Politisk støtte til nyt skjold mod HIV

DF er åben over for ny behandling, som kan beskytte bøsser mod HIV. Lignende forebyggende medicin er på vej på andre områder og bliver en udfordring for det politiske system, forudser minister.

DF er åben over for ny behandling, som kan beskytte bøsser mod HIV. Lignende forebyggende medicin er på vej på andre områder og bliver en udfordring for det politiske system, forudser minister. Fold sammen
Læs mere

Hvis den nye behandling kan sikre, at der er mennesker, der undgår at blive smittet med HIV, bør man selvfølgelig være åben over for at tage den i brug i Danmark.

Det er holdningen hos Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, efter at danske læger er begyndt at presse på for at få indført den såkaldte PrEP-behandling i Danmark.

Behandlingen er dyr – ca. 50.000 pr. patient om året – men har vist sig at kunne beskytte homoseksuelle, der regelmæssigt dyrker sex uden kondom, mod at blive smittet.

»Nu skal vi have belyst fordele og ulemper grundigere. Men hvis det forholder sig sådan, at man ved at tage denne medicin kan undgå, at nogen bliver smittet med HIV – og man i øvrigt kan få folk til at tage pillerne, og der ikke er nogen bivirkninger – vil det helt sikkert være noget, der kan betale sig. Det gælder både i forhold til den enkeltes livskvalitet og samfundsøkonomien, så man undgår at skulle betale for en livslang HIV-behandling,« siger Liselott Blixt, der er formand for Folketingets sundhedsudvalg.

Medicin til raske mænd

Region Hovedstaden har i første omgang afvist en ansøgning fra læger i regionen om at indføre behandlingen. Men sagen sendes nu videre til Sundhedsstyrelsen og har dermed kurs mod det politiske system. Her har sundhedsminister Sophie Løhde (V) udtrykt betænkelighed ved at lade det offentlige betale for medicin til raske mænd, når man kan opnå samme beskyttelse ved at bruge kondom.

Socialdemokraternes sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, mener også, at den høje pris gør det til en udfordring for politikerne uden videre at give grønt lys for behandlingen. Men han vil heller ikke afvise, at behandlingen for enkelte kunne være den helt rigtige løsning.

I AIDS-fondet er formand Lars Østergaard ikke i tvivl om, at det bør være den danske stat, som fuldt ud betaler behandlingen. Han fremhæver, at man vil spare en hel del penge på HIV-medicin, som skal gives, når skaden er sket.

Men sagen om den nye HIV-behandling åbner også for en bredere debat om, hvor langt man skal gå – og hvor mange offentlige penge man skal bruge – i forhold til forebyggende behandlinger.

De mange behandlingsmuligheder

Der findes allerede en lang række behandlinger, som skal beskytte raske mod bestemte sygdomme, f.eks. vacciner og statiner mod forhøjet kolesterolindhold. Andre er på vej, og det kommer man til at tage bestik af i det politiske system, forudser Sophie Løhde.

»Generelt vil der i fremtiden nok komme mange flere muligheder for forebyggende medicinsk behandling. Det vil sikkert i nogle sammenhænge være til stor gavn for visse patienter, der kan være i risiko for at blive alvorligt syge, men det kan også udfordre vores sundhedsvæsen og stille os i væsentlige etiske dilemmaer. Det skal vi overveje i hver enkelt situation,« siger hun.