Politisk enighed: Københavns kommune skal have fleksibel arbejdstid

Fleksibel arbejdstid skal være en realitet i Københavns kommune. Dog er politikerne uenige om, hvem der skal tage de første skridt.

Københavns Kommune har enstemmigt vedtaget et forslag om fleksibel arbejdstid. Forslaget er baseret på et pilotprojekt, hvor kommunalt ansatte SOSU'er og sygeplejersker har kunnet vælge at gå op eller ned i tid. SOSU-medhjælper Pia Egbo er gået op i tid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Bedre arbejdsmiljø, øget tilfredshed og større arbejdsglæde. Det oplever en gruppe medarbejdere i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens pilotprojekt, efter at de fik fleksibel arbejdstid. Nu kan endnu flere medarbejdere i Københavns kommune se frem til det samme.

Det sker efter, at et forslag om fleksibel arbejdstid blev enstemmigt vedtaget på et møde i Borgerrepræsentationen torsdag aften.

»Jeg er virkelig begejstret over, at der kunne samles et så bredt og solidt flertal bag forslaget. Det betyder, at der er gode chancer for at kunne rulle forslaget ud i hele kommunen. Jeg tror på, at fleksibel arbejdstid vil give vores ansatte mere arbejdsglæde, og også gøre den offentlige sektor mere attraktiv at arbejde i,« siger sundheds- og omsorgsborgmester, Ninna Thomsen (SF), der stod i spidsen for forslaget.

Lærer og pædagoger skal ikke være de første

I første omgang skal der, udover det igangværende pilotprojekt, oprettes projekter i to af kommunens forvaltninger. Hvis erfaringerne fra pilotprojekterne er positive, vil fleksibel arbejdstid rulles ud til alle kommunens 45.000 ansatte.

Ideelt set skal pilotprojekterne oprettes i forvaltninger, ’der beskæftiger medarbejdere med forskellige uddannelses- og jobprofiler, ‘ som det står skrevet i forslaget.

Ninna Thomsen ser gerne, at det eksempelvis bliver børne – og ungdomsforvaltningen og beskæftigelses- og integrationsforvaltningen, der huser projekterne. Den holdning deler børne – og ungdomsborgmester, Pia Allerslev, dog ikke.

»Vi vil gerne spille med på et tidspunkt, men i første omgang kommer jeg ikke til at trække en forsøgsordning ned over hovedet på min forvaltning. Vores medarbejdere er hovedsagligt pædagoger og lærere, og de har i forvejen været udsat for mange nye tiltag og initiativer de sidste fem år. Jeg vil gerne skåne dem for endnu et. Medmindre en gruppe medarbejdere kommer til mig med et ønske om at deltage, så skal de selvfølgelig have lov til det.«

Ninna Thomsen tror dog ikke, at det generelt bliver svært at finde frivillige forvaltninger, der vil huse pilotprojekterne.

»Det er naturligvis vigtigt, at det er en forvaltning og nogle ledere, som synes, det er en god idé. Jeg er overbevist om, at der findes mange rundt om i København, om det så er på jobcentre, dagsinstitutioner eller kulturhuse.«

Små justeringer kan have en stor betydning

Ifølge forslaget skal fleksibel arbejdstid holde sig inden for de økonomiske rammer, der allerede eksisterer og i overensstemmelse med medarbejdernes overenskomster. Det vil sige, at en FOA-medarbejder kan arbejde op til 37 timer om ugen, mens en Djøf-medarbejder kan arbejde op til 42 timer om ugen.

Der er faste rammer og begrænsninger, men selv mindre justeringer i arbejdstiden kan gøre hverdagen nemmere for mange, mener Ninna Thomsen.

»Du kan for eksempel aftale med din chef, at du møder en halv time senere, så du har bedre tid til at aflevere dit barn i skolen. Du kan også aftale at gå ned i timetal, hvis der er problemer derhjemme, eller gå op i timetal, hvis du har overskud i en periode. Nogle gange kan fem timer på det rigtige tidspunkt have rigtig stor betydning.«

I dag er det muligt for en medarbejder at justere sin arbejdstid. Principielt. Men Ninna Thomsen mener, at mange ikke gør det i praksis. Det håber hun, forslaget vil ændre.

»Det her er en politisk tilkendegivelse om, at vi har fleksibel arbejdstid i Københavns Kommune. Jeg tror, at medarbejdere nu vil føle, det er mere legitimt at bede om justeringer. Det er min ambition, at det fremover vil blive en ’skal’-opgave for lederen at have samtale om arbejdstider med sine medarbejdere. Samtidig skal vi finde nogle overordnede systemer, så det ikke bliver en uoverskuelig opgave for arbejdsgiveren,« siger Ninna Thomsen.

Pia Allerslev (V) mener, at det er godt at diskutere fleksibel arbejdstid både i den offentlige sektor og i den private. Hun har dog et par betænkeligheder ved forslaget.

»Vi syntes generelt, det er et godt initiativ. Vi kan dog være bekymrede for, om SF har gennemtænkt alle scenarier. Har de gennemtænkt finansieringen og indtænkt de faglige organisation i praksis? De bekymringer har vi tænkt os at adressere. Men vi syntes ikke, at et initiativ som det her skal slås ud på grund af det. Vi vil lade tvivlen komme dem til gode.«

Det kan godt lade sig gøre i praksis

Baggrunden for SFs forslag er et igangværende pilotprojekt, der startede i december sidste år blandt 76 medarbejdere i sundheds- og omsorgsforvaltningen. Størstedelen er sosu-hjælpere og sygeplejersker.

Indtil videre har 10,2 procent af de pågældende medarbejdere valgt at gå enten op eller ned i timeantal, mens knap 30 procent angiver, at de har interesse i at ændre deres timetal i fremtiden.

Muligheden for at kunne justere sin arbejdstid betyder meget, viser projektet. Tre ud af fire har svaret, at muligheden »i høj grad«, eller i »meget høj grad« har betydning for deres jobtilfredshed.

»Det er vigtigt for os at have et grundlag at stå på. I min forvaltning kan vi se, at fleksibel arbejdstid kan lade sig gøre, uden at det forværrer medarbejdernes evne til at passe på de ældre. Og så har vi kunnet se, at vores medarbejdere virkelig ser fleksibel arbejdstid som en gode. Nu er vi parate til at se, hvordan det vil fungere i en anden sammenhæng i en anden forvaltning,« siger Ninna Thomsen.

Hvis alt går efter planen, forventer Ninna Thomsen at fleksibel arbejdstid er en realitet i hele kommunen i løbet af efteråret 2018.