Politikere anmeldt for at blande sig i Mansour-sagen

En række politikere er blevet politianmeldt for at kommentere domsafsigelsen i den endnu ikke afsluttede Mansour-sag.

»Jeg synes bare, at det må være sådan, at man som politiker må ytre sig, også når det handler om de her ting,« siger Inger Støjberg om sine udtalelser om dommen over Sam Mansour. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Det danske demokrati har spillet fallit.« Så hård var den verbale dom fra Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, da Retten på Frederiksberg torsdag afsagde sin dom i sagen om den islamistiske Sam Mansour, hvor man undlod at fratage ham statsborgerskabet og give ham en udvisningsdom. Det var en blandt flere politiske udtalelser om retssagen, der hen over weekenden er blevet heftigt debatteret. Ikke for deres indhold, men alene fordi de er blevet sagt.

Det strider nemlig imod Retsplejeloven at udtale sig om ting, der er egnede til at kunne påvirke dem, der afgør dommene i endnu ikke afsluttede straffesager. Og da Sam Mansour stadig har lidt under to ugers ankefrist, hører hans sag til i den kategori. Hvorfor en række jurister i de seneste par dage har langet en usædvanlig hård kritik ud mod de politikere, der valgte at kommentere dommen. Søndag kom den foreløbige kulmination, da Sam Mansours forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, valgte at politianmelde Dansk Folkepartis Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og Peter Skaarup samt Venstres Inger Støjberg på grund af udtalelserne.For det kan godt være, at Pia Kjærsgaard mener, at det danske demokrati med dommen har spillet fallit og til Jyllands-Posten har kaldt dommen »absurd«, men med de udtalelser rykker hun selv ved grundlæggende principper i vores demokrati, mener flere jurister. Og det ikke kun i forhold til magtens tredeling mellem de lovgivende, udøvende og dømmende instanser, men også ved Danmark som et retssamfund.

»Enhver er uskyldig, indtil han er dømt. Og derfor kan vi ikke have, at der er nogle, som ikke er en del af domstolssystemet, der tager stilling til hans skyld og udtaler sig om det, før han er endeligt dømt. Han er selvfølgelig dømt i byretten, men så længe, at sagen er under anke og ikke endeligt afgjort, så er han i princippet uskyldig, indtil den endelige instans har talt. Det er et meget vigtigt princip i et demokratisk samfund,« siger Eva Smith, der er cand.jur. og pensioneret professor i retsvidenskab.I forvejen har retspræsident Torben Goldin kaldt det »demokratisk skadeligt. Vores system er bygget op om en tredeling af magten, og i det her tilfælde prøver den ene magt at sætte den anden magt ud af spillet ved at gå ind og potentielt påvirke systemet.«

Retsstat versus ytringsfrihed

Sagen pirker dermed ved ikke bare opfattelsen af Danmark som retssamfund, men også som et land med ytringsfrihed. For den konkrete paragraf, som sagen udspringer af, er i sig selv en indskrænkelse af ytringsfriheden, og netop politikeres ret til at ytre sig har været det foretrunke modsvar til anklagerne om lovbrud.

»Jeg synes bare, at det må være sådan, at man som politiker må ytre sig, også når det handler om de her ting,« siger Inger Støjberg, mens Pia Kjærsgaard slår fast, at »jeg mener simpelthen ikke, at jeg har brudt loven. Det kan jeg ikke anerkende. Skulle vi som politikere så vente på, hvorvidt sagen bliver eller ikke bliver anket, før vi må udtale os?«

Fortolkning af lovens bogstav

Hun mener, at der er plads til fortolkning af lovens bogstav. Tidligere har Enhedslistens Pernille Skipper og de Konservatives Tom Behnke for eksempel udtalt sig om en afgørelse i retssagen mod ROJ TV, før ankefristen var afsluttet, uden at de blev dømt for brud på Retsplejeloven.

Eva Smith mener dog, at så længe loven skriver, at udtalelserne blot er egnede, er det afgørende, hvorvidt udtalelserne kan få en betydning.

»Hvis alle var ligeglade med Pia Kjærsgaards holdninger, ville det jo ikke være et problem. Men hvis man overhovedet tror, at nogen kan blive påvirkede af det her, for eksempel en af nævningerne, der måske er medlem af det samme parti, så er det forkert,« siger hun.

Thorkild Høyer henviser i sin politianmeldelse netop til, at Venstre-politikeren Thomas Jaskov på sin Facebook-side har skrevet »helt enig Inger Støjberg!! Jeg er domsmand ved Retten på Frederiksberg ... desværre var jeg ikke indkaldt i dag ... ellers så ved jeg godt, hvad jeg havde dømt.«Eva Smith slår fast, at »politikerne behøver jo ikke at ytre sig om den konkrete sag. De kan tale om, hvorvidt man skulle overveje at stramme bestemte regler og ytre sig politisk om det område, det drejer sig om bare uden at bringe den konkrete sag ind i billedet«.Samme holdning fremfører Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen. Hun udtalte ifølge DR i torsdags, at »mennesker, der begår så grov kriminalitet, og som opfordrer til terror, de har intet at gøre i Danmark«. Hun mener ikke, at hun har forbrudt sig med lovgivningen, da hun netop ikke nævner den konkrete sag, men forholder sig til lovgivningen om udvisning. Det afføder latter fra Venstres Inger Støjberg.

»Det her er jo bare en dårlig undskyldning for, at hun ikke tør stå ved, hvad hun har sagt,« siger Inger Støjberg, der indrømmer, at hun, inden hun selv udtalte sig, godt vidste, at der var regler på området. Alligevel udtalte hun sig.

Men selv om både Pia Kjærsgaard og Inger Støjberg altså mener, at de har ret til at kommentere sagen, har ingen af dem direkte adspurgt en holdning til, hvorvidt loven burde afskaffes, så sådanne udtalelser ikke længere er potentielt ulovlige.

»Det ved jeg ikke,« siger Inger Støjberg, mens Pia Kjærsgaard understreger, at »jeg tror slet ikke, det er nødvendigt at lave loven om. Det her er jo sket adskillige gange før«.