Pop-op-uddannelser kan sikre akademikere til provinsen

Midlertidige videregående uddannelser kan ifølge et nyt forslag være med til at løse virksomheders aktuelle behov for akademisk arbejdskraft i yderområderne.

Novo Nordisks afdeling i Kalundborg er en af de virksomheder i provinsen, som oplever vækst og dermed efterspørger arbejdskraft. Over de kommende år er der brug for 100 nye medarbejder årligt, hvoraf en del vil være akademikere. Virksomheden så gerne en lokal ingeniøruddannelse, og har allerede kontaktet flere uddannelsesinstitutioner om det, man kalder en satellituddannelse. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Opret videregående uddannelser, når der er brug for dem, og luk dem igen, når de ikke længere er nødvendige.

Sådan lyder et alternativt forslag til, hvordan midlertidige uddannelser kan være med til at sikre virksomheder i yderområder den akademiske arbejdskraft, de efterspørger, i stedet for at virksomhederne må forsøge at lokke akademikere til fra resten af landet.

Forslaget kommer fra rektor for professionshøjskolen UC Sjælland (UCSJ) Camilla Wang, der opfordrer politikere, virksomheder og andre videregående uddannelser til at overveje, om det er på tide at oprette den første såkaldte pop-op-uddannelse i Danmark.

Ifølge Camilla Wang kunne den første pop-op-uddannelse blive en ingeniøruddannelse på Vestsjælland. Hun fremhæver, at en virksomhed som Novo Nordisk i Kalundborg aktuelt har en lang række ledige, akademiske stillinger, ikke mindst er der brug for kemiingeniører.

»Hvorfor ikke prøve at gribe de videregående uddannelser an på en helt anden måde? Der må være andre måder at lave uddannelser på end i dag, så de i højere grad imødegår de mange udfordringer, vi står over for,« siger hun:

»En pop-op-uddannelse opfylder et helt konkret behov. Den behøver ikke en ny bygning på en ny matrikel. Den kan udnytte faciliteter, der i forvejen er der. Og så vil den være nem at lukke igen, hvis der ikke længere er behov for den.«

Professor på Center for Uddannelses- og Evalueringsforskning ved Aalborg Universitet Palle Rasmussen kalder pop-op-uddannelser »en god idé«.

»Det kan være med til at skaffe relevant arbejdskraft i nogle situationer,« siger han:

»Det kan også være med til at gøre virksomheder opmærksomme på deres behov for højtudannede medarbejdere. Hvilket de ikke altid er.«

Ifølge professoren minder forslaget om det, der hedder forlagt uddannelse eller forlagt undervisning. Som læreruddannelsen i Nørre Nissum eller professionsuddannelserne på Bornholm.

Ifølge Palle Rasmussen kan det dog blive et problem at oprette en pop-op-uddannelse med det nuværende system til akkreditering og godkendelse af videregående uddannelser.

»Er en uddannelse først godkendt til ét sted, kan den ikke blive lagt et andet sted uden at blive genakkrediteret først,« siger han.

Efterspørgslen er der

Formand for Region Sjælland Jens Stenbæk (V) kan sagtens forestille sig en pop-op-uddannelse i Kalundborg. Men allerhelst skal den komme for at blive, mener han.

Han oplyser, at regionsrådet torsdag afsatte otte millioner kroner i budgettet for 2016 til at undersøge, hvordan der kan blive oprettet en ingeniøruddannelse på Vestsjælland. Pengene er, som han siger, »en klar markering af, at vi mener det her«.

Kalundborg Kommune og Novo Nordisk arbejder også på at få en ingeniøruddannelse til Kalundborg. Men den skal gerne være permanent.

Kalundborgs borgmester, Martin Damm (V), understreger, at en lokal ingeniøruddannelse »ikke skal være et nyt universitet«. Han er sikker på, at kandidaterne vil få nemt ved at finde arbejde i området. Han henviser til, at alene Novo Nordisk kan aftage »en 50-60 stykker«. Ifølge borgmesteren står virksomhederne i Kalundborg alene i år til at skulle rekruttere op mod 350 akademikere, ligesom der i øjeblikket kun er 18 ledige akademikere i området.

»Der er brug for dem,« som han siger.

Hvorfor vil du helst have en permanent uddannelse?

»Jeg er bange for, at det er et forkert signal at sende, at en uddannelse ikke nødvendigvis er kommet for at blive,« siger han.

Ifølge Camilla Wang vil UCSJ gerne bidrage til en ny akademisk uddannelse. UCSJ er nemlig »lokalt forankret« og kender de mange sjællandske ungdomsuddannelser.

Men hvad nu hvis de nyuddannede ikke vil blive i området, men vil til f.eks. København?

»Regionale uddannelser er ret lukkede kredsløb forstået på den måde, at op mod 80 procent af dem, der bliver uddannet på en professionshøjskole, inden for to år efter deres uddannelse har fået arbejde i deres lokalområde,« siger hun.

Jens Stenbæk mener dog, at DTU eller et af de øvrige universiteter med ingeniøruddannelser »bliver de reelle samarbejdspartnere«, da de »har erfaringen med at uddanne ingeniører«.

Campus kan inspirere de unge

Produktionsdirektør i Novo Nordisk i Kalundborg Michael Hallgren taler om det, han kalder en satellituddannelse. Altså en lokal afdeling af et af de universiteter, der uddanner ingeniører. Novo Nordisk har allerede været i dialog med Aalborg Universitet og har aftalt møder med DTU og Syddansk Universitet.

»I årene fremover kommer vi til at vokse med 100 mand om året lige fra operatører til akademikere. Den største udfordring er at få tiltrukket akademikere,« siger han og tilføjer, at andre lokale virksomheder som Novozymes også har problemer med at tiltrække akademisk arbejdskraft.

Han forestiller sig ikke nødvendigvis, at de studerende skal kunne tage hele deres akademiske uddannelse i Kalundborg. Måske bare de dele af den, hvor de er ude i virksomheder i f.eks. internship. Han forestiller sig en slags campus, hvor der ikke alene går ingeniørstuderende, men også gymnasieelever fra eux.

»De unge fra eux kan så i første omgang uddanne sig til pharmaoperatører, og finder de ud af, at de gerne vil være ingeniører, kan de læse videre på campus,« forklarer Michael Hallgren.

Vil Novo Nordisk betale til en lokal uddannelse?

»Nok ikke direkte. Men vi kan garantere spændende projekter for de studerende og langt hen ad vejen også job, når de er færdige,« siger Michael Hallgren og tilføjer, at en »uddannelse gerne skulle være oppe at køre inden for tre år«:

»Tager man dele af sin uddannelse i Kalundborg, bliver man opmærksom på, at der rent faktisk ligger store og spændende virksomheder på Vestsjælland. Det øger muligheden for, at man slår sig ned herude.«