Politikere overvejer at afskaffe telelogning

Der er umiddelbart bred politisk vilje til at justere reglerne for, hvem der skal have sine telefonopkald registreret.

Alle opkald og SMSer bliver registreret efter de såkaldte telelognings-regler. Fold sammen
Læs mere
Foto: Nikolai Linares
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Måske skal politiet vænne sig til, at teledata på alle danskere ikke ligger gemt hos teleselskaberne.

Til gengæld vil en stor del af befolkningen få garanti for, at data over telefonopkald og SMSer ikke bliver hacket eller misbrugt.

I hvert fald hvis man skal tro de umiddelbare tilkendegivelser fra en række partier på Christiansborg.

Regeringen bliver presset fra begge fløje i Folketinget til at bremse den systematiske indsamling og lagring af danskernes teledata. Selv i et af regeringspartierne er der skepsis over for den nuværende ordning, hvor alle såkaldte metadata over opkald og SMSer lagres i ét år.

Det politiske pres kommer, efter at tænketanken Justitia i et notat konkluderer, at de nuværende regler om logning af teledata strider med retten til privatliv. I stedet for at registrere samtlige danskeres telefonopkald og SMSer bør kredsen af loggede personer begrænses til personer, som er mistænkt for grov kriminalitet, lyder Justitias anbefaling.

»Vi synes, at det er en god idé at foretage den ændring,« siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll (LA).

»For vi bryder os ikke om, at man logger i dette omfang, man gør, og dermed registrerer både dig og mig. Den nuværende og tidligere regering har nærmest konkurreret om, hvem der kunne være hårdest på terrorområdet uden at tænke over de retlige konsekvenser,« mener han.

I forsommeren afskaffede regeringen registreringen af, hvordan danskerne klikker rundt på internettet. Men det nye notat går skridtet videre og anbefaler, at al logning af telefoni og SMS sløjfes, hvis Danmark vil overholde Den Europæiske Unions Charter for Grundlæggende Rettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Og selv om politiet har stor gavn af teledata til at opklare forbrydelser, opfylder telelogningen ikke kravet om proportionalitet, fordi samtlige danskeres samtaler logges, konkluderer notatet. Flere eksperter og aktører støtter i dagens udgave af Berlingske den vurdering.

»Vi synes heller ikke, at det er proportionalt med de nuværende regler,« siger retsordfører Karina Lorentzen (SF).

»Det virker voldsomt og vidtgående, at vi spreder nettet ud over alle danskere. Vi vil meget gerne være med til at begrænse de loggede personer til en meget lille og relevant gruppe.«

I regeringspartiet de Radikale er man heller ikke begejstret for den nuværende praksis.

»Vi er skeptiske over for masseovervågning og masseregistrering. Det er det, jeg kan sige,« siger retsordfører Jeppe Mikkelsen (R).

Enhedslistens it-ordfører Stine Brix oplyser, at partiet netop er på vej med et forslag, som skal bremse systematisk logning.

Justitsminister Karen Hækkerup (S) skriver til Berlingske, at hun lægger vægt på, at de loggede oplysninger er brugbare for politiet, men at der ikke logges mere end nødvendigt. Justitsministeriet er for øjeblikket i gang med at evaluere logningsreglerne.

Retsordfører Karsten Lauritzen (V) har læst Justitias notat. Han opfatter det en som »en overbevisende, samlet kritik.«

»Princippet om kun at registrere dem, der er under mistanke, er interessant. Masteoplysninger er en hjørnesten i opklaringen af kriminalitet, men kan vi øge retssikkerheden uden at begrænse politiets muligheder, er vi bestemt klar til at diskutere det,« siger Lauritzen.

Teleselskaberne registrerer de såkaldte metadata for telefonopkald og SMSer: Hvem der ringer eller skriver til hvem hvornår, og hvilken telemast man har forbindelse til under opkaldet eller beskeden. Politiet kan kun få adgang til disse data med en retskendelse.

At et politisk flertal repræsenteret ved ordførerne lover indgreb, er imidlertid ikke nogen garanti for, at der faktisk sker noget. Eksempelvis har politiske flertal tidligere lovet langt større åbenhed om Politiets Efterretningstjeneste (PET) eller langt større åbenhed om pengedonationer til partierne på Christiansborg, men har så i sidste ende lænet sig op ad fagministre eller embedsværk, hvilket betød, at der ikke skete så meget.

Hos Dansk Folkeparti mener man, at logningen bør fortsætte upåvirket. Faktisk mener DFs Martin Henriksen, at det var en fejl at stoppe sessionslogningen i forsommeren, altså logningen af internetadfærd.

»Vi lever i en tid, hvor folk tilknyttet Islamisk Stat truer os med terror,« siger Martin Henriksen med reference til den terrorbevægelse, som har demonstreret stærkt barbariske metoder i borgerkrigene i Syrien og Irak.

Mindst 100 danskere er rejst til Syrien for at kæmpe, og Center for Terroranalyse (CTA) har advaret mod, at hjemvendte, krigstrænede personer kan udgøre en alvorlig trussel mod Danmark.

»Så det vil være direkte uansvarligt at rulle nogle af politiets redskaber tilbage,« siger Martin Henriksen.

»Jeg kunne forstå argumentationen, hvis der sad nogle offentligt ansatte og overvågede, hver gang man sendte en SMS. Men der er tale om oplysninger, som ligger et sikkert sted,« siger han.

Det nationale Cyber Crime Center under Rigspolitiet bekæmper it-kriminalitet. Centret er blevet bedt om at levere konkrete eksempler på, hvornår man anvendt loggede oplysninger til at opklare kriminalitet, til Justitsministeriets kommende evaluering af reglerne. Centerchef Kim Aarenstrup henviser til, at centret er ved at udarbejde en redegørelse og derfor hverken ønsker at give konkrete eksempler eller svare på, i hvor høj grad teledata er en hjælp for politiets arbejde.