Portræt: Manden, der altid får comeback

Slut, prut, finale! Det er nemt at lukke og slukke for Khader, men et kig tilbage i hans liv viser, at det skal man være varsom med.

»Jeg laver et historisk comeback«. Sådan lød det sidste gang, omverdenen rigtig hørte noget fra Naser Khader. Det var i efteråret, da journalist Tanja Parkers fremragende bog »Naser« udkom.

Et comeback var ikke just det, der skete i går. Det var nærmere endnu en kolbøtte, da han sagde farvel til Liberal Alliance. Presset ud af sine egne, som ikke længere ville ham.

Det kunne ligne manden, der nu har givet op – men det er næppe sandheden. Et kig tilbage i Khaders liv fortæller nærmere historien om en mand, der har kæmpet hele sit liv, sjældent giver op og får comeback.

I 1973 landede han i Istedgade, hvor familien skulle bo, og hans første indtryk var vinduerne med pornobilleder af nøgne kvinder. Han sluttede 10. klasse med et 11-tal for en analyse af en Jeppe Aakjær-tekst, men skoleinspektøren ville ikke erklære ham egnet til gymnasiet. Det skulle blive løgn, tænkte Naser, der ville på universitetet, så han forlangte at kommet til samtale på Rysensteen Gymnasium for at rette den fejl. Det lykkedes.

Naser fik danske kærester, og hans arabiske macho-stil forsvandt. Han droppede til sine forældres store fortrydelse ingeniørstudiet for at læse cand.polit, og han brød ud af sit arrangerede ægteskab med sin kusine.

Efter en tur i Københavns Borgerrepræsentation lykkedes det ham i 2001 at komme i Folketinget. Naser Khader havde udviklet sig til at blive hele Danmarks yndlingsmuslim. Kritikere mente, at han solgte ud, men under Muhammed-krisen blev han pludselig det håb i mørket, som selv statsministeren klamrede sig til, og til sidst var han for stor til de Radikale.

Først sagde han ja til at blive formand for CD, men kort før Bjarne Møgelhøj en fredag skulle præsentere sin hovedbestyrelse for scoopet, ringede Khader og sagde nej.

I stedet satte han sig sammen med Anders Samuelsen og den konservative Gitte Seeberg og dannede Ny Alliance. Og resten er historien om et parti, der fik mulighed for at skyde et politisk straffespark uden målmand. Men partiet nåede aldrig frem til bolden. Det snublede i interne stridigheder, i sin egen succesog politisk amatørisme.

Men hvorfor gik det så galt? I Tanja Parkers bog løber én fortælling om en dårlig politisk håndværker, som ikke kan sit lovstof. Til gengæld satte han livet ind på at forsvare demokratiet – to livvagter følger ham konstant. Det manglende kendskab til detaljen ødelægger ikke nødvendigvis en god politiker; Aksel Larsen, Gert Petersen og Pia Kjærsgaard er andre eksempler – om end hun er betydelig bedre klædt på end Khader, hvilket blev demonstrerede ved valgmødet i Kalundborg sidste år, hvor Khader ikke kunne finde rundt i Ny Alliances skattepolitik.

Det var, fordi det var Anders Samuelsens skattepolitik, og dermed er vi fremme ved bruddet med Liberal Alliance. Khader lukkede øjnene for Samuelsens forandringer af partiet. Først, da de ikke ville ham som formand længere, reagerede han.

De færreste kan lige nu se »et historisk comeback« for sig, men tråden i Khaders liv er, at han gentagne gange har måttet kæmpe sig tilbage.