Populær fertilitetstrend: Fortæl mig, hvor længe jeg kan vente med at få børn

Et gratis tilbud om at få vurderet sin fertilitet er populært på hospitaler i hovedstadsområdet. Det er blevet nødvendigt at imødekomme ønsket om at planlægge, hvornår det er tid til børn, mener faglæger. Etisk Råd advarer om unødig bekymring.

Siden januar har par og enlige stået i kø hos den såkaldte ”fertilitetsrådgivning” for at få talt æg eller vurderet sædkvalitet og for at blive vejledt i, hvornår det er tid til børn. Rådgivningen skal gøre opmærksom på, at det kan være en god idé at starte ”projekt barn” tidligt, men mange bruger i stedet vurderingen til at få svar på, hvor længe de kan vente. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På samme måde som man går i banken for at høre, om det er muligt at låne penge nok til drømmehuset, ønsker par og enlige i stigende grad at få svar på, hvor let og hvor længe det er muligt at sætte ønskebørn i verden.

Tåler fertiliteten at investere et par år mere i karriere og ungdomsliv, eller skal man slå til med det samme og realisere familieplanerne?

Til at besvare de spørgsmål har fem hospitaler siden nytår tilbudt såkaldt fertilitetsrådgivning, hvor mænd og kvinder i den fødedygtige alder kan få vurderet deres sædkvalitet og talt deres æg. På en skala fra grøn til rød får de svar på, hvordan fertiliteten passer i forhold til deres alder og hvor længe, de fortsat kan regne med at få børn.

Fertilitetsrådgivningen er et tilbud, der har udvidet sig fra forskningsprojekt til at være praksis på Herlev, Hvidovre, Holbæk og Malmø Hospital samt Rigshospitalet. Siden forskningsprojektets start i 2011 er der blevet gennemført mere end 2.000 vurderinger og på Rigshospitalet er der i øjeblikket opl fire måneders ventetid på en konsultation.

Den store efterspørgsel vidner ifølge professor og lægefaglig chef for Fertilitetsrådgivningen på Herlev Hospital, Sven Olaf Skouby, om, at måden danskerne forholder sig til fertilitet og familieplanlægning på, har ændret sig.

»Den samfundsstruktur, vi har i dag, kræver sådan et tilbud. Vi skal hverken bestemme eller tilrettelægge folks liv. Men det er en kendsgerning, at hvis man både skal jonglere hurtig uddannelse, karriere og bolig, stilles der også krav til, at man i højere grad kan planlægge, hvornår man har tænkt sig at få børn. Og det vil vi gerne hjælpe de unge med,« siger Sven Olaf Skouby.

Projekt baby

Det er blevet et projekt at få børn. Det begyndte med indførelsen af fri abort og blev forstærket med p-pillen, forklarer samfundsforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen. Fertilitetsrådgivningen kommer i forlængelse af den udvikling og er symptomatisk for vores trang til at planlægge livet, siger han.

»Det hænger sammen med den almene disciplinering, der har fundet sted siden finanskrisen. De unge er blevet opdraget med, at der ikke er plads til alt for mange udsving, og derfor fokuserer de meget på at opdele deres liv i projekter. Det at få børn er et projekt, som det gælder om at have styr på,« siger Johannes Andersen og tilføjer:

»Vi er ansvarlige for vores egen biografi. Særligt optager det os at træffe de rigtige valg. Alt skal googles og researches, og det er også det, der er tilfældet med Fertilitetsrådgivningen – man forsøger at forsikre sig om, at det valg man træffer, om enten at få eller ikke at få børn lige nu, er det rigtige.«

Ønske om svar på udløbsdato

Berlingske har været i kontakt med de danske hospitaler, der tilbyder rådgivningen. Tre ud fire melder tilbage at den ugentlige konsultation er fuldt booket, og på blandt andet Herlev Hospital planlægger de at udvide kapaciteten.

Det primært er par i midten eller slutningen af 20erne og enlige kvinder over 30 år, som benytter sig af tilbuddet. Klienterne henvender sig primært for at få bekræftet, at alt er, som det skal være eller for at få svar på, hvor længe endnu de kan vente med at få børn.

