Politikere: Grib ind mod ekstremisme i folkeskolen

Flere politikere vil øge forebyggelsen imod ekstremisme allerede i folkeskolen. Det sker, efter tre mænd i går blev anholdt for planlægning af mordet på en Muhammedtegner.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Chokerede politikere vil sætte ind for at stoppe flere hændelser, der ligner den, der førte til anholdelsen af tre personer i går. De blev anholdt for at planlægge et mord på blad-tegneren Kurt Westergaard, der i 2005 stod bag en af de omdiskuterede Muhammed-tegninger i Jyllands-Posten.

»Det er jo rystende at der er herboende folk, der overhovedet kan tænke på at gøre noget i den retning overfor en tegner, der bare gør sit arbejde. Vi skal bl.a. have identificeret de udemokratiske kræfter meget tidligere – ved f.eks. at øge SSP-samarbejdet (skole, socialforvaltning og politi, red.), og finde nogle mønsterbrydere i miljøet, der kan fungere som rollemodeller,« siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.

Hun bakkes op af de Konservatives integrationsordfører Helle Sjelle, der mener, at man skal give politiet de ressourcer, der er nødvendige, samtidig med at man skal undervise eleverne i folkeskolen.

»Forebyggelsen fungerer bedst, hvis vi sætter ind, allerede mens de går i folkeskole. For eksempel kan man undervise i demokrati, så børnene allerede der lærer, at det er ok ikke at være enige, og at man skal respektere og acceptere de andres holdning alligevel,« siger Helle Sjelle.

Dansk Folkeparti mener også, at man skal gribe ind allerede i folkeskolen. Det kræver, at lærernes berøringsangst fjernes, mener retsordfører Peter Skaarup (DF).

»Det handler om at fortælle helt åbent og frit i skolen om, hvad islamismen fører med sig i muslimske lande, nemlig ekstremisme. Man er god til at fortælle om, hvad nazismen førte til i 1930erne og 1940erne, men man skal også fortælle om, hvad islamismen fører med sig,« siger han.

Et anti-radikaliseringscenter
I regeringsgrundlaget er der lagt op til en handleplan mod radikalisering. Berlingske Tidende erfarer, at planen præsenteres inden sommer, men Ny Alliances leder Naser Khader opfordrer regeringen til at fremskynde den. Samtidig mener han, at regeringen bør indkalde alle partier til en drøftelse, så hvert parti kan komme med forslag til, hvordan man dæmmer op for radikaliseringen.

Konkret foreslår Ny Alliance, at der oprettes et anti-radikaliseringscenter, der skal befinde sig mellem Justitsministeriet, Velfærdsministeriet og Integrationsministeriet – og skal fungere som »aktør og ikke kun som observatør,« som Naser Khader udtrykker det.

Anti-radikaliseringscenteret kan sammenlignes med de eksisterende SSP-ordninger, men hvor SSP gør noget ved den åbenlyse kriminalitet, er Ny Alliances forslag, at det nye center også gør noget ved den skjulte kriminalitet.

»Vi har tidligere hørt, at unge mennesker er blevet anholdt, og hvor deres fritidsklub f.eks. siger, at ’vi havde en fornemmelse om at vedkommende var blevet meget religiøs, men vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre’. Man skal kunne henvende sig til et anti-radikaliseringscenter, som så skal tilbyde rådgivning,« siger Khader. Ny Alliance afventer, hvad regeringen fremlægger i sin handlingsplan. Men hvis et anti-radikaliseringscenter ikke indgår i planen, oplyser Naser Khader, at Ny Alliance vil fremsætte det som forslag for Folketinget.