Politisk krav: Sæt spot på svigt i skandalesager

Sundhedsministeriet lovede en uafhængig undersøgelse af, hvad der gik galt i flere skandalesager, blandt andre sagen om Misoprostol-babyerne. Men de internationale eksperter undersøgte kun Sundhedsstyrelsens generelle tilsyn og aldrig de konkrete skandaler. Flere partier kræver en forklaring fra sundhedsministeren.

Benskinner hjælper fireårige Filippa med at holde sig oprejst. Hun blev født med en hjerneskade, som blev fremkaldt af fødselsmidlet Misoprostol. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Sundhedsstyrelsens svigtende tilsyn i en række sager – fra skandalen om psykiateren Arne Mejlhedes gentagne fejlbehandlinger til Misoprostol-babyerne – ligger stadig hen i mørke. Det selv om daværende sundhedsminister Astrid Krag (S) på et samråd i juni 2013 lovede Folketingets sundhedsudvalg en uvildig undersøgelse af, hvad der gik galt i skandalerne, foretaget af en gruppe af internationale eksperter efter blandt andre Berlingskes dækning af Misoprostol-babyerne. Kulegravningen af skandalerne skulle foretages sideløbende med en generel undersøgelse af kvaliteten af Sundhedsstyrelsens tilsyn.

En international ekspertgruppe har afleveret flere end 50 anbefalinger, som skal styrke Sundhedsstyrelsens tilsyn med det danske sundhedsvæsen. Blandt de alvorligste fund er, at samarbejdet mellem de regionale embedslæger og styrelsen er stærkt anspændt, samt at Sundhedsstyrelsen savner et IT-system, der kan samkøre indberetninger om bivirkninger, utilsigtede hændelser og klager fra Patientombuddet.

Hvad der ikke er omfattet af eksperternes undersøgelse, er temmeligt overraskende de konkrete sager med fejl og svigt, som i sin tid fik Sundhedsministeriet til at underkaste styrelsen en kulegravning. Overraskende fordi det under et samråd i sagen lykkedes Folketingets sundhedsudvalg at aftvinge den daværende sundhedsminister et løfte om, at ekspertundersøgelsen af Sundhedsstyrelsens tilsyn ikke alene ville indeholde fremadrettede anbefalinger, men også evaluere de konkrete fejl og svigt i sagsgangene, som styrelsen ifølge ministeren selv havde gjort sig skyldig i.

Ønske om fokus på konkrete sager

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, DFs Liselotte Blixt og Enhedslistens Stine Brix ønskede og fik ministerens forsikringer om dette på samrådet.

Derfor sendte Sundhedsministeriet et brev 24. juni 2013 til eksperterne i den internationale tilsynsgruppe EPSO, der skulle kulegrave Sundhedsstyrelsen. Ministeriet bad specifikt om, at undersøgelsen ud over det generelle om styrelsens tilsyn skulle se på:

»Konkrete sager med problemer for patientsikkerheden på risikoområder bør inkludere håndteringen af Misoprostol til igangsættelse af fødsler.«

Derudover bad ministeriet om, at eksperterne også kigger på problemer inden for tilsynet med radiologi og mammografi.

Men det ønskede EPSO ikke at gå ind i. Om et møde 28. august 2013 med Sundhedsministeriet skriver EPSO:»Undersøgelsesholdet gjorde klart opmærksom på, at de ikke fandt det passende i en peer-to-peer-undersøgelse at undersøge de nærmere omstændigheder eller træffe konklusioner i de konkrete sager.«

»Peer-to-peer« betyder, at »ligemænd« undersøger hinanden, og den undersøgelsesform duede ifølge EPSO altså ikke til at placere et konkret ansvar i enkeltsager. Ifølge EPSO gik ministeriet ind på dette, før undersøgelsen gik i gang.

Derfor leder man i dag forgæves efter en evaluering af de konkrete sager i EPSOs undersøgelse, og det kritiserer Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde:

»Når de internationale eksperter ikke har villet gennemgå og vurdere de konkrete sager, må ministeren sørge for, at vi kommer til bunds i dem. Det vil være meget besynderligt at lukke øjnene i stedet for at se på de sager, der har været, hvor der set med mine øjne er begået meget alvorlige fejl. På den baggrund er der et behov for, at Sundhedsministeriet kommer med svar på, hvordan man nu kommer til bunds i sagerne, så vi kan sikre os, at fejlene ikke gentager sig,« siger Sophie Løhde.

For hende gør det ingen forskel, at ministeren i dag hedder Nick Hækkerup (S) og ikke Astrid Krag:

»Nu skifter regeringen jo ministre lidt hurtigt. Derfor må Nick Hækkerup nu svare som Folketingets sundshedsudvalg, om vi får de undersøgelser, vi er blevet stillet i udsigt,« siger hun.

Politikere efterlyser flere svar

Sundhedsordfører Stine Brix fra Enhedslisten ønsker fortsat en ordentlig undersøgelse af, hvad der faktisk er sket og ikke sket i styrelsen i de konkrete sager.

»Sundhedsministeren skylder os at få svar på det, som den internationale ekspertgruppe ikke har valgt at svare på. Når de europæiske eksperter vil, må Sundhedsministeren give svar på, hvad der gik galt i de konkrete sager og svare på, hvorfor der ikke blev reageret i tide og ikke godt nok. Det blev vi klart lovet, da undersøgelsen blev sat i gang. Det, som er kommet nu, er for let.«

Enhedslisten vil derfor stille spørgsmål til ministeren, før Folketinget går på sommerferie. Både SF og DF var i går ude med en hård kritik af Sundhedsstyrelsen på baggrund af EPSOs undersøgelse.

Sundhedsminister Nick Hækkerup bebuder yderligere redegørelser om skandalesagerne:

»Nu er jeg kommet til undervejs i forløbet og har ikke deltaget i samrådet om sagerne. Men de omtalte sager har været alvorlige, og hvis ting ikke foregår, som de skal i sundhedsvæsnet, skal der handles. Og det er ikke sket i de konkrete sager, som nævnes, og derfor skal vi have lavet systemet om, så der fremadrettet sikres handling og et tilsyn, som virker. Min forståelse er, at Sundhedsstyrelsen i Mejlhede-sagen har beklaget en række fejl, og i sagen om igangsættelse af fødsler har man sat ting i gang, som skal sikre en bedre overvågning og sikkerhed. Men det er klart, at hvis Folketinget ønsker yderligere svar og forklaringer i sagerne, er jeg indstillet på at give det. Fremadrettet har vi fået EPSO-rapporten, som er kommet med en del anbefalinger. Men er der behov for at gå den anden vej og se på sagerne igen, må vi gøre det,« siger Nick Hækkerup.