Politiker advarer: Bæredygtighed og mangfoldighed æder pølsevognen

Den københavnske socialdemokrat Niels E. Bjerrum vil sikre den klassiske, danske pølsevogn i det københavnske bybillede ved at give den en særlig status, når byens stadepladser skal fordeles.

Pølsevognen er stadig at se i det københavnske bybillede. Men den er ikke nær så talrig som tidligere. Billedet er fra Gammeltorv.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns Kommune er i mangfoldighedens, bæredygtighedens og sundhedens navn godt i gang med at lukke og slukke for den sidste klassiske, danske pølsevogn i byen.

Sådan lyder advarslen fra den socialdemokratiske kommunalpolitiker Niels E. Bjerrum, der er klar til at påtage sig opgaven med at fremtidssikre pølsevognen i det københavnske bybillede.

Han er fortaler for, at der bliver en slags særbehandling for pølsevogne i København.

Niels E. Bjerrum, der ud over at stille op til det kommende kommunalvalg også er folketingskandidat, kan notere sig, at kommunens såkaldte stadekontor lige nu har fem ledige stadepladser opslået på sin hjemmeside.

Stadepladser bliver stillet gratis til rådighed af kommunen, og fra pladserne kan udbyderne faldbyde forskellige fødevarer.

Men på hjemmesiden skriver kontoret til eventulle ansøgere, at »i dit koncept lægger vi vægt på: Sundhed, økologi, bæredygtighed, nytænkning, noget unikt for byen, bredere mangfoldighed i madsortiment«.

Kravene undrer Niels E. Bjerrum, der som medlem af Teknik- og Miljøudvalget hidtil ikke selv har været opmærksom på dem.

»Det er problematisk, at man ved tildelingen af stadepladser lægger vægt på sundhed, og at man tænker i det multikulturelle,« siger han:

»Det betyder i sagens natur, at de ting, der ikke er det, langsomt vil blive sorteret fra. En pølsevogn er det ikke. Og det er en skam. For det er sådan set okay at få sig en hotdog.«

Det betyder, at pølsemanden bliver ramt på levebrødet, og at københavnerne må lede længere efter ham, mener Niels E. Bjerrum.

»Tildelingskriterierne fremelsker en anden slags streetfood. Jeg har ikke noget imod wok, kebab eller noget andet. Men det er ærgerligt, hvis det er på bekostning af pølsevognen, så man ikke længere kan få sig en hotdog,« siger han:

»Derfor er jeg fortaler for, at man reserverer nogle af pladserne til kun det og ikke andet. Altså at her lægger man ikke vægt på mangfoldighed og sundhed.«

En af de fem udbudte stadepladser er på Nørrebros Runddel med start næste år. Lige nu er der ifølge Niels E. Bjerrum ingen pølsevogne på pladsen. Engang var der tre. På samme måde med udviklingen i hele København. I 1950 var der 400 pølsevogne, i 2010 blot 60.

Af udbudsmaterialet for Nørrebros Runddel på stadekontorets hjemmeside fremgår det dog, at »den traditionelle pølsevogn har været en del af det københavnske bybillede igennem mange år, hvilket gør den genkendelig for både borgere og turister. En traditionel pølsevogn vil tilføje pladsen værdi som opholdsrum, og det er derfor en fordel, hvis du ansøger med en traditionel pølsevogn«.

Når du vil bevare pølsevognen, er det lidt som det med ikke at røre ved min gode gamle jul?

»Ja, man kan sagtens supplere julen med alt muligt andet, men man må bare ikke ødelægge flæskestegen,« siger han.

Niels E. Bjerrum har nu bedt forvaltningen om at redegøre for praksis omkring tildeling af stadepladser. Han understreger, at han allerede har støtte fra Venstre til at få indført krav om, at den klassiske, danske pølsevogn i København får særstatus.

»Det var kun, fordi en borger henvendte sig, at jeg blev opmærksom på reglerne. Jeg må sige, at det kom bag på mig, at de er sådan,« siger han:

»Jeg er rimelig sikker på, at jeg har opbakning til det her fra både rød og blå side.«

Er det her ikke bare valgflæsk?

»Nej, der er vigtigere ting, det er rigtigt. Men det her har også betydning. Muligvis er det mere pølsesnak,« griner han.