Portræt: Fangernes indædte forsvarer har selv en kriminel fortid

Da forsvarsadvokat Claus Bonnez blev dømt for fjerde gang, fik han to års fængsel. I dag er han formand for KRIM og har skarpe synspunkter om indsatte.

Bonnez
ARKIVFOTO: Formanden for KRIM og advokat for Tibet-aktivisterne Claus Bonnez. Fold sammen
Læs mere
Foto: ERIK LUNTANG

Han er kritisk over for politiet. Han er kritisk over for domstole og Kriminalforsorgen. Og han er kritisk over for samfundets retspolitik helt generelt.

For kritisk? Ja, i den grad. Og alt for skinger i debatten, mener nogle om den kontroversielle forsvarsadvokat og formand for Landsforeningen KRIM, Claus Bonnez. Selv har han kaldt det for »en sund skepsis over for magthaverne, der lever højt på en blind borgertillid.«

Det nuværende system med beneficerede advokater, hvor politiet er med til at udvælge de forsvarsadvokater, som anholdte får tilbudt, er et af Claus Bonnez’ mange kritikpunkter.

At hans klienter i firmaet Bonnez & ­Ziebe evigt og altid taler sandt, tror han ikke et sekund på. Men han går heller ikke automatisk ud fra, har han udtalt til Djøfbladet, at systemet gør det.

Med sin egen kriminelle fortid og en dom på to års ubetinget fængsel, da han som 23-årig blev dømt for fjerde gang, hører Claus Bonnez ikke ligefrem til prototypen i den danske advokatstand. Heller ikke selv om han har haft villa i Risskov ved Aarhus.

Klassisk fortælling om svigt

Og kontroversiel bliver man i dele af samfundet, når man for eksempel mener, at også tidligere kriminelle skal have mulighed for at søge ind hos politiet. Eller at nogle kriminelle under selve afsoningen skal integreres i samfundet. Hvordan skulle det ellers nogensinde lykkes at trække dem væk fra en livsform, hvor de konstant ryger ind og ud af fængsler, er holdningen.

Fra han fyldte fem år, og forældrene gik fra hinanden, levede han hos forskellige familier. Teenageopvæksten fandt sted på forskellige institutioner, blandt andet en indremissionsk kostskole.

Det blev til en klassisk fortælling om svigt, da han begyndte at stjæle biler, lave hærværk og begå indbrud. Og røg i fængsel. Men på et tidspunkt fik han udgangstilladelse og lov til selv at tage toget til Aalborg for at gå på studenterkursus. Her mødte den unge Claus Bonnez for første gang i sit liv et intellektuelt og diskuterende miljø. Bonnez havde stadig over et års afsoning tilbage og ingen umiddelbare planer om at droppe ud af det kriminelle miljø.

Men en lærer på studenterkurset fik afgørende betydning. Han forstod elevens tankegang og baggrund, og formåede at få ham til at tænke andre muligheder end lige den kriminelle. På det tidspunkt havde Bonnez stadig over et års afsoning tilbage. Han kom ind i et miljø, hvor der var andre normer, og under den sidste del af afsoningen, fik han lov til at bo på et kollegium i Aalborg.

Studenterkurset, læreren og kollegie­miljøet blev et vendepunkt og senere en vej ind på jura­studiet.

»Jeg skjuler ikke min fortid. Jeg har ikke hørt om andre, så jeg er nok den eneste advokat, der har en fortid som kriminel,« har han sagt.