Politikere kræver en løsning i Sigynsgade: »Det er ikke bare dårlig opdragelse, men udtryk for en dominanskultur«

Dansk Folkeparti mener, at myndighederne tager for let på problemerne i Sigynsgade, hvor beboere i flere år har klaget over en gruppe unge mænds chikane. Socialdemokratiet opfordrer beboerne til selv at sige fra, mens Alternativet efterlyser en forebyggende indsats med lokale personer, der kan bygge bro mellem de unge og beboerne.

Politiet på Krakas Plads ved Sigynsgade på Nørrebro. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl

Det, som politiet kalder dårlig opførsel hos en gruppe unge mænd, er i virkeligheden udtryk for en dominanskultur. Det mener retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Skaarup.

»For mig at se tager myndighederne for let på det. Det gælder også politiet,« siger han med henvisning til beretninger fra Sigynsgade på Nørrebro i København.

Her har beboere i flere år klaget over en gruppe unge mænds støj, gaderæs, hærværk, trusler og overfald. Trods myndighedernes indsats oplever beboere, at problemerne fortsætter, og for nylig beskrev nogle af beboerne i Berlingske, hvordan de nu selv er begyndt at ændre adfærd.

»Det er ikke bare dårlig opdragelse, men udtryk for en dominanskultur, de unge mænd udøver her. De er jo helt bevidste om, at de prøver at sætte sig på området. Og det er lang tid, det har kørt,« siger Peter Skaarup.

Politiet har i Berlingske insisteret på, at de seneste års indsats fra politiet og kommunen har hjulpet, og at der stadig er fokus på de unge i gaden. Chefpolitiinspektør ved Københavns Politi Jørgen Bergen Skov påpeger, at det ikke længere er kriminalitet, men fortrinsvis dårlig opførsel blandt de unge, der generer beboere i gaden.

Da Martin Slott Hansen, bestyrelsesformand i ejerforeningen på Sigynsgade 36-66, i begyndelsen af maj skrev til Københavns Kommune om fortsatte problemer i Sigynsgade, vedhæftede han blandt andet dette billede i e-mailen for at vise, hvad beboerne døjer med. Berlingske har sløret ansigterne, så personerne ikke kan genkendes, og det skal understreges, at billedet ikke er et bevis for, at personerne laver noget ulovligt. Det er særligt beboere i denne ende af Sigynsgade ved Krakas Plads, der klager over støj og chikane, og som føler sig utrygge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Privatfoto.

Justitsminister må på banen

Peter Skaarup mener, at justitsministeren må se på sagen.

»Nu må ministeren fortælle Retsudvalget, hvad der kommer til at ske. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at ministeren kan leve med de her forhold. Som jeg ser det, er den eneste mulighed, at politiet sætter sig fuldstændigt på området. Når andre dominerer, så er man nødt til i en periode at vise dem, at det skal de ikke have lov til. Nu skal myndighederne dominere,« siger han og tilføjer med henvisning til beboeres beretninger:

»Hvis man ikke kan slappe af og være i helle ved ens egen bolig – hvis man ikke kan sove i ens eget soveværelse – så er der jo noget fuldstændig, forrykt galt.«

Peter Skaarup, retsordfører for Dansk Folkeparti, mener, at der skal slås langt hårdere ned på de uromagere, der chikanerer beboere på Sigynsgade. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen.

Mens kommunen de seneste år har lavet vejbump og sat granitsten og pullerter op i gaden for at modvirke gaderæs, fortæller politiet, at de løbende har tilpasset deres indsats med nærbetjente i området. Senest har politiet sat overvågningskameraer op for enden af Sigynsgade ved Krakas Plads.

Men Peter Skaarup mener, at der skal mere til. Og han gør det klart, at DF ønsker at afsætte flere penge til politiet i den flerårsaftale, der forhandles på plads dette efterår, så politiet får de fornødne ressourcer.

Nøgleordet er tillid

Alternativets nye integrations- og udlændingeordfører, Sikandar Siddique, der selv er opvokset på Nørrebro, mener, at politiet har værktøjerne til at gribe ind over for ulovligheder. Derimod synes den sociale indsats at halte bagefter. Han hæfter sig ved de yngre drenge, beboerne ser i gaden.

