Politiformand glæder sig over politisk træghed i fingeraftrykssag

Formanden for Politiforbundet mener, det er fornuftigt, at man i Danmark stadig gemmer fingeraftryk fra sigtede, selv om den praksis strider mod en flere år gammel EU-dom.

Læs mere
Fold sammen

Nogle gange er det fornuftigt, at man lige overvejer tingene en ekstra gang, inden man handler.

Sådan lyder det fra Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, i sagen om fingeraftryk fra sigtede danskere. Fingeraftrykkene er endnu ikke blevet slettet, selv om Den Europæiske Menneskerettighedskontrol for seks år siden dumpede den danske praksis.

»Det giver god mening, at man lige overvejer, om det er det rigtige. Der er jo en grund til at, vi bruger fingeraftryk i efterforskningen, og man skal også huske på, at der er sager, der aldrig bliver forældet, for eksempel drabssager,« siger Claus Oxfeldt til dr.dk.

Hvis man havde fulgt afgørelsen fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skulle Rigspolitiet have slettet de registrerede fingeraftryk fra sigtede personer. Men man mangler en bekendtgørelse fra Justitsministeriet, der er nødvendig for, at man kan komme i gang med at slette aftrykkene fra sigtede, der ikke er blevet dømt.

Situationen betyder, at Rigspolitiet stadig først sletter oplysninger i Det Centrale Fingeraftryksregister, når de pågældende personer er fyldt 80 år - eller to år efter deres død.

Menneskerettighedsdommen fra 2008 forbød den praksis, og i 2010 ændrede man loven om Det Centrale DNA-register. Samtidig vurderede Justitsministeriet, at man også skulle ændre praksis for opbevaring af fingeraftryk, men siden er der ikke sket noget.

Claus Oxfeldt mener ikke, at fingeraftryk på ikke-dømte danskere kan misbruges, hvis registret skulle falde i de forkerte hænder, men han understreger, at alle personlige oplysninger behandles varsomt.