Politikere vil opruste i kampen mod radikalisering i fængslerne

Efter weekendens terrorangreb erklærer en række partier sig klar til at skærpe indsatsen imod religiøs radikalisering i fængslerne ved for eksempel at isolere radikaliserede fanger fra øvrige indsatte. Også EU-Kommissionen er klar med nye initiativer.

Utilpassede unge kan ende med at blive stærkt radikaliserede eller forsøgt rekrutteret til ekstremistiske miljøer, når de er indsat i fængsler eller arresthuse for at afsone en dom. De seneste to år har Kriminalforsorgen fået 39 indberetninger om indsatte, der har vist tegn på radikalisering. Arkivfoto: Jeppe Bøje Nielsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fængselsimamer. Exit-programmer. Mentorordninger.

På grund af terrorfrygt er der over de seneste år blevet sat en række initiativer i søen, der skal modvirke radikalisering af indsatte i landets fængsler.

Men efter weekendens terrorangreb melder en række politiske partier sig klar til at opruste yderligere i kampen for at undgå, at fængslerne udvikler sig til at være en rugekasse for religiøs fanatisme eller terror.

Partierne understreger, at man skal lade politiet færdiggøre den igangværende efterforskning i fred, men allerede nu lyder meldingen fra partier på begge sider af den politiske midte, at de efterfølgende er klar til iværksætte nye initiativer, som retter sig konkret mod den religiøse radikalisering i fængslerne.

»Det her er et meget, meget vigtigt område. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi får alle gode forslag på bordet fra relevante myndigheder og organisationer og indleder en solid politisk drøftelse af, hvad der vil have den bedste effekt,« lyder det fra Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

Det Radikale Venstres retsordfører, Jeppe Mikkelsen, følger trop:

»Vi ved ikke helt præcist endnu, hvad attentatmandens baggrund var, men vi er meget åbne over for at drøfte alt, der kan bekæmpe radikalisering i de danske fængsler. Målet med fængsler er, at man gerne skal komme ud som et bedre menneske, end man kommer ind som.«

Skal adskilles fra ekstremister

Et konkret forslag, der særligt nyder opbakning som en potentiel vej at gå, er at udvide fængslernes mulighed for gennem såkaldt sektionering at isolere fanger med ekstreme religiøse holdninger fra andre indsatte eller at bryde de enkelte afdelinger ned til mindre enheder, som det er lettere for fængselspersonalet at håndtere.

Netop sektionering anvendes allerede i dag hyppigt af Kriminalforsorgen og er eksempelvis blevet brugt til at adskille indsatte, som er en del af rocker- og bandemiljøet.

Ifølge Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, er netop sektionering »det eneste rigtige at gøre« for at undgå radikalisering:

»Det er fuldstændig afgørende i bekæmpelsen af radikalisering, at vi får især unge indvandrere, som kommer fra problematiske boligområder, og som er svage og letpåvirkelige, sektioneret ned i mindre størrelser, så vi meget bedre kan håndtere og adfærdsændre dem – og så vi kan holde dem væk fra de stærkt radikaliserede indsatte,« siger han.

Ifølge Kim Østerbye ser man ofte, at indvandrerdrenge i fængslerne påvirker hinanden i en radikal retning, der gør dem mere og mere ekstreme.

»Lige nu er de presset sammen på meget lidt plads, og derfor går de hurtigt i selvsving. De skaber et trusselsbillede om, at alle er onde, at alle vil profeten Muhammed noget ondt, at verden er imod dem. De ender med at blive helvedes karle. Derfor er det så vigtigt, at vi får splittet relationerne ad,« argumenterer han.

Bekymrende adfærd

For nylig gjorde de fire borgerlige partier, Venstre, Dansk Folkeparti, de Konservative og Liberal Alliance, sig til talsmænd for, at man »så vidt muligt« isolerer radikale islamister fra de øvrige ansatte for at undgå, at fængslet bliver til »koranskoler for kriminelle muslimer, hvor de uddannes i at føre hellig krig«, som det hed i udspillet.

Og ifølge Venstre retsordfører, Karsten Lauritzen, har behovet »kun vokset sig større« efter weekendens tragiske begivenheder. I SF lyder det nu fra retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, Karina Lorentzen, at man støtter ideen om øget sektionering i bekæmpelsen af religiøs radikalisering.

»Vi skal have identificeret dem, der støber kuglerne, og så skal de simpelthen fjernes fra fællesskabet, og dér tror jeg ikke, det nuværende system er godt nok,« siger hun.

Også Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre erklærer sig åbne over for forslaget, men påpeger, at man skal afsøge alle muligheder for at se, hvad der er de mest virkningsfulde, før man lægger sig fast på noget. I Enhedslisten er man skeptisk over for sektionering – men også her lyder meldingen fra retsordfører Pernille Skipper, at man er parat til at drøfte yderligere ressourcer til Kriminalforsorgen til at forebygge radikalisering.

International indsats

Mandag kom det frem, at netop Kriminalforsorgen advarede PET om den formodede gerningsmand, Omar Abdel Hamid El-Hussein, fordi han under sit fængselsophold havde ændret adfærd i en radikal retning. Senere har Berlingske beskrevet, hvordan El-Hussein i fængslet åbent talte om at rejse til Syrien for at kæmpe side om side med terror-organisationen Islamisk Stat.

Tirsdag fortalte Ekstra Bladet, at han i en periode sad i samme fængsel som Sam Mansour, som er dømt for at opildne til terror, men det er stadig uklart, om de to havde kontakt med hinanden samt i hvor høj grad, El-Hussein blev radikaliseret under fængselsopholdet.

Klart står det dog, at problemet med religiøs radikalisering er en del af virkeligheden i de danske fængsler. Alene i løbet af de seneste to år har Kriminalforsorgen udarbejdet i alt 39 indberetninger om fanger, der udviser bekymrende, ekstremistisk adfærd, og ifølge forsorgen drejer langt de fleste af dem sig om religiøs radikalisering.

PET fastslår da også på sin hjemmeside, at fængsler er steder, hvor indsatte kan »blive radikaliseret eller forsøgt rekrutteret til militante ekstremistiske miljøer«.

Det er ikke kun i dansk politik, at man er klar til at opruste yderligere i indsatsen imod radikalisering. Således lyder det nu fra EU-Kommissionen, at det danske terrorangreb viser, at der er behov for at gøre endnu mere. I en mail til Berlingske skriver EU-kommissæren for retslige anliggender, tjekkiske Věra Jourová, følgende:

»Nogle fængsler er blevet til udklækningsanstalter for terrorisme, som de nylige skyderier i København og Paris desværre viser. Vi er helt klart nødt til at gøre mere for at undgå radikalisering af unge mennesker i fængsler.«

Derfor, fortsætter kommissæren, vil EU iværksætte en række initiativer, der skal styrke indsatsen på tværs af landegrænser – blandt andet at afsætte EU-midler til at træne fængselspersonale til bedre at identificere unge indsatte, der er i fare for at blive radikaliserede, ligesom at EU-Kommissionen vil understøtte, at EUs medlemslande udveksler erfaringer på området med hinanden.