Porten til Tycho Brahes dødsrige bliver åbnet i dag

Eksperter åbner i dag den berømte videnskabsmand Tycho Brahes grav i Prag. I de kommende dage skal de måle og analysere de jordiske rester af den store dansker.

Tycho Brahe, der døde som 55-årig i 1601, er en af de allerstørste danske videnskabsmænd. Han bliver betragtet som en af grundlæggerne af moderne astronomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Her til formiddag bliver porten til den verdensberømte danske astronom Tycho Brahes dødsrige åbnet, når arkæologer og andre eksperter bryder væggen ned til hans krypt i Teynkirken i den tjekkiske hovedstad.

I spidsen for arbejdet står arkæolog Jens Vellev, Aarhus Universitet, der efter flere års forarbejde har fået de tjekkiske myndigheders tilladelse til at forstyrre gravfreden i krypten, hvor Tycho Brahe ligger side om side med sin hustru.

LÆS OGSÅ: Tycho Brahe snart på vej op af graven

Jens Vellev og kolleger fra Danmark og Tjekkiet har derefter frem til fredag til at måle og analysere Tycho Brahes jordiske rester.

Undersøgelser vil forhåbentlig gøre forskerne klogere på Tycho Brahes højde og drøjde samt hans sundhedstilstand, da han døde i Tjekkiet som 55-årig i 1601. Jens Vellev regner dog ikke med én gang for alle at fastslå Tycho Brahes dødsårsag, der har været genstand for mange spekulationer.

TV: Tycho Brahe skal graves op

Ifølge Jens Vellev skrev Tycho Brahes assistent, Johannes Kepler, kort efter dødsdagen 24. oktober, at Tycho Brahe i forbindelse med en middag hos en lokal adelsmand holdt så meget på vandet, at han senere fik smerter og ti dage efter døde.

»Det blev tolket, som om han døde af en sprængt blære. Men i dag siger læger, at det er usandsynligt, at det kan lade sig gøre at holde vandet så meget,« siger han.

Død og kviksølv

Det er også blevet hævdet, at Tycho Brahe blev myrdet af Johannes Kepler, mens astronomen ifølge en anden teori døde af at indtage for meget kviksølv som medicin i forbindelse med en blærebetændelse. Der er tidligere blevet fundet et højt indhold af kviksølv i skægprøver fra Tycho Brahe.

For Jens Vellev »lyder det mest sandsynligt«, at han døde af at overmedicinere sig selv med kviksølv.

»Vi får ikke den endelige forklaring denne gang. Men vi kan blive klogere på, hvad der skete,« siger han.

Den store danskers grav blev sidst åbnet i 1901 og hans rester lagt i en metalkiste. Kisten vil blive lagt tilbage i krypten fredag, og lørdag bliver den muret til.

Tycho Brahe bliver beskrevet som en af grundlæggerne af moderne astronomi. Han var en af de første videnskabsmænd, der foretog systematiske observationer af rummet nat efter nat. Han opførte observatorierne Uranienborg og Stjerneborg på øen Hven i Øresund.

Jens Vellevs projekt med at åbne graven er led i et større projekt, hvor Jens Vellev bl.a. gerne vil have Uranienborg genopført.