Politikere undrer sig over manglende strakstilhold til stalkere: Tallene hænger ikke sammen

Stalking skal betragtes som kriminalitet fra start, lyder det fra Socialdemokratiet, mens SF efterspørger en særskilt stalking-paragraf.

Arkivfoto: Trine Bramsen (S) undrer sig over, at politiet har udstedt forsvindende få af de såkaldte strakstilhold for at stoppe stalkere. »Det skulle netop sikre, at man fik sendt et klart signal til stalkeren med det samme, så det ikke udvikler sig til en besættelse for stalkeren,« siger hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Det bliver mødt med undren og krav om videre undersøgelser i Folketinget, at Berlingske i går kunne fortælle, at politiets nye værktøj i kampen mod stalkere sjældent bliver brugt.

Således er det nye såkaldte strakstilhold endnu slet ikke blevet brugt i mindst ni af landets 12 politikredse knap et halvt år efter, det blev vedtaget.

»Det undrer mig meget, at redskabet ikke bliver brugt mere. Der er masser af danskere, der oplever at blive stalket. Vi skal have lavet en kulegravning, så vi kan finde ud af, hvor fejlen ligger henne,« siger den socialdemokratiske retsordfører Trine Bramsen.

Retsordføreren vil derfor tage det op med justitsministeren når Folketinget igen møder ind. Hun tror, at der skal en kulturændring til.

»Det er noget med, hvordan man ser de her sager fra start. I England betragtes de som potentielle mordsager lige fra start. Det bliver ikke set på med samme alvor i Danmark. Stalking skal betragtes som kriminalitet fra start, og ikke som om, der er nogle, der bare er uvenner,« siger Trine Bramsen (S).

Fra Venstre lyder budskabet, at strakstilholdet er et vigtigt redskab i politiets værktøjskasse, men at det endnu er for tidligt at sige noget om dets effekt.

»Jeg har ikke hørt fra politiet, at lovgivningen ikke er god nok. Når så mange bliver stalket, er der en eller anden klokke, der skal ringe. Men det har kun kørt et halvt år, og politiet skal vænne sig til at bruge det. Lad os samle op om et halvt år,« lyder det fra fungerende politisk ordfører Jacob Jensen (V).

Det var et enigt Folketing, der i sin tid vedtog Stop Stalking-pakken, hvori strakstilholdet var hovednummeret. Derfor er politikerne også forpligtede på at få gjort noget for ofrene for stalking, lyder det fra SF’s Lisbeth Bech Poulsen.

»Vi bliver nødt til at sætte ind. Stalking er så invaliderende for ofrene. Loven er klar nok,« siger hun.

Ifølge en rapport fra justitsministeriet fra 2013 bliver mere end 100.000 danskere stalket hvert år. Og det hænger ikke sammen med, at der i ni af tolv politikredse ikke er givet et eneste strakstilhold, siger Bech Poulsen.

»Der er et misforhold mellem tallene, som vi bliver nødt til at dykke ned i. Vi bliver nødt til at få nogle mere dybdegående svar fra politikredsene om, hvorfor strakstilholdet ikke bliver brugt,« siger retsordføreren, der ligesom sin kollega fra Socialdemokratiet vil tage emnet om med ministeren.

Hun slår samtidig på tromme for, at vi får en særskilt stalking-paragraf i Danmark. Det ville konkret betyde, at man ville kunne straffe en person for at stalke, selv om der ikke på forhånd var et tilhold. Det har SF også foreslået tidligere, men da den daværende Venstreregering kom med sit udspil til Stop Stalking-pakken, var den særskilte paragraf ikke kommet med. Konkret ville en særskilt paragraf betyde, at stalkingen blev defineret som kriminalitet uagtet, om stalkeren forinden havde fået et tilhold af politiet.

I Tyskland og Frankrig har de allerede særskilte stalking-paragraffer. Og i Canada er stalkingen defineret mere klart, end i den danske lovgivning. Her lyder det:

»En form for mentalt overfald, hvor gerningsmanden gentagne gange uønsket og forstyrrende bryder ind i offerets hverdag.«

Den definition har SF tidligere argumenteret for at få ind i den danske lovgivning på området.