Politiinspektør efter håndgranat-eksplosion på Amager: En måde at sende et signal

Cafeen på Amager, hvor der i nat sprang en håndgranat, blev også for 13 måneder siden en del af bandekonflikten. Håndgranaten er en måde at sende et signal, siger politiinspektør ved Særlig Efterforskning Øst.

Mandagens sprængning af en håndgranat ved en vandpibecafé på Amagerbrogade var den 14. eksplosion i og omkring København siden februar. Fold sammen
Læs mere
Foto: Presse-fotos.dk/Ritzau Scanpix

En bandekonflikt er tilsyneladende 13 måneder om at køre i ring.

Natten til mandag sprang en håndgranat ved en vandpibecafé på Amager. Allerede få timer efter eksplosionen koblede Københavns Politi håndgranaten sammen med den verserende bandekonflikt, der har ført til visitationszoner i store dele af København.

Men det er ikke første gang, at vandpibecafeen på Amager, Cafe Arguileh, bliver ufrivilligt centrum for striden mellem bandegrupperinger i København. For præcis 13 måneder siden – 14. september 2018 – trængte tre maskerede og bevæbnede mænd ind på cafeen. Ifølge politiet havde de tænkt sig at udføre et attentat, men opgav, da de ikke fandt nogen fra en rivaliserende bande, der ofte gæster cafeen.

Ifølge Københavns Politi er det de samme grupperinger, der ligger i konflikt i dag, som det var for 13 måneder siden.

Af et konfliktnotat, som Berlingske har fået indsigt i, fremgår det, at den nuværende bandekonflikt udkæmpes mellem gruppen Brothas, der i høj grad har hjemme omkring Mjølnerparken, på den ene side, og NNV-grupperingen, fra Nørrebro og Københavns Nordvest-kvarter, på den anden.

Ikke møntet på ejerne

Til trods for at nattens eksplosion var anden gang på 13 måneder, at Cafe Arguileh blev skueplads for konflikten mellem de to grupperinger, er der intet, der tyder på, at hverken attentatforsøget sidste år eller nattens eksplosion er møntet på ejerne af cafeen. Det fortæller politiinspektør ved Særlig Efterforskning Øst ved Københavns Politi Torben Svarrer.

»Vi ved, at stedet, der blev udsat for en eksplosion i nat, er et sted, den ene part i bandekonflikten indimellem frekventerer som gæst. Vi ved også, at modparten i konflikten godt kan finde på at ville sende et signal. Enten for at vise ejeren, at man ikke skal huse bandemedlemmer, eller for at vise bandemedlemmerne, at det nok ikke er her på cafeen, de skal befinde sig,« siger Torben Svarrer til Berlingske, og fortsætter:

»Det er en måde i bandemiljøet at sende et signal til hinanden.«

Torben Svarrer ønsker ikke at oplyse, om politiet kigger i retning af gruppen Brothas. Men i anklageskriftet fra sagen sidste år kan man læse, at de tre maskerede mænd, der ledte efter bandemedlemmer fra den rivaliserende NNV-gruppering, tilhørte Brothas.

Otte dage efter episoden sidste år ransagede Københavns Politi – ifølge TV-billedbureauet Local Eyes – vandpibecafeen.

Et nyt værktøj

Nattens eksplosion på Amager var den 14. i og omkring København siden februar. Tidligere i år har der blandt andet været eksplosioner ved en butik på Christiania, flere biler er blevet beskadiget af eksplosioner, og i august blev først Skattestyrelsens facade og siden en nærpolitistation på Nørrebro raseret af bomber.

Det er ikke alle eksplosionerne, politiet har koblet sammen med den verserende bandekonflikt. En eksplosion på et pizzeria i Vanløse, der 18. september fik sprængt alle ruderne itu, er dog – ligesom nattens håndgranat på Amager – blevet kædet sammen med bandekonflikten.

I begyndelsen af måneden beskrev politidirektør Anne Tønnes, Københavns Politi, bandernes brug af sprængstoffer som et nybrud i Danmark.

»Nu ser vi så de her grupperinger benytte sig af sprængstof. Det er så at sige et nyt værktøj, de har taget i brug,« sagde Anne Tønnes til Politiken.