Politikere afviser kritik af nyt råd – men én beslutning vækker bekymring

Patientforeninger kritiserer, at Medicinrådet har givet afslag i hver tredje sag om at tage nye lægemidler i brug. Sundhedsordførere har fortsat tillid til rådets afgørelser. Dog erkender de, at ordningen har enkelte skønhedsfejl.

behandlingen af lægemidlet Ocrevus har været en af de sager, der har vakt mest opsigt. Det er den medicin, som den 47-årige sclerosepatient Jimmi Poulsen i dagens Berlingske ærgrer sig over, at Medicinrådet ikke anbefaler til patienter som ham. Fold sammen
Læs mere
Foto: Astrid Dalum

Medicinrådet har vendt tommelen nedad i hver tredje sag om nye lægemidler.

Det kan umiddelbart virke som mange afslag, men tallet er blot udtryk for, at Medicinrådet virker efter hensigten. Det mener Dansk Folkepartis medicinrådsordfører, Jeppe Jakobsen:

»Rådet blev etableret for at vurdere nye lægemidlers kliniske merværdi i forhold til eksisterende lægemidler og i forhold til omkostninger. Det er sådan set formålet med Medicinrådet, at nogle behandlinger skal have et nej,« siger han.

Jeppe Jakobsen er dermed ikke enig med de patientforeninger, der i dagens Berlingske kritiserer Medicinrådet for at vægte økonomi for højt, når det afgør, hvorvidt alvorligt syge patienter skal have adgang til ny bekostelig medicin.

Enkelt uheldig sag

Jeppe Jakobsen har altså overordnet tillid til Medicinrådets afgørelser, men peger alligevel på én beslutning, som, han mener, var uheldig:

»Det var bekymrende, at lægemidlet Ocrevus til sclerosepatienter ikke blev anbefalet. Der virkede det, som om rådet trådte uden for sit mandat«, siger han og henviser blandt andet til, at fagudvalget – et udvalg under Medicinrådet – faktisk anbefalede behandlingen.

Netop behandlingen af lægemidlet Ocrevus har været en af de sager, der har vakt mest opsigt. Det er den medicin, som den 47-årige sclerosepatient Jimmi Poulsen i dagens Berlingske ærgrer sig over, at Medicinrådet ikke anbefaler til patienter som ham.

Ocrevus blev i første omgang afvist af Medicinrådet, fordi den lille kliniske effekt ikke stod mål med meromkostningerne. Senere blev lægemidlet delvist anbefalet.

Selvom Medicinrådet ikke anbefaler et lægemiddel som standardbehandling, kan den enkelte læge alligevel udskrive medicinen - men det sker for sjældent i dag, mener Jeppe Jakobsen.

Læger og industri for tætte

SFs sundhedsordfører Kirsten Normann Andersen mener heller, at der er grund til at kritisere Medicinrådet for at sige nej eller delvist nej i hvert tredje tilfælde.

Dog finder ordføreren det bekymrende, at det har været vanskeligt at rekruttere folk uden tætte forbindelser til medicinalfirmaerne.

»Vi havde en periode, hvor der var forsinkelser på at behandle sager, fordi vi ikke kunne få besat pladserne med uvildige personer. Det vidner om, at medicinalindustrien og lægerne har tætte kontakter. Det bryder jeg mig ikke ret godt om,« siger Kirsten Normann Andersen.

Medicinrådet blev etableret i januar 2017 og har indtil nu behandlet 62 sager om nye lægemidler. I 17 tilfælde har rådet sagt nej til at anbefale lægemidlet som mulig standardbehandling, mens fem lægemidler kun er blevet delvist anbefalet.

Venstres sundhedsordfører, Jane Heitmann, bakker i en skriftlig kommentar ligeledes op om rådet:

»Umiddelbart kan de mange afvisninger lyde voldsomt. Men jeg har tillid til, at Medicinrådet lever op til de principper, som vi fra Folketingets side har opstillet«.

Oxford Research er netop nu ved at evaluere Medicinrådet for at afdække, hvorvidt rådet lever op til sine formål og betingelser. Evalueringen forventes at udkomme til maj.