Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Støttegruppen for de afviste irakere mener, at politiet begik overgreb på demonstranter, da Brorsons Kirke blev ryddet.
- De slog med knipler på folk, der sad helt stille på vejen, siger Pelle Dragsted fra støttegruppen Kirkeasyl.
Flere demonstranter havde sat sig på vejene for at forhindre, at irakerne kunne køres bort af politiet. Politiet brugte magt for at rydde vejene og få bussen ført bort fra kirken.
Videooptagelser fra i nat viser, hvordan politiet gentagende gang må bruge stav mod demonstranterne, og hvordan pebersprayen bliver spyet ud over en hel flok siddende demonstranter.
Ifølge Kirkeasyl, vil politiets aktion i nat sandsynligvis afstedkomme anklager mod politiet om politivold.
- Jeg kan ikke forestille mig andet, end at der kommer et retsligt efterspil. Politiet må ikke bare spraye folk i ansigtet med peberspray, når de sidder passivt, siger Pelle Dragsted.
Webtv: Politi bruger stave og peberspray mod demonstranter