Barselsperioden begyndte med, at hun afsluttede en masteruddannelse i kommunikation på RUC. Til daglig er hun kommunikationskonsulent i Det Etiske Råd. Hun betragter sig selv som karrierekvinde, og at det er hende, der tager den fulde barsel med den seks måneder gamle datter, Sophie, fordi hendes kæreste ikke får løn under barsel, har hun ingen kønsmæssige kvaler ved.

For 31-årige Louise Dehn fra Hellerup gør det derfor ikke noget, at regeringen i den nye finanslovsaftale, som den netop har indgået med oppositionen, har ladet den sidste flig af kampen for ligestilling – barselsbonus til fædre – falde. Og da den øremærkede barsel til mænd blev droppet, begræd hun heller ikke det.

»Jeg synes hverken, at det er kønsdiskriminerende, eller at mine muligheder bliver begrænsede af, at jeg går på barsel. Overhovedet ikke. Jeg har jo hele tiden vidst, at jeg selv kunne bestemme, om jeg ville tilbage på arbejde efter et halvt år. Så måtte Sophie komme i privat pasning eller dagpleje. Men det har jeg ikke haft lyst til,« siger Louise Dehn.

Lisa Holmfjord er til gengæld ærgerlig over regeringens nej til barselsbonus. Som forkvinde i Dansk Kvindesamfund har hun gang på gang iagttaget, hvordan regeringen har ladet sine egne ligestillingsmærkesager blive makuleret i det politiske maskineri. Der gælder forbuddet mod købesex, kvindekvoter i bestyrelser og senest den øremærkede barsel. Og Lisa Holmfjord kan simpelthen ikke forstå hvorfor.

»Det står sløjt til med ligestillingspolitikken i Danmark. Regeringen havde mange fine intentioner, men i dag er det minimalt, hvad der er blevet gennemført. Før valget syntes de nuværende regeringspartier, at ligestillingspolitikken var vigtig. Set fra min stol handler det her om manglen på politisk mod,« siger hun.

Det er forståeligt, at man ændrer standpunkt. Men når man gør det gang på gang, er noget helt galt, mener Lisa Holmfjord.

»Da vi sad med i barselsudvalget, nåede vi ikke engang at komme med en færdig rapport, før regeringen selv afviste ideen om øremærket barsel. Det undrede mig. Selvfølgelig vil der altid være modstand imod lovgivning på det her område, fordi mange har en holdning til det. Men der skal man ikke tøve som politiker, og det har regeringen gjort.«

De borgerlige er ikke med i kampen

Anette Borchorst, der er professor i politologisk kønsforskning på Aalborg Universitet, mener også, at ambitionsniveauet er blevet sænket markant. Godt nok har regeringen oprettet pengepuljer til blandt andet kvindelige forskere. Men den samlede karakter for det ligestillingspolitiske arbejde er langt under middel.

»Det mest triste er, at det er svært at forestille sig, at det kommer tilbage på dagsordenen igen. Emnet er nu endegyldigt begravet i et langt stykke tid. Det skyldes også, at vi har en markant polarisering. Blå blok er slet ikke til ligestilling, og på det område adskiller Danmark sig fra både Island og Sverige, hvor det var de borgerlige partier, der indførte øremærket barsel.«

I Anette Borchorsts øjne er ligestillingsspørgsmålet røget langt ned af ranglisten. Efter at kvindebevægelsen klingede af i 90erne, har der ikke været en oplagt arvtager, der har kunnet bringe spørgsmålet på dagsordenen, og i dag er det ikke et emne, man kan profilere sig på.

»Ligestillingsspørgsmålet er ikke blevet rodfæstet i de politiske partier i Danmark – med SF som en undtagelse. I Sverige foregår der en vigtig debat inden for partierne. Men dansk ligestilling ligger ikke i bund på alle områder, så det er ikke altid nødvendigt med ligestillingsinitiativer for at løfte spørgsmålet,« mener hun

»Danske kvinder har for eksempel en rekordhøj beskæftigelse og tager meget ofte også lange uddannelser. I par, hvor begge har lange uddannelser, er der ofte et stærkt drive for ligestilling,« forklarer hun.

»Fælles barsel ville være fantastisk«

Journalist Susanne Hoeck er leder af karrierenetværket WOW Executive Network, der oprindeligt var for kvinder. I dag kæmper hun bredt for diversitet og for at få flere minoriteter ind i ledelseslagene. Og på det område er kvinder en minoritet, mener hun.

Alligevel var Susanne Hoeck ikke skuffet, da ligestillingsminister Manu Sareen (R) droppede kvindekvoter for bestyrelser og i stedet forlangte af de 1.100 største danske virksomheder, at de skulle formulere en politik for at få flere kvinder i ledelsen. Det sikrer nemlig det nødvendige fokus.

Barselsbonus til mænd ville ifølge hende aldrig have haft en effekt. At den øremærkede barsel har lidt vuggedøden, er Susanne Hoeck til gengæld godt og grundigt skuffet over

»Den fælles barsel ville have været fantastisk. Hvis der er lige stor risiko for en virksomhedsleder for, at begge køn går på barsel, så har vi allerede fjernet en forhindring. Jeg hører også mænd sige, at de gerne vil have barsel, men at det ikke er comme il faut i deres virksomhed. Så det ville give øget ligestilling til begge parter,« siger hun.

Næsten umuligt at træffe beslutninger

Når samfundet forandrer sig, skal lovgivningen også følge med.

Det største problem i dag er, at ligestillingspolitikken er knyttet til en masse forskellige ministerier. Ligestillingsministeren sidder der mere af navn end af gavn, mener Jesper Lohse, formand i Foreningen Far,

»Når det gælder familielovgivning og ligestilling er ti ministerier inde over arbejdet. Du skal nærmest vinde i lotto, hvis du skal have de rigtige mennesker til at mødes på det rigtige tidspunkt. Der er brug for at politikerne og embedsmændene sætter sig ned og gør tingene ordentligt. Men det kræver mod,« siger han.