Politiforbundet jubler: Vi begynder at nærme os et antal betjente, der ser fornuftigt ud

Hvis det i den kommende flerårsaftale for politiet bliver besluttet at øge politistyrken med de 600 mand, som de Konservative torsdag kræver, ser det »enormt positivt« ud, mener forbundsformand Claus Oxfeldt.

Hvis politiet med den kommende flerårsaftale får tilført yderligere 600 betjente til styrken, begynder det ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, at se fornuftigt ud med antallet af danske betjente. På billedet ses en gruppe betjente, der fulgte Brøndby-fans mod Parken før pokalfinalen mod Silkeborg 10. maj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Rigtigt fint. Enormt positivt. Meget tilfreds.

Roserne til politikerne er – for en gang skyld fristes man til at sige – store fra Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt.

Anledningen er, at de Konservative forud for partiets landsmøde torsdag har fortalt til DR, at man kræver, at politistyrken øges med yderligere 600 betjente i den flerårsaftale for politiet, der skal forhandles næste år.

Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet.

»Med 600 mand ekstra begynder det jo at nærme sig et tal, som ser fornuftigt ud.«


Meldingen får bred opbakning i Folketinget, om end Dansk Folkeparti mener, tallet bør være højere, mens Socialdemokratiet endnu ikke vil sætte tal på.

»Vi har kæmpet for en udvidelse af politistyrken i mange år, fordi tingene ikke hang sammen. Vi er for få folk til alt for mange opgaver. Det kan man ikke mindst se på akkumuleringen af overarbejde og tilgodehavende fridage. Derfor er jeg meget tilfreds med de her meldinger,« siger forbundsformanden.

Antallet af overarbejdstimer er steget voldsomt de seneste år, og ifølge fagbladet Dansk Politi havde landets politifolk sidste år næsten en million timers afspadsering til gode. Det svarer til, at 600 politifolk kan holde fri i et år.

Det begynder at se fornuftigt ud

Står det til Claus Oxfeldt, bliver et centralt element i næste års forhandlinger dog at sikre, at politiet også bliver i stand til at håndtere en stor gruppe nye betjente. Konkret skal det ske ved at sikre, at der er lærerkræfter nok på Politiskolen og at der er uddannelseskræfter nok ude i politikredsene, når de nye betjente kommer ud.

Politiforbundets formand Claus Oxfeldt roser Det Konservative Folkepartis udspil til den kommende flerårsaftale for politiet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph/Ritzau Scanpix.

Claus Oxfeldt har tidligere meldt ud, at det er Politiforbundets vurdering, at der fremadrettet mangler 1.500 betjente i den danske politistyrke. I dag ønsker forbundsformanden dog ikke at forholde sig til konkrete tal, men siger:

»Jeg har tidligere sagt, at vi skal op og være omkring 12.000 politifolk. I dag er vi 10.800 politiansatte. Ud over det har vi vores politikadetter, og ved denne flerårsaftales udgang vil vi være 11.100 politifolk plus politikadetter. Og med 600 mand ekstra (som K foreslår, red.) begynder det jo at nærme sig et tal, som ser fornuftigt ud.«

Ud over den øgede politistyrke kan de overbebyrdede politibetjente også se frem til, at en af deres store opgaver tages fra dem 1. januar 2019, når transport af varetægtsfanger overgår til Kriminalforsorgen. Det alene vil frigive, hvad der svarer til 90 årsværk i politiet.

I øjenhøjde med befolkningen igen

Dansk politi har i en årrække været overbebyrdet med store arbejdsopgaver som terrorbevogtning, grænsekontrol og øget patruljering i forbindelse med bandekrige.

Og selv om der i dag er styr på grænsebevogtningssituationen, og der er indgået våbenhvile i den bandekrig, der sidste år trak store veksler på politiet i og omkring hovedstaden, er behovet for ekstra mandskab fortsat aktuelt, mener Politiforbundet.

»Dansk politi har stadig et forhøjet beredskab (som man etablerede i kølvandet på terrorangrebet i København i 2015, red.). Det har vi haft i tre et halvt år nu, og de ekstra ressourcer, vi bruger, bliver taget fra andre områder, hvor opgaver så bliver nedprioriteret,« siger Claus Oxfeldt.

Konkret mener forbundsformanden, at det især er den borgernære indsats, som de ekstra ressourcer fremadrettet skal styrke.

»Vi skal have et politi, der er meget mere ude blandt lokalbefolkningen, så vi taler med folk om, hvad der rører sig, laver nogle initiativsager og kommer ud og underviser på skoler og advarer mod kriminalitet. Det synes jeg, er vigtigt, og det er noget af det, der har været nedprioriteret de seneste fem-syv år, hvor der har været så travlt,« siger han.