Politiske spørgsmål til præst er en »gråzone«

Det er på grænsen at spørge en præst til vedkommendes politiske holdninger under en jobsamtale, mener domprovst Anders Gadegaard. Tidehverv ligger, som de har redt, mener lektor i teologi.

Præsten Marie Høgh blev ifølge hende selv vraget til en stilling som præst ved Den Danske Kirke i Berlin på baggrund af hendes politiske og teologiske ståsted, fordi hun har tilknytning til Tidehverv. Men det er »flæberi«, mener domprovst i København Anders Gadegaard. »De ikke bare må, men skal spørge ind til en kandidats teologiske ståsted, hvis de skal have en fornemmelse af, hvem vedkommende er som præst,« siger domprovsten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Palle Peter Skov
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvor langt må en kirkelig leder gå i forhold til politiske og teologiske spørgsmål, når en præstekandidat er til jobsamtale?

Det principielle spørgsmål er blevet rejst som en del af en bitter strid omkring ansættelsen af en ny præst ved den danske kirke i Berlin, Christianskirken.

En af kandidaterne til stillingen, præsten Marie Høgh fra Sønderjylland, hævder, at hun gennem flere jobsamtaler blev spurgt indgående om sit teologiske ståsted, fordi hun er Tidehvervs-præst. Samtidig siger hun, at hun direkte blev spurgt til sit forhold til Dansk Folkeparti og dets asylpolitik. Det har fået hende samt et medlem af menighedsrådet til at anklage formanden for menighedsrådet i Christianskirken og Danske Sømands- og Udlandskirker for at foretage et politisk og religiøst begrundet fravalg af præstekandidaten. Det afvises pure af begge.

I udgangspunktet er der dog ikke noget galt med at spørge en præst indgående til vedkommendes teologiske ståsted. Det mener Anders Gadegaard, domprovst i København, der i et læserbrev i Kristeligt Dagblad har kaldt det »flæberi«, at »de tidehvervske« opponerer mod, at der er blevet spurgt ind til en præsts teologiske ståsted.

»De ikke bare må, men skal spørge ind til en kandidats teologiske ståsted, hvis de skal have en fornemmelse af, hvem vedkommende er som præst. Ligesom man skal spørge ind til, hvordan vedkommende holder gudstjenester,« siger Anders Gadegaard.

Politik er privat

Men når det kommer til politiske ladede spørgsmål, er sagen en helt anden.

Til en af jobsamtalerne blev Marie Høgh ifølge eget udsagn spurgt til, hvordan hendes positive holdninger til moskeen overfor kirken harmonerer med, at Dansk Folkeparti vil lukke grænserne. Ifølge domprovst Anders Gadegaard er man med et sådant spørgsmål ude i en »gråzone«.

»Man må gerne spørge ind til forholdet mellem kirke, kultur og politik og det overordnede menneskesyn, mens man også må spørge, hvordan en præst forholder sig til udlændinge og integration. Men i det øjeblik, man nævner et partinavn, er man i en gråzone, hvor man skal være meget varsom,« siger han og understreger:

»Det er en grundpille i vores demokrati, at valg er hemmelige, og at man ikke har pligt til at oplyse om, hvor man hører hjemme politisk. Det er en privat sag.«

Der er stor uenighed om, hvad der er sket under forløbet. Over for Berlingske afviste organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker torsdag, at kandidater bliver spurgt til deres politiske holdninger, mens Per Vogt fra menighedsrådet i Christianskirken ligeledes afviser, at det har fundet sted.

Spørger man Hans Raun Iversen, lektor i teologi ved Københavns Universitet, er det ikke så underligt, at en Tidehvervs-præst bliver genstand for debat.

»Man bør ikke nævne et partinavn under en ansættelsessamtale, for man bliver nødt til at fastholde, at folkekirken er for alle. Det vil svare til at spørge en kommunaldirektør om, hvorvidt vedkommende tilhører Venstre eller Socialdemokraterne. Men dilemmaet er, at Tidehverv kan opfattes både politisk og teologisk,« siger Hans Raun Iversen og peger på, at fremtrædende medlemmer af Tidehverv som Søren Krarup og Jesper Langballe har udlagt deres arbejde for Dansk Folkeparti som en udløber af deres tidehvervske kristendomssyn:

»Derfor ligger Tidehverv, som de selv har redt,« mener han.

»Det er noget sludder«

Den udlægning er Tidehvervs-præst og hovedperson i sagen Marie Høgh mildest talt uenig i. Hun pointerer, at Tidehverv er et blad og et teologisk fælleskab, og at det aldrig har været en politisk organisation.

»Man kan ikke slå en teologisk bevægelse i hartkorn med politik eller bestemte partier. Det er noget sludder og fuldstændig forkert,« siger Marie Høgh:

»Man har jo lov til at være af tidehvervsk observans, uden at man bliver slået i hartkorn med Dansk Folkeparti. Det er ikke bare en »gråzone« at blive spurgt til. Det er forbudt og kan ikke engang diskuteres.«