Læger vil med DFs forslag få svært ved eksempelvis at yde nødhjælp i Syrien, lyder vurderingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: ABD DOUMANY
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Med Dansk Folkepartis forslag om at kriminalisere nødhjælpsarbejde, som kommer terrororganisationer til gode, risikerer udsendte fra den verdensomspændende organisation Læger Uden Grænser at blive straffet.

»Potentielt vil vores udsendte kunne blive straffet, for vi opererer lige præcis de steder, som man tænker på her, nemlig Syrien og Irak. Jeg har svært ved at se, hvordan man vil skelne mellem, om det at yde lægehjælp til et menneske er at støtte terrorister eller ej. Men jo, i praksis vil det få indvirkning på de af vores udsendte, der udfører humanitært arbejde i disse områder,« siger direktøren i den danske afdeling af Læger Uden Grænser, Michael Gylling Nielsen, som har haft lejlighed til at nærstudere udmeldingen fra Dansk Folkeparti.

Blå bloks største parti foreslår en tilføjelse til terrorlovgivningen, som efter norsk forbillede blandt andet vil give mulighed for at straffe personer, der yder humanitær bistand til terrororganisationer. Det skal dermed blive lettere at dømme såkaldte Syrien-krigere, når de under dække af nødhjælpsarbejde drager i krig, sådan som man har oplevet det i Norge. Samtidig understreger Dansk Folkeparti dog, at det skal være op til domstolene at vurdere, om nødhjælpsarbejdet virkelig har karakter af »reel støtte til Islamisk Stat«.

Læger Uden Grænser sender hvert år mellem 80 og 100 læger, sygeplejersker og logistikmedarbejdere ud til verdens brændpunkter for at yde humanitær bistand, herunder også områder som Syrien, Irak og Gaza-striben, hvor en række organisationer på vestlige landes terrorlister holder til.

Men Læger Uden Grænser forholder sig altid neutral og tager ikke stilling i politiske konflikter, forklarer den danske direktør.

»Vi tager udgangspunkt i lægeløftet, der handler om, at alle har ret til hjælp. Sådan har det altid været i Læger Uden Grænser, og sådan vil det altid være. Uafhængigt af hvad man måtte beslutte af love herhjemme i Danmark,« siger Michael Gylling Nielsen. Han tvivler dermed også på, at organisationens udsendte ville tøve med at rejse ud, hvis Dansk Folkepartis forslag blev til lov.

»De folk, der tager ud med Læger Uden Grænser, gør det af klart humanitære årsager og med et ønske om at hjælpe andre. Selvfølgelig skal man altid overveje, om man overtræder national lovgivning, men i udgangspunktet så ønsker vores folk at udføre humanitært arbejde på neutral basis,« siger Michael Gylling Nielsen.

Han påpeger, at »grundpillen i humanitært arbejde er, at den gives til dem, der har behov for det, uanset hudfarve, race, politisk overbevisning og køn.«

»Hvis man begynder at lovgive om dette, så ryster man hele fundamentet under den vestlige forståelse af, hvad humanitær hjælp er,« siger Michael Gylling Nielsen.

Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Dansk Røde Kors. Det har desværre ikke været muligt.