Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Folkeskolelærerne må selv bestemme, om eleverne skal undervises i H.C.Andersen, Christian IV og Ertebøllekulturen. Det mener et flertal i Folketinget, der tirsdag har besluttet, at folkeskolens historie- og litteraturkanoner fremover skal være frivillige frem for obligatoriske, som de er i dag.
Men formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, er betænkelig. Han mener, at det vil kræve en markant styrkelse af lærernes uddannelse og efteruddannelse, hvis litteraturkanonen ikke længere skal være obligatorisk.
- Det er vigtigt, at den ældre litteratur ikke glider ud af undervisningen. Læreruddannelsens linjefag i dansk er så presset og præget af selvstudium, at mange af de nye lærere, der kommer ud, måske nok er dygtige pædagogisk, men ikke i forhold til at udvælge stof. Uddannelsen gør dem i hvert fald ikke belæste, siger Jens Raahauge, der som medlem af kanonudvalget var med til at gøre litteraturkanon obligatorisk i folkeskolen i 2005.
Kanon er inspiration
Folketingsflertallet, der består af de tre regeringspartier samt Enhedslisten og Liberal Alliance, reagerer på baggrund af en undersøgelse fra lærernes fagblad Folkeskolen, der viste, at et flertal af lærerne i dansk og historie mest bruger kanonlisterne som inspiration, og at der er adskillige lærere, der ikke underviser i de enkelte kanonpunkter.
For eksempel var der en tredjedel af dansklærerne, der ikke underviste i den obligatoriske forfatter, Peter Seeberg, mens godt 22 procent af historielærerne udelader Maastricht traktaten fra 1992.
Undersøgelsen viste dog samtidig, at der er betydeligt flere lærere i de pågældende fag, der mener, at kanonlisterne er en god idé, end der er lærere, der opfatter kanonerne som en dårlig idé.
Blander æbler og pærer
Men Jens Raahauge mener ikke, man kan bruge undersøgelsen til at sige, at lærerne ikke følger loven og undlader at undervise i det lovpligtige kanonstof.
- Vi har en kanon med 45 anbefalede forfatterskaber, men det er kun en tredjedel af dem, der er obligatoriske. Derfor har lærerne ret i, at kanon hovedsageligt er inspiration, siger han.
Samtidig er lærerne blevet spurgt om alle kanonpunkter, men det er er ikke oplagt for en dansklærer at introducere små børn i indskolingen for Peter Seeberg. I historiefaget er kanon og undervisningen opbygget kronologisk, så man underviser i de ældste tider i de yngre klasser og gradvist nærmer sig nutiden. Derfor er det naturligt, at lærerne ikke underviser i alle kanonpunkter.
- De sammenblander æbler og pærer,og jeg er ked af, at folketingspolitikere reagerer på en undersøgelse, der ikke er valid, siger Jens Raahauge.
Ingen detailstyring
Folketingsflertallet lægger nu op til, at partierne i folkeskoleforligskredsen skal tage kanonernes videre skæbne op i forbindelse med et kommende folkeskoleforlig.
- Vi mener, det er vigtigt at sende signalet om, at kanonlisterne skal være vejledende, fordi vi her fra Christiansborg ikke skal detailregulere, hvad der skal undervises i ude i folkeskolen. Vi tror på, at lærerne har den faglighed, der skal til for at tilrettelægge en ordentlig undervisning, siger børne- og undervisningsordfører Troels Ravn (S) .
På forhånd har politikere fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti erklæret, at de ikke vil gøre kanonerne frivillige, men selv om det skal diskuteres i forligskredsen, hvor alle tre borgerlige partier er med, kræver en ændring ikke nødvendigvis enighed, oplyser Troels Ravn.
- Vi lægger op til, at vi tager det op i forligskredsen, men ministeren (Christine Antorini, red.) har mulighed for at ændre det administrativt, hvis hun vil, siger han.
Før kanondebatten for knap ti år siden havde en undersøgelse vist, at den ældre litteratur var ved at glide ud af folkeskolens undervisning. Men det, er Troels Ravn ikke nervøs for, vil ske igen.
- Vi har trinmål og slutmål for fagene,så derfor mener vi, at vi godt kan forsvare, at kanonlisterne kun skal være vejledende. Vi har ikke noget imod kanonlisterne og det faglige indhold. Spørgsmålet går alene på det principielle spørgsmål, om de skal være obligatoriske eller vejledende, siger han.