»Dem skal vi have gjort noget ved. Jeg vil vove den påstand, at man har lavet flere sociale indsatser, som ikke virker, fordi man ikke har haft ressourcepersoner med fra kvarteret, som har en finger på pulsen, og som de unge har tillid til. Det skal være personer, som beboerne også kan henvende sig til, hvis der er problemer, så der kan bygges bro mellem de unge og beboerne,« siger han og tilføjer:

»Det er super, super afgørende med tillid og lokal inddragelse. Man kan lave alle de sociale tiltag, man vil, men hvis man ikke har indsigt i de sociale dynamikker i de her miljøer, så fejler det.«

Alternativets nye integrations- og udlændingeordfører samt retsordfører, Sikandar Siddique, mener, at problemerne i Sigynsgade skyldes et modborgerskab blandt de unge. Unge, som føler sig udenfor og derfor finder tryghed i en subkultur med hinanden på gaden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Sikandar Siddique foreslår, at de lokale ressourcepersoner kan være frivillige eller betalt af kommunen for at tage fat i drengene og arbejde med dem individuelt.

»De her unge mennesker er svigtet af enten systemet eller forældrene,« siger han og afviser, at problemerne har noget med de unges etniske baggrund at gøre.

»Den her udfordring har ingen farve. Ikke langt fra Sigynsgade har hvide drenge og mænd udgjort en utryghedsskabende faktor i rockerborgen i Titangade. Det er vigtigt, at man ikke tildeler den her udfordring en farve. Det er sociale udfordringer, ikke kulturelle udfordringer,« siger han.

Beboere må sige fra i fællesskab

Det socialdemokratiske folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen er også opvokset på Nørrebro, og artiklerne om Sigynsgade fik ham i sidste uge til tasterne med beskeden om, at »uintegrerede indvandrerdrenge terroriserer Nørrebro, og vi skal sige fra i samlet flok, møde op og vise, at vi ikke er bange«.

Tidligere har Lars Aslan Rasmussen dog fortalt, at han selv er flyttet fra Nørrebro på grund af chikane og trusler, ligesom han undgår at komme visse steder alene. Han erkender, at det kan virke dobbeltmoralsk.

»Jeg tror bare, at jeg trods alt er mere udsat, fordi jeg er en offentlig person,« siger han og påpeger, at han trodser bøllerne ved fortsat at færdes på Nørrebro og deltage i indvandrerdebatten.

Han mener heller ikke, at han lægger ansvaret for at løse problemerne over på beboerne med sin udmelding.

»Nej overhovedet ikke. Selvfølgelig skal politiet være der, når beboere i Sigynsgade er så chikanerede. Kommunen skal også være inde over. Problemet er, at hvis du som beboer begynder at give efter, så anses du som svag i de her miljøer. Jeg tror, at der er en dansk mentalitet, hvor man siger: »Nå, jamen så lader jeg være med at bruge hoveddøren«. Det her gangsteragtige, hvor den stærkeste vinder, er jo ikke noget, vi har set i Danmark historisk. Det er noget, vi kender fra Mellemøsten, hvor der er mindre statsdannelse,« siger Lars Aslan Rasmussen.

Lars Aslan Rasmussen (S) er selv opvokset på Nørrebro, men for fem år siden flyttede han fra bydelen. »Der var for mange steder på Nørrebro, hvor jeg ikke kunne færdes. Og jeg blev pludselig meget bevidst om, at jeg begyndte at cykle omveje for at undgå banderne,« fortalte han Berlingske i 2017. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged.

Han fastholder, at beboerne skal stå sammen, når der er problemer i gaden.

»Vi har brug for at stå sammen og sige fra. Når de unge hører høj musik i gaden om natten, ville det være fedt, hvis der var 20 beboere, der stod op sammen,« siger han.

Har du oplevet problemer i dit nabolag, der minder om dem i Sigynsgade, så skriv gerne en e-mail til journalist Mathilde Graversen på matg@berlingske.dk.