Politikere vil lære af gidselsag

Fra flere sider lyder der krav om, at gidselsagen fra Somalia bliver undersøgt til bunds. En offentlig høring ser ud til at blive en realitet.

Her bliver Søren og Eddy samt de fire filippinske søfolk samlet op på stranden efter 838 dages fangenskab hos somaliske pirater. Omkring sidder danske frømænd, som skal sikre danskerne ud på fregatten Iver Huitfeldt. Fold sammen
Læs mere
Foto: hand out SOK
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En høring. En redegørelse. Og en havarikommission. Det ser ud til at blive udfaldet af den langstrakte gidselsag, hvor to danske og fire filippinske sømænd blev holdt fanget i 838 dage under kummerlige forhold i Somalia.

På Christiansborg bliver det i øjeblikket diskuteret, hvordan man bedst muligt kan lære af den mareridtsagtige gidselsag.

Først og fremmest skal Den Maritime Havarikommission nu undersøge selve kapringen af skibet Leopard ud for Somalias kyst i januar 2011, fastslår udenrigsminister Villy Søvndal (SF):

»Fremadrettet vil en havarikommission under Erhvervs- og Vækstministeriet undersøge forløbet op til gidseltagningen, og derefter vil der komme en drøftelse med blandt andre søfartens organisationer om et eventuelt behov for yderligere tiltag,« skriver Villy Søvndal i en skriftlig kommentar til Berlingske.

På et ekstraordinært møde i Udenrigspolitisk Nævn torsdag orienterede Søvndal rådets medlemmer om forløbet i den mere end 27 måneder lange gidseltagning, som nåede sin afslutning med gidslernes frigivelse tirsdag.

Mange ubesvarede spørgsmål

Kommissionsundersøgelsen stiller dog ikke Enhedslistens medlem af nævnet, Christian Juhl, tilfreds. Den skal nemlig udelukkende beskæftige sig med forløbet op til gidseltagningen. Christian Juhl mener derfor fortsat, at der er brug for at få udarbejdet en grundig redegørelse for hele gidselsagen:

»Vi må have en redegørelse, så alle får et ordentligt svar på, hvad der er foregået. Jeg er især interesseret i, hvordan forhandlingsforløbet har været. Hvilken rolle har rederiet spillet? Hvorfor har der været pauser i forhandlingerne? Der er jo en grund til, at der er rejst en politisag mod rederiet,« siger han med henvisning til, at fagforeningen Søfartens Ledere har politianmeldt Shipcraft for ikke at have gjort nok for at få sømændene frigivet.

En tredje mulighed er en høring i Folketinget. Ideen kommer fra Venstres Søren Pind, og blandt medlemmerne af Det Udenrigspolitiske Nævn er der bred opbakning. Tidligere udenrigsminister Lene Espersen (K) forventer, at høringen bliver en realitet:

»Vi synes alle, at der er behov for at få sagen belyst. Derfor er muligheden for at drøfte den i en offentlig høring rigtig god. Vi skal blive klogere på, hvad vi som samfund bedst kan gøre for at få vores søfolk hjem i fremtiden,« siger hun.

Søvndal: Medieomtale kan forlænge gidselsager

Dansk Folkepartis medlem af Udenrigspolitisk Nævn, Søren Espersen, supplerer:

»Der er meget at tænke på fremadrettet. Hvor står regeringen i en eventuel kommende gidseltagning? Hvad kan vi? Hvad må vi? Det handler ikke så meget om at placere et ansvar, men mere om at få en form for plan for hvordan vi skal handle hvis vi får en ny gidselsag,« siger han.

Modsat Christian Juhl mener Søren Espersen, at Søvndals orientering om mediernes rolle i gidselsagen gjorde det klart, at særligt Ekstra Bladets massive dækning har besværliggjort forhandlingerne:

»Det står fast, at i mindst to tilfælde har Ekstra Bladets engagement påvirket piraternes krav til løsesummen,« siger han på baggrund af de oplysninger, der blev givet på dagens møde - oplysninger, som blandt andet kommer fra rederiet Shipcraft.

Dele af pressen har ifølge udenrigsministeren været med til at forlænge de danske gidslers fangenskab og presse kravene til løsesummen i vejret.

»Udenrigsministeriet har undervejs i gidselsagen frarådet medieomtale. Derfor er der også stor ros herfra til den store del af dansk presse, der har fulgt vores råd. Vi blander os ikke i, hvad pressen gør, men vi er bestyrket i opfattelsen af, at omtale i gidselsager kan betyde længere ventetid og dyrere løsesum,« uddybede Søvndal efterfølgende over for Berlingske.

Krav til løsesum svingede kraftigt

Rederiet Shipcraft mener at kunne se en direkte sammenhæng mellem Ekstra Bladets artikler og piraternes krav til løsesummen, oplyser adm. direktør Claus Bech. Andre medier såsom Politiken, Ritzau og TV2 har dog også bidraget med omtale, som ifølge Shipcraft har haft betydning for forhandlingerne om løsesummen.

Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, afviser, at udmeldingerne giver anledning til at kritisere Ekstra Bladet:

»Prisen har varieret hele vejen igennem. Der har været tidspunkter, hvor gidslerne kunne være købt fri for mindre, end de endte med at blive, og der har været tidspunkter, hvor beløbet var meget højere,« siger han.

Se grafikken: Forhandlinger om løsesum gik op og ned

følge Shipcrafts notater har rederiet i alt givet 18 bud. De somaliske pirater har stillet 12 bekræftede krav til løsesummen af meget varierende størrelse. Dertil kommer en række ubekræftede krav fra piraterne. Det er tydeligt, at parterne har været meget langt fra hinanden, men gradvist har bevæget sig tættere sammen.

Det højeste krav fra gidseltagerne lød på omkring 200 millioner kroner og blev fremsat i december 2011 - altså knap et år inde i gidseltagningen. Den endelige løsesum for de seks gidsler endte ifølge Berlingskes oplysninger på omkring 39 millioner kroner.