Politisk nej til at udskyde overenskomst-forhandlinger

Diskussionen om de offentligt ansattes løn er gift for overenskomstforhandlingerne, mener Danske Regioner, der vil udskyde dem et år. Det afviser politikerne på Christiansborg, som vil have opklaret, hvad der er fup og fakta i talkrigen om de offentlige lønninger.

Selvom spørgsmålet om de offentlige ansattes løn og arbejdsvilkår i øjeblikket har sat det politiske liv på den anden ende og udløser frygt for lønfest og overophedning hos nationaløkonomerne, så vil politikerne på Christiansborg ikke have udskudt de forestående overenskomstforhandlinger.

»Det hjælper ikke at udskyde det her,« siger Kristian Thulesen Dahl, finansordfører for Dansk Folkeparti.

Det er ellers ønsket hos arbejdsgiverne i Danske Regioner. I en pressemeddelelse argumenterede regionernes næstformand Kristian Ebbensgaard (V), i går for, at udsætte forårets overenskomstforhandlinger til 2009. Han mener, at de seneste dages diskussioner om lønnen i den offentlige sektor har skabt for meget uro på det offentlige arbejdsmarked til, at forhandlingerne kan gennemføres på en ansvarlig måde nu.

»Det er ikke smart, at overenskomstforhandlingerne bliver ført på baggrund af en situation, hvor alle kappes om at piske en stemning op. Og det bliver ikke bedre af, at folketingspolitikerne blander sig i diskussionen,« skriver han og argumenterer for at forlænge de gældende overenskomster endnu et år.

Men politikerne på Christiansborg vender tommelfingeren ned.

»Så skal man bare til at forhandle to gange. Først skal man forhandle vilkårene for en udsættelse, og så skal man forhandle overenskomsterne igen om et år. Man skal løse problemerne, når de er der, så jeg mener, de skal køre som sædvanligt,« siger Kristian Thulesen Dahl, der ellers har åbnet for at lade Folketinget blande sig i aftalerne på arbejdsmarkedet når det gælder løn.

Også hos Socialdemokratiet er man stærk modstander af en udskydelse.

»Det vil vi slet ikke blande os i. Det er helt op til parterne at finde ud af det her. Hvis de bliver enige om at forlænge deres overenskomster, så må de jo selv om det. Folketinget skal ikke blande sig i det her overhovedet,« siger arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.

Derimod er der bred opbakning til regeringens plan om at lade et udvalg på tværs af ministerier og med repræsentanter fra arbejdsgivere og fagforeninger sætte sig ned for at nå til enighed om, hvad der er rigtigt og forkert i talkrigen om de offentlige ansattes løn.

»Det lyder meget fornuftigt, men det kommer helt an på, hvad det er, de har forestillet sig. Vores forslag til en lønkommission er jo lidt mere vidtgående, og vi mener, det i høj grad også bør handle om at komme med forslag til, hvordan vi forbedrer vilkårene og bevarer de ansatte i - og tiltrækker nye til - den offentlige sektor,« siger Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen.

Netop den vidtgående lønkommission, der skal komme med forslag, afviser Dansk Folkeparti på nuværende tidspunkt. Det er simpelthen for tæt på overenskomstforhandlingerne at sætte gang i det arbejde.

»Sådan en lønkommission vil vi ikke afvise i et længere perspektiv, for det kan der være mange gode ting i. Men nu og her vil det virke som en syltekrukke, og vi har brug for, at der bliver gjort noget med det samme. Ikke om fire år,« siger Kristian Thulesen Dahl, som dog er positiv overfor en mindre model, der nu og her skal skabe klarhed over den løbske debat om lønningerne.

Debatten tog for alvor fart, da finansminister Thor Pedersen (V) lod forstå, at det er en stor misforståelse, at der er et lønefterslæb i det offentlige i forhold til det private. Det har der ellers været bred enighed om - også på Christiansborg. Og efterfølgende har offentligt ansatte - især lærere og politibetjente - været stærkt fortørnede over finansministerens regnemetode.

Og det hele bleve ikke bedre af, at Berlingske Tidende forleden kunne fortælle, at regeringen havde regnet de ansattes biindtægter med, da den argumenterede for, hvor store skattelettelser der ville blive til f.eks. folkeskolelærerne.

»Efter de seneste dages polemik er det blevet ekstra tydeligt, at der er behov for at få noget klarhed,« siger de Radikales finansordfører, Morten Helveg Petersen.

»Vi har selv et lignende forslag liggende. Det vil naturligvis være bedst, hvis der kunne ligge et resultat klar inden overenskomstforhandlingerne, men selv hvis det ikke kan lade sig gøre, så er det så vigtigt et område, at vi bør sætte arbejdet i værk nu,« siger Morten Helveg Petersen.

Også Ny Alliance ønsker en afklaring af lønspørgsmålet.

»Men man kan bare bede finansministeren om præcist at svare på, hvad en lærer eller en politimand tjener i startløn og slutløn, og så vil det hurtigt blive afsløret, at han har taget fejl,« siger Ny Alliances Anders Samuelsen.

uft@berlingske.dk pef@berlingske.dk