Politisk flertal vil lade mænd føde børn

Mens lande omkring os tillader, at transkønnede kan skifte køn uden at opgive drømmen om børn, tvinges trans-kønnede herhjemme til kastration. Sundhedsministeren er ved at undersøge, om loven skal ændres.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Skal en mand, der tidligere var kvinde, have lov til at føde sine egne børn?

Sat på spidsen er det spørgsmål på vej til at blive behandlet i Folketinget, da fungerende sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) med udgangen af denne måned sætter gang i et udredningsarbejde, der skal se på den danske lovgivning, når en person ønsker at skifte køn. Det skriver Berlingske.

Modsat eksempelvis Sverige, England og USA skal transkønnede herhjemme sige endegyldigt farvel til at få biologiske børn, hvis de ønsker at skifte køn, ændre CPR-nummer og navn.

Med tilladelsen til kønskifte følger nemlig en psykiatrisk diagnose og et krav om kastration, hvilket for en kvindes vedkommende medfører, at både livmoder, æggeledere og æggestokke fjernes.

- Undersøgelsen skal se på reglerne for kønskorrigerende behandling, herunder mulighederne for at foretage juridisk kønsskifte uden krav om kirurgiske indgreb. Arbejdet vil involvere flere ministeriers lovkomplekser og skal bl.a. afdække konsekvenserne af eventuelle regelændringer, skriver fungerende minister for sundhed og forebyggelse Pia Olsen Dyhr i en mail. Hun har ikke ønsket at stille op til et interview om spørgsmålet.

Der er ikke nogen lægefaglig begrundelse for at fastholde kastrationskravet, og det er formelt set Sundhedsstyrelsen, der i dag giver tilladelse til kønsskifte. Siden loven blev revideret i 2005, har minimum 30 personer skiftet køn og altså ladet sig kastrere. Sexologisk Klinik på Rigshospitalet, som udreder transkønnede til en kønsskifteoperation, oplyser, at tilstrømningen til klinikken er øget, og at man i fremtiden vil give cirka ti personer årligt mulighed for at skifte køn.

Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder og Europarådet menneskerettighedskommissær, Thomas Hammarberg, kritiserer den danske praksis, da det er i strid med grundlæggende menneskerettigheder at kræve medicinsk eller kirurgisk behandling for at opnå en rettighed.

- Det er et voldsomt krav, at man pålægger en person en kastration og fratager personen muligheden for at få børn. Dermed bliver menneskets ret til selvbestemmelse over egen krop krænket, siger chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder Mandana Zarrehparva, til Berlingske.

På Christiansborg afventer man nu udredningsarbejdet, men også uden for regeringen er der opbakning til at bløde op for kastrationskravet.- Jeg vil gerne medgive, at det er voldsomt indgribende, at man skal underlægge sig et kastrationskrav som et af mange krav for at få adgang til kønsskifte, hvilket i forvejen er svært. Det er også mere indgribende, end hvad vi kan forsvare i et samfund som det danske, siger Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde.