Politisk tone lægger op til heksejagt

Medierne overtræder etiske regler, når de dømmer en uskyldig, lyder kritikken, men faktisk er politikerne også skyld i problemet, siger mediejurist.

Efter mordet på Maria Møller Christensen nytårsnat samledes folk foran mordstedet for at mindes den unge kvinde.
Læs mere
Fold sammen

Mediernes pengejagt og politikernes fokus på højere straf er med til at skade uskyldige menneskers liv.

Sådan lyder meldingen fra Vibeke Borberg, mediejurist ved Syddansk Universitet, efter at den sigtede i sagen om mordet på Maria Møller Christensen i Herning nytårsnat er blevet udstillet med portræt i en række medier, selv om det nu viser sig, at han er uskyldig.

LÆS OGSÅ: »Det har været et mareridt«

»Det er i de senere år blevet mere acceptabelt at hænge folk ud i medierne og på Facebook,« siger Vibeke Borborg, der mener, det hænger sammen med det politiske liv.

»Der en tendens til, at man i højere grad beskytter offeret og tager mindre hensyn til de mulige forbrydere. Politikerne med Dansk Folkeparti i spidsen har en klar holdning til, at højere straf er vejen frem,« siger hun og henviser blandt andet til nedsættelsen af den kriminelle lavalder og den højere straf for uagtsomt manddrab.

Men det er ikke kun tidsånden i det politiske liv, som er årsagen til, at der er en tilbøjelighed til at stemple folk, som er uskyldige. Også medierne selv har et ansvar.

»Det er helt galt,« siger Vibeke Borberg med henvisning til mediernes offentliggørelse af portrætter og navne på folk, som kun er sigtet, ligesom det er sket i tilfældet med den 48-årige mand fra Herning.

»Salgsmæssige hensyn kommer til at overtrumfe hensynet til retssikkerheden og de etiske hensyn, der er i forhold til de her mennesker,« siger mediejuristen.

Også Thomas Søbirk Petersen, lektor i praktisk filosofi ved Roskilde Universitet, mener, der er et etisk problem, som skader sigtede.

»Det vil få langsigtede konsekvenser, og folk kan tage afstand fra ham i andre sammenhænge,« siger Thomas Søbirk Petersen om den 48-årige mand, som netop har været igennem møllen.

»Digital heksejagt«

Den digitale udvikling har været medvirkende til, at ikke kun medier stempler uskyldige, men helt almindelige borgere er nu også med til at ødelægge sigtedes liv.

»Det går meget hurtigere nu, og det er muligt at samle en større skare af folk end før. Samtidig behøver man ikke at være så involveret. Du kan via nettet give din holdning til kende på tre sekunder, uden at den er synderlig gennemtænkt,« siger Anna Ebbesen, som er digital rådgiver og har skrevet en bog om digital kommunikation.

»De sociale medier er en mulighed for enkeltpersoner, som ikke har en status eller placering i samfundet, til at give deres mening til kende,« siger hun og forklarer problemet for de sigtede.

»For folk, der er sigtet, føles den digitale heksejagt meget mere omfattende, fordi den ikke er begrænset af tid og rum og sted,« siger Anna Ebbesen og sammenligner med løbesedler og borgermøder, som var mulighederne for at drive heksejagt førhen.

Årsagen til, at nogle danskere vælger at hænge sigtede ud på bl.a. Facebook, skal findes i folks behov for en syndebuk.

»Man vil gerne finde denne morder. Det er psykologisk ubehageligt at vide, at der går én rundt, som har begået et mord uden at være opdaget,« forklarer Thomas Søbirk Petersen.

»Når nogle i befolkningen begynder at dømme folk, før de er dømt, så får vi en folkedomstol og ikke et retssystem, hvor folk får en retfærdig rettergang.«