Politisk kommentar: Styrket S-ledelse

Rokaden illustrerer, at Helle Thorning-Schmidt står stærkt i den gruppe, som i årevis har været martret af indre splid.

Med rokaden i den socialdemokratiske folketingsgruppe har Helle Thorning-Schmidt styrket sit greb om magten. På én og samme tid har hun sikret sin inderkreds og inviteret gamle kritikere til at være med på holdet igen.

Rokaden illustrerer, at hun står stærkt i den gruppe, som i årevis har været martret af indre splid.

I sig selv vil rokaden dog næppe få vælgerne til at opfatte Socialdemokraterne som væsentligt styrkede. For de fleste vil det mest håndgribelige udkomme af rokaden være, at de kommer til at se mere se til en af formandens nærmeste allierede.

Med avancementet til finansordfører skal Morten Bødskov fremover arbejde meget tæt sammen med netop Thorning og Henrik Sass Larsen, når det handler om opgørene med regeringen på så afgørende områder som velfærd og økonomi.

I udgangspunktet skal Morten Bødskov lære et nyt, stort stof, men han er en erfaren kombattant i dansk politik, og regeringens økonomiske ministre begår en fejl, hvis de undervurderer hans evner.

På vigtige områder som sundheds- og kommunalpolitik er det mere tvivlsomt, hvor meget Socialdemokraterne får ud af ommøbleringen i gruppen.

Sundhedspolitikken tegner til at blive en politisk slagmark, når de nye regioner skal trimme sygehusvæsenet og f.eks. lukke skadestuer og mindre sygehuse, ligesom der kan forudses hårde forhandlinger mellem regionerne og regeringen om økonomien i sektoren.

Flere top-socialdemokrater ser en mulighed for at udfordre regeringen i sundhedspolitikken efter, at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) siden 2001 har domineret og vist sig som en lang stærkere aktør, end den lange række af sundhedsministre før ham.

I S-gruppen har der længe været utilfredshed med, at den hidtidige sundhedsordfører Lone Møller ikke har været i stand til at udfordre Løkke. Hendes afløser, Jens Peter Vernersen, er kendt som en terrier, der kan grave sig ned i en sag og bide sig fast. Hvilket Lars Barfoed mærkede i sin korte tid som familie- og forbrugerminister. Men Jens Peter Vernersen er ikke nødvendigvis den stærkeste, når det handler om at profilere partiet i massemedierne.

På samme måde er det en erfaren politiker, nemlig Ole Stavad, som skal være partiets spydspids i forhold til kommunalreform og kommuner. Han kan sit stof forfra og bagfra, men han er ikke en politiker, der har nemt ved at hente vælgere til Liste A med sin medietække.

Et godt gæt er, at Ole Stavad, holder stolen varm til et partiets kommende topnavne, Nick Hækkerup, som i dag er borgmester i Hillerød, men allerede har meddelt, at han går efter at komme i Folketinget ved næste valg. Nick Hækkerup er allerede centralt placeret som næstformand i partiet, og han desuden er formand for det udvalg, der både skal udarbejde partiets nye politikker for en moderne offentlig sektor og matche regeringens kommende forslag til en kvalitetsreform.

I forvejen blev den nye generation i Hækkerup-dynastiet styrket med gårsdagens rokade, da Karen Hækkerup avancerede til posten som retsordfører.

Hun skal fremover udfordre justitsminister Lene Espersen (K).

I sig selv ændrer rokaden ikke nævneværdigt ved Thornings muligheder for at slå Fogh. Men den viser, at hun kan agere friere i forhold til de gamle fraktioner, at hun har overskud til at give kritikere plads på holdet, og at den socialdemokratiske dolkestødsgruppe - som Politikens ATS omtaler den - arbejder mere harmonisk end længe. Det er grundlæggende forudsætninger for at kunne tage kampen op med Fogh. Derudover har hun knyttet partiets borgmestre tættere til sig og styrket båndene til fagbevægelsens ledere.

Forfremmelsen af Morten Bødskov vil styrke S-ledelsen i de afgørende opgør med regeringen, ligesom flere af de nye ordførere givet vil kunne markere partiet bedre. Men S-holdet er fortsat er oppe imod VK-ministre med større erfaring og træning, og der er et stykke vej til, at de socialdemokratiske slogans udspringer af gennemarbejdede planer. Dét arbejde er til gengæld i gang. Og når det præsenteres til kongressen i efteråret 2007 vil det nye S-projekt for alvor tone frem.