Polsk kvinde blev udsat for grov voldtægt af tre mænd i Kolding

Tre syriske mænd er blevet idømt fængsel og udvist af Danmark for bestandig. De har alle anket dommen.

Arkivfoto: Retten i Kolding. Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tre teenagere på 17, 18 og 19 år kan se frem til flere år bag tremmer og en fremtid uden for Danmark – eller på tålt ophold et sted i landet.

Ved Retten i Kolding er de blevet dømt for en grov voldtægt, der fandt sted i en lejlighed i Kolding den 19. januar i år.

Mændene – Ahmad Mohamad Alo, Nasser Mohamad Alo og Ghaith Haitham Jabaqji – har fået en dom på fire år og seks måneders fængsel samt en udvisning af Danmark for bestandig.

Det betyder, at det er forbudt for dem nogensinde at rejse ind i landet igen.

De tre er dog alle syriske statsborgere, så det er uvist, om de reelt vil blive vist ud af landet til Syrien. Alternativt kan de komme til at leve i Danmark under forskellige vilkår.

Ved Retten i Kolding er mændene dømt for at have voldtaget en polsk kvinde, da de fra 16.30-tiden den 19. januar truede og tvang sig til samleje med kvinden.

Blandt andet truede de hende med en kniv.

I første omgang dukkede kun 17-årige Ahmad Mohamad Alo op i lejligheden, hvor han ifølge anklageskriftet voldtog kvinden. Han foretog herefter et opkald, hvorefter de to andre mænd troppede op på stedet.

Ifølge anklageskriftet voldtog alle mændene kvinden i løbet af længere tid, hvorefter de forlod kvinden, der var alene tilbage i lejligheden.

I alt skal det have stået på over flere timer frem til omkring klokken 19.00 om aftenen.

En af mændene er ligeledes blevet dømt for at have optaget to videoer af overgrebene. Videoerne delte han med to andre personer – de to andre dømte.

Alle mændene ankede på stedet dommen. De vil frifindes eller som minimum have en lavere straf.

/ritzau/