Sultestrejke er ikke en god idé. Det er yderst sundhedsskadeligt, og i øvrigt vil de godt 70 syrere og iranere, der sultestrejker rundt om i Danmark, ikke få noget ud af aktionerne.

Derfor bør man ifølge flere politikere indstille sultestrejkerne, hvoraf den første startede for knap tre uger siden, 7. maj. Det er »formålsløst«, mener Socialdemokraternes integrationsordfører Jacob Bjerregaard.

- Jeg synes, at man skal lade være med at sultestrejke, og jeg tror ikke, at det er den rigtige måde at gøre tingene på. Man kan ikke presse sig til en opholdstilladelse ved at sultestrejke. Det signal har vi sendt meget klart, siger han.

På Nørrebro i København gik 11 iranere onsdag ind i Stefanskirken, og de ni mænd og to kvinder planlægger at sultestrejke, indtil de får asyl eller dør. Iranerne ser sultestrejken som eneste mulighed for at blive i Danmark.

- Vi vil sultestrejke, så længe vi lever. Vi skal nå vores mål, og hvis jeg dør, så er det lige meget. Uanset hvad, så skal jeg dø. Enten her eller i Iran, siger Farhad Talebi, der fik afslag på asyl i 2006 og til daglig bor på asylcentret Kongelunden.

Iranerne indtager udelukkende vand, og Mina Khalili, der er en af to kvindelige sultestrejkende i kirken, har allerede fået det dårligt efter et døgns tid uden mad. Men heller ikke hun ser andre udveje.

- Vi kan ikke tage tilbage til Iran. Vi ved, at hvis vi vender tilbage, så får vi en dødsdom, når vi ankommer, siger hun.

Ligesom Socialdemokraterne mener også Venstre og Konservative, at de godt 70 sultestrejkende i hele landet bør indstille aktionen hurtigst muligt. Den vil ikke bære frugt, lyder det.

- Man får ikke en bedre eller en værre behandling i forhold til, om man vælger at sultestrejke eller ej. Det skulle nødig påvirke vores sagsbehandling, for hvad skulle næste skridt så være? Så ville alle jo begynde at foretage sig sådan noget for at fremme sin sag, siger Mike Legarth (K).

Venstres Inger Støjberg påpeger, at Danmark er en retsstat.

- Og der kan man ikke sulte sig til en afgørelse, og jeg synes faktisk, at vi har en forpligtelse om at sige til de asylansøgere, der nu sultestrejker, at det er altså ikke et middel, som vi bruger i Danmark, siger hun.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen mener ligeledes, at sultestrejkerne bør stoppe. Til gengæld opfordrer hun til, at myndighederne undersøger de forskellige asylansøgeres muligheder for at få midlertidig opholdstilladelse.

- Det er jo et meget relevant problem, som de forsøger at sætte fokus på. Nemlig at der findes mennesker, som på den ene side er afviste, men på den anden side ikke kan udsendes, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

- Der mener jeg, at man fra myndighedernes side bør bruge den mulighed, der allerede er i loven, for at give opholdstilladelse efter 18 måneder, hvis udsendelse ikke har været mulig. For alternativet er, at folk kommer til at sidde i centrene i årevis i et juridisk tomrum, og det er ikke rimeligt.