Politikere vil give udlandsdanskere stemmeret

Folketingets politikere er overvejende positive over for at give danskere, der bor i fx Sverige, stemmeret til folketinget. Det viser en rundspørge, som Fokus Øresund har foretaget blandt folketingets medlemmer.

Foto: Benita Marcussen

På trods af, at det kræver en grundlovsændring, er et flertal af folketingspolitikerne klar til at give udlandsdanskere stemmeret til folketinget.

Det viser en rundspørge foretaget af Fokus Øresund, der har spurgt samtlige medlemmer af folketinget.

I alt svarede 46 af de adspurgte medlemmer, og af dem er 63 procent klar til at give udlandsdanskere stemmeret.

Blandt begrundelserne var blandt andet, at bestemmelsen er forældet i en tid med voksende internationalisering.

Flere af de politikere, som afviser at pille ved udlandsdanskernes stemmeret, begrunder det med, at det kræver en grundlovsændring, hvilket er ganske kompliceret for så snævert et spørgsmål.

36.000 danskere i Sverige
Grundloven foreskriver, at danskere, der vil stemme til folketinget, skal have bopæl i Danmark. En ændring af grundloven kræver, at folketinget først vedtager forslaget, hvorefter der skal afholdes et nyt folketingsvalg. Det nye folketing skal herefter godkende forslaget, som derefter skal sendes ud til folkeafstemning i hele landet. Kun hvis 40 procent af de stemmeberettigede danskere siger ja til forslag, er grundlovsændringen vedtaget.

Alene i Sverige bor der i dag 36.000 danskere, som ikke må stemme til folketinget. Foruden Irland er Danmark et af få lande i Europa, der stiller krav om bopælspligt, når der skal stemmes til det nationale parlament.