Den tilgang undrer ikke chef for Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet, Søren Ziebe.
»I dag fornægter mange, at det kan være svært overhovedet at få børn, hvis man venter for længe. Alligevel kan vi se på efterspørgslen af den her type tilbud, at det rent faktisk er noget, der brænder i baghovedet på folk,« siger han og tilføjer:

»Vi kan ikke sige, at man har 22 procents chance for at blive gravid, men vi kan fortælle, om der er risikofaktorer, som skal tænkes ind i projektet, ligesom klienterne skal finde ud af, hvad deres projekt er. Hvor mange børn vil de eksempelvis have? Jo flere børn, desto længere tid skal man bruge på at få børn.«

Det var også spørgsmålet om udløbs­datoen, der fik 26-årige Stine Yasmin Heidmann til at skrive sig op til en screening. Hun blev gjort opmærksom på muligheden gennem sit jordemoderstudie og besluttede at bede om en vurdering, som hun kunne planlægge sin fremtid ud fra.

»Jeg har altid tænkt, at jeg først ville have børn, efter jeg er fyldt 30 år, og jeg nåede også at blive i tvivl, om jeg overhovedet ville kende svaret, for hvad nu hvis jeg fik at vide, at jeg ikke havde ret mange år at løbe på og pludselig skulle lægge mit liv helt om,« siger Stine Yasmin Heidmann, der hverken nu eller dengang havde en kæreste.

Stine Yasmin Heidmann har ikke travlt med at få børn, efter hun er blevet testet på en fertilitetsklinik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Hougaard.

»I dagene op til undersøgelsen blev jeg enormt bevidst om, at jeg som kvinde føler mig sat i verden for at kunne reproducere mig selv. Det gik op for mig, at jeg selvfølgelig skal have børn på et tidspunkt, og at jeg måtte handle på det, hvis jeg fik et negativt svar,« fortsætter hun.

Fertilitet må ikke styre vores liv

Der har i løbet af det seneste år været massivt fokus på fertilitet, hvor blandt andre Københavns Kommune med en kampagne i efteråret forsøgte at skubbe til gennemsnitsalderen for førstegangsfødende. DR viste TV-showet »Knald for Danmark«, og Sundhedsministeriet og Miljø- og Fødevareministeriet lancerede undervisningskampagnen »MaybeBaby«.

Det førte til en debat om, hvorvidt Staten overhovedet skal blande sig i, hvad der sker i soveværelserne. Kampagner er én ting, men direkte fertilitetsrådgivning er et skridt for langt, mener formanden for Etisk Råds arbejdsgruppe for Nudging og Folkesundhed, Thomas Ploug.

»Det kan føre til bekymringer og selvpålagte restriktioner i forhold til adfærd, som ikke er rimelige. Vi skal være varsomme med, hvor stor en rolle fertilitet skal spille i måden, vi lever vores liv på. Der skal være plads til, at vi også prioriterer ud fra andre faktorer som karriere og uddannelse,« siger han.

Ifølge ham burde Fertilitetsrådgivningen begrænse sig til personer, som i forvejen risikerer at have lav fertilitet.

»For mig at se er det svært at argumentere for, at mennesker i begyndelsen af 20erne skal forholde sig til deres fertilitet. Umiddelbart ville jeg vurdere, at det først bør være et tilbud, når man er fyldt 30 år,« siger han.

På Rigshospitalet har man i løbet af foråret oplevet en stigning i efterspørgslen på fertilitetsrådgivning, og personerne som henvender sig er markant yngre end de, der benyttede sig af tilbuddet, dengang det var et forskningsprojekt.

»Tidligere var det kun de, som meget seriøst tog stilling til at få børn, som kom. Klienterne i dag kommer i lige så høj grad, fordi de har hørt fra deres veninde, at tilbuddet gælder. Det er ikke længere så tabubelagt at søge råd og vejledning omkring fertilitet, som det var for bare fire år siden, Vi oplever også en del par, der ønsker en konsultation som en anledning til at tale om deres familieplaner i en mere formel situation,« siger Kathrine Birch, der har forsket i effekten af Fertilitetsrådgivningen.

For Stine Yasmin Heidmann var fertilitetsrådgivningen med til at tage bekymringerne fra hende. Hun fik at vide, at alt var fint, og at hendes fertilitet passede til hendes alder.

»Jeg gik vildt lettet derfra. Det var rigtigt rart at blive forsikret om, at jeg ikke behøver at haste med at få børn midt i uddannelse og alt muligt andet. Jeg føler mig ikke garanteret, men det er rart at få en idé om, hvor mange år man har at løbe på. Jeg har fået afkræftet, at jeg har travlt,« siger hun, som fortsat ikke med at tage mor-titlen på sig før 30-årsalderen.