Politisk flertal vil se på Kattegatforbindelse

Politikerne på Christiansborg bliver mere og mere lune på idéen om en fast forbindelse over Kattegat.

Mindre end fire måneder efter, at idéen om en bro over Kattegat blev lanceret, tyder alt på, at broen, der skal forbinde Jylland og Sjælland, er tæt på at have opbakning fra hele Folketinget. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten mandag.

Socialdemokraterne er klar til hurtigst muligt at afsætte 50-100 millioner kroner til at undersøge, hvordan man kan bygge en bro over Kattegat. Dansk Folkeparti er enig, og De Konservative bakker op. Samtidig kalder Venstres trafikordfører Kattegat-broen for det mest realistiske fremtidsprojekt. De radikale taler om kæmpe perspektiver.

/ritzau/