Politikere skal blande sig udenom læreruddannelsen

Nye anbefalinger til en reform af læreruddannelsen dikterer mere frihed til uddannelsesstederne. Det er nødvendigt, hvis fagligheden skal løftes blandt fremtidens folkeskolelærere, lyder det.

Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Steffen Ortmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Slut med politisk indblanding i læreruddannelsen. Det er opfordringen fra den følgegruppe, som i dag kommer med sine anbefalinger til, hvordan fremtidens lærere skal uddannes.

- Vi har i gruppen oplevet det sådan, at uddannelsen har været alt for styret i alle mulige forskellige retninger. Politikerne har haft fingrene for meget nede i maskinrummet og eksempelvis ville bestemme, hvor meget de forskellige linjefag skulle fylde, og det har efterladt uddannelserne med en alt for spinkel indflydelse, siger Per B. Christensen, som har stået i spidsen for følgegruppen.

Derfor er en del af overskriften for de ændringer, læreruddannelsen skal gennemgå i år, at læreruddannelsen skal sættes fri. Gruppens evaluering skal det næste stykke tid danne ramme for en diskussion af en ny reform af uddannelsen, som senere skal vedtages i Folketinget.

Politikerne må bestemme målene, ikke midlerne

Den politiske styring har betydet, at det er blevet alt for svært for skolerne selv at bestemme, hvordan de ville tilrettelægge uddannelsen, siger Per B. Christensen.

- Der skal ikke være så mange bindinger på uddannelsen. Politikerne skal ikke bestemme, om linjefagene skal være store eller små. Vi synes, at politikerne skal koncentrere sig om de faglige mål, og så skal uddannelserne selv finde ud af, hvordan man bedst når de mål, siger han.

Rapporten anbefaler yderligere, at de studerende får tre linjefag, så de studerende bedre kan dække efterspørgslen på folkeskolerne, og de skal selv kunne bestemme alle deres linjefag, som de ikke kan i dag. Også det pædagogiske område skal styrkes, hvor lærerne skal opruste på de lærerfaglige kompetencer, siger Per B. Christensen.

I løbet af de sidste fem år har forskellige undersøgelser vist, at lærerne manglede kompetencer inden for blandt andet arbejdet med tosprogede elever, specialpædagogik og undervisningsdifferentiering.

- Det er alle ting, vi håber at en ny struktur vil kunne hjælpe skolerne med bedre at lære de studerende, fordi det er primært de områder, vi kan blive bedre på, siger Per B. Christensen.

Lærerforening tilfreds, men...

Formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, at de nye takter overordnet er positive. Han opfatter oplægget som en række gode justeringer af uddannelsen, men hvis de faglige udfordringer for alvor skal løftes, må der skrappere midler til.

- Det er selvfølgelig glædeligt, at uddannelserne nu selv skal have lov til at bestemme, hvordan vi bedst uddanner lærere, men der er så mange udfordringer for lærerne i dag, og jeg tror ikke, vi kan blive ved med at løse dem i de rammer, uddannelsen har i dag, siger Anders Bondo.

Han mener, at politikerne på et senere tidspunkt bør udvide læreruddannelsen til en femårig kandidatuddannelse som i andre lande. I dag er det en fireårig professionsbachelor.

Rapporten anbefaler også, at man i højere grad opfordrer de studerende til at læse dele af uddannelsen i udlandet. En idé lærerformanden hilser velkommen.

- Jeg synes, at rigtig mange lærere skal have en international uddannelse, fordi det er meget positivt, at de studerende henter inspiration til vores folkeskole i udlandet, siger Anders Bondo Christensen.

Diskussionerne om reformen af læreruddannelsen begynder officielt på en konference på Christiansborg fredag d. 20 januar. Efter de politiske drøftelser skal der tages stilling til 18 nye initiativer, som rapporten udstikker.