Politireform følger planen

Trods frustrationer forløber omstillingen af politiet i takt med planen. Både politikere og politiets ledelse hæfter sig ved statistikker, der viser uændret tilfredshed med politiet.

Foto: Scanpix

Selv om den store omlægning af politiet til større kredse skaber frustrationer blandt en del betjente, er publikum stadig ganske godt tilfredse. Ifølge Rigspolitiets nyeste undersøgelse er borgernes tilfredshed med politiets service inden for indbrud, vold og tyveri, der er gennemført i oktober og november, næsten uændret i forhold til de to tidligere år, oplyser kommmunikationsrådgiver Niels-Otto Fisker. De seneste tal for, hvor hurtigt politiet når frem til borgerne, var i årets første ni måneder gennemsnitligt 10,58 minutter. I 2006 var responstiden 10,56 minutter.

Ifølge den konservative retsordfører, Tom Behnke, følger politireformen planen for omlægning, der strækker sig frem til år 2011. Han mener, at det er en »kæmpe misforståelse«, at folk tror, at den er endeligt implementeret.

»Det tager faktisk yderligere to et halvt år, før den er gennemført. Det er først, når den er implementeret, at der skal være 800 ekstra politibetjente på gaden, og der er faktisk ingen endnu, der kan sige, om reformen virker,« siger Tom Behnke.

Men på et enkelt punkt synes det at gå langsommere for politiet i år end tidligere. Ifølge Rigspolitiets status fra slutningen af september tager det længere tid at behandle sagerne. Sagernes alder, når de når frem til domstolene, er fra 2006 til 2007 vokset med 29 dage, svarende til 50 procent, til i alt 87 dage.

»Det er vigtigt, at politifolkene siger til i systemet, når der er noget, der ikke virker. Der er i øjeblikket en forsinkelse på nogle sager. Man skal være ærlig med de ting, der ikke går, som de skal, men i forhold til, at vi er i gang med den største reform af politiet i de sidste 70 år, går det forbløffende godt,« siger han.

En time undervejs
Et af de problemer, som reformen har fået skyld for er, at der er huller i det strygebræt, der står i kælderen under Station 1, og som betjentene kan stryge deres skjorter på, inden de møder på arbejde, fortæller Tom Behnke. »Men det har altså ikke noget med reformen at gøre. Det skal stationslederen sørge for bliver bragt i orden,« siger han.

En urmager fra Nakskov måtte sidste søndag tilbageholde en indbrudstyv, som han tog på fersk gerning i sin butik, i omkring en time, inden politiet nåede frem, fordi den lokale politistation er ubemandet i weekenderne. På grund af en fejl måtte politiet hente en nøgle til politiets garage i Nykøbing Falster, inden de kunne afhente indbrudstyven.

»Der sker jo fejl. At for eksempel en vagthavende begår fejl sker jo, men det har intet med reformen at gøre,« siger Tom Behnke.

»Selvfølgelig giver det stress og uro at vende hele organisationen på hovedet, og der er jo også ting, der har med reformen at gøre, som giver krusninger på overfladen. Men det går i den takt, det skal.«

Også justitsminister Lene Espersen forsvarer reformen. I en folketingsdebat i sidste uge oplyste hun, at politifolkenes jobtilfredshed er faldet med omkring ti procent, men der har ikke vist sig nogen urovækkende afgang af politifolk.

Ifølge Rigspolitiet har 125 politifolk søgt orlov i år mod 80 sidste år, 50 er vendt tilbage efter orlov, svarende til tidligere år. Der er i alt omkring 11.000 politifolk ansat.