Politikens chefredaktør og JP/Politikens Hus idømmes bøder for at udgive PET-bog

Politiets Efterretningstjeneste har krævet millionbøde og fængselsstraf i en sag mod chefredaktør Christian Jensen og JP/Politikens Hus for publiceringen af bogen »Syv år for PET«. Københavns Byret har afgjort sagen med bøder.

Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skal betale en bøde på 50.000 kroner for at udgive bogen »Syv år for PET« på trods af et fogedforbud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jakob Dall/Ritzau Scanpix

Politiken overtrådte et fogedforbud, da avisen udgav bogen »Syv år for PET« i et særtillæg i 2016, og overtrædelsen var forsætlig.

Sådan lyder dommen fra Københavns Byret fredag. Dommen fastslår, at JP/Politikens Hus skal betale en bøde på 100.000 kroner, og Politikens ansvarshavende chefredaktør, Christian Jensen, skal betale en bøde på 50.000 kroner. Desuden skal de sammen betale sagens omkostninger, der er fastsat til 60.000 kroner.

»Som chefredaktør er det min opgave at bringe oplysninger af væsentlig samfundsmæssig interesse frem i lyset. Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke er hævet over landets love. Nu har byretten talt, og jeg accepterer dens afgørelse,« lyder reaktionen fra Christian Jensen i en mail til Berlingske.

Det er Politiets Efterretningstjeneste, PET, der har anlagt en privat straffesag mod JP/Politikens Hus og Christian Jensen, fordi Politiken i efteråret 2016 udgav bogen »Syv år for PET« trods et fogedforbud. PET har krævet, at bladhuset skulle betale en bøde på 15 millioner kroner, og at Christian Jensen skulle fængsles i fire måneder.

Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, mener, at straffen udmålt af Københavns Byret er rimelig.

»Det er en meget fornuftig dom. Retten begrunder dommen med, at den skal være proportional, og den er så landet på de her 50.000 kroner og 100.000 kroner. Det er en markering, men ikke noget, der vælter hverken virksomhedens eller chefredaktørens økonomi. Du kan kalde det et rap over fingrene,« siger han.

Statens sikkerhed og ytringsfriheden

Bogen »Syv år for PET« handler om den tidligere PET-chef Jakob Scharfs tid som leder af efterretningstjenesten. PET fik nedlagt fogedforbud, da tjenesten frygtede afsløring af fortrolige oplysninger, der kunne skade mulighederne for at forhindre blandt andet terrorangreb.

Trods fogedforbud blev bogen trykt i en særudgave i Politikens søndagsavis 9. oktober 2016.

Sagen har rejst det principielle spørgsmål om, hvor tungt hensynet til statens sikkerhed og efterretningstjenesten vejer over for hensynet til ytringsfrihed og offentlighedens interesse i at blive orienteret. I begrundelsen for byrettens domsafsigelse, lyder det:

»Selv om der var tale om oplysninger af offentlig interesse, findes disse ikke at være af en sådan karakter, at hensynet til den offentlige debat på det pågældende tidspunkt kunne veje tungere end hensynet til at afvente domstolenes afgørelse af sagen.«

Der henvises til, at fogedforbuddet var anket til landsretten, da Politiken udgav bogen i en særudgave.

Hvem har ansvaret?

Et centralt spørgsmål i retssagen har handlet om, hvorvidt JP/Politikens Hus og Christian Jensen kan straffes, når der ikke var udstedt et fogedforbud til chefredaktøren. PET stilede det til JP/Politikens Hus, der som bladhus udgiver Politiken og andre dagblade.

Ifølge medieansvarsloven er det ikke direktøren for en medievirksomhed, men chefredaktøren, der træffer redaktionelle beslutninger såsom at trykke en bog – og bærer ansvaret for disse beslutninger. Fogedforbud skal som udgangspunkt rettes mod chefredaktøren, hvilket også blev understreget i en dom fra Højesteret i 2017.

Københavns Byret lægger imidlertid vægt på, at både Christian Jensen og JP/Politikens Hus kendte til fogedforbuddet, da bogen blev trykt i Politiken.

I rettens begrundelse lyder det, at »det nedlagte forbud angav klart og utvetydigt, hvilke handlinger forbuddet rettede sig imod«, og at det efter en dom fra Højesteret fra 2013 har stået klart, at »et forbud mod offentliggørelse af oplysninger i et medieforetagende kunne rettes mod medieforetagendets øverste ledelse. Retstilstanden var således forudsigelig for de sagsøgte«.

Da både Christian Jensen og JP/Politikens Hus kendte fogedforbuddet, vurderer byretten: »Overtrædelsen kan på den baggrund tilregnes begge de sagsøgte som forsætlig«.

En diskutabel dom

Christian Jensen og JP/Politikens Hus har under retssagen bestridt, at fogedforbuddet omfattede Politiken. Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet, mener også, at dommen er diskutabel.

»Efter retsplejelovens regler skal et fogedforbud udstedes mod en person, som har givet anledning til, at der er risiko for en lovovertrædelse. Et fogedforbud har ikke en almen gyldighed. Man kan ikke udstede et fogedforbud, der forbyder alle og enhver at offentliggøre hele eller dele af en bog,« siger han.

Foruden fogedforbud har samfundet straffelovens bestemmelser om eksempelvis tavshedspligt, statsforbrydelser og terrorisme til at forebygge, at borgere gør noget, som er til fare for statens sikkerhed, påpeger Jørn Vestergaard.