Politiets vagthund mangler video fra duellen på Svanevej

Overvågningskameraer førte politiet på sporet af gerningsmanden, men Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der efterforsker politiets drab på Omar El-Hussein, mangler videobeviser fra ildkampen.

22-årige Omar El-Husseins version af sin fatale skudduel med politiet døde med ham på fortovet foran indgangen til Svanevej 1. Og et fuldt forløb på video, der kan dokumentere betjentenes forklaringer i forbindelse med DUPs granskning af drabet, findes ikke. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Tidligt om morgenen 15. februar var der bid. I nærheden af Nørrebro Station fik tre betjente fra Politiets Aktionsstyrke kontakt med den 22-årige Omar El-Hussein, gerningsmanden bag terrorangrebene i København, som han havde indledt med angrebet på Krudttønden på Østerbro godt 13 timer tidligere.

For øjnene af elitebetjentene drejede Omar El-Hussein til fods ned ad Svanevej. Betjentene standsede bilen, og to af dem steg ud, da Omar El-Hussein pludselig gik hen imod en opgang. Betjentene råbte den 22-årige an med et »Det er politiet, vis os dine hænder«.

Omar El-Hussein vendte sig om og skød mod betjentene med en pistol i hver hånd. Betjentene besvarede ilden med et automatvåben og et håndvåben.

»De to politifolk affyrer i hvert fald op mod 30 skud mod den formodede gerningsmand, inden han til sidst falder om. Han skyder stadig med sine håndvåben, mens han vakler og falder om på jorden.«.

Sådan fortalte betjentenes advokat, Torben Koch, få dage efter skudduellen, og ifølge advokaten er det stadig betjentenes forklaring.

Overvågningskameraer var afgørende i jagten på Omar El-Hussein, og overvågningskameraer fra butikker har også dokumenteret dele af forløbet. Men der er store huller i videodokumentationen, og de bliver ikke fyldt ud af PET, som ifølge Den Uafhængige Politiklagemyndighed, DUP, ikke har egne optagelser af duellen på Svanevej.

Efter skyderiet på Svanevej kom DUP straks på banen. For det er DUP, der undersøger, om politiet i denne såvel som alle andre sager om politivold handlede efter bogen.

»Når en mand bliver skudt af politiet på åben gade, så reagerer vi som et retssamfund og sætter en undersøgelse i gang – uanset hvem der bliver skudt, og hvad vedkommende må have gjort,« siger Kirsten Dyrman, DUPs direktør.

Mangelfulde optagelser

Der er stadig skudhuller i den grønne dør på Svanevej, hvor Omar El-Husseins version af duellen døde med ham på fortovet. Hullerne i hans tøj, krop og skudsikre vest giver visse svar. Afhøringer af betjente og vidner, tekniske undersøgelser, obduktionserklæringen og undersøgelser af våben giver andre. Men et fuldt forløb på video, der kan dokumentere betjentenes forklaringer, findes ikke, for optagelserne fra overvågningskameraerne er mangelfulde og viser ikke hele episoden, oplyser Kirsten Dyrman.

Men aktionsstyrken dokumenterer vel også sit arbejde ret grundigt med egne optagelser?

»Mig bekendt er der ikke optagelser fra aktionsstyrkens indsats. Vi har ikke set hændelsen dokumenteret via deres kameraer.«

Jagten på Omar El-Hussein er en af antiterrorberedskabets mest profilerede opgaver hidtil. Har PET virkelig ikke optaget, hvad der foregik på Svanevej?

»Ikke hvad jeg ved af,« siger Kirsten Dyrman.

PET har ikke ønsket at besvare Berlingskes spørgsmål, men ifølge Hans-Jørgen Bonnichsen, tidligere operativ chef i PET, dokumenterer aktionsstyrken ofte sin indsats med optagelser.

»Det er der mange gode grunde til. Men i dette tilfælde kan der også være mange gode grunde til, at det ikke er sket. En af dem er, at der er tale om en spontan situation, hvor man pludselig er i kontakt med den mistænkte, der straks åbner ild. Det efterlader ikke megen tid til forberedelse,« siger han.

Advokat Torben Koch konstaterer, at billeddokumentation er stærkt bevismateriale, der generelt er svært at løbe fra, men han har ikke kendskab til, om skudduellen er blevet fanget af PET-kameraer.

»Selv om der måtte være vidner til episoden, er det min klare opfattelse, at de ikke han have opfattet situationen anderledes end betjentene. Derfor er jeg også overbevist om, at denne sag ikke vil udløse påtale mod betjentene,« siger han.

Mens regeringen af oppositionen er blevet afkrævet en lynundersøgelse af terrorsagen, forventer Kirsten Dyrman DUP-efterforskningen afsluttet før sommerferien. Angrebene på Krudttønden og Krystalgade vil blive berørt af DUP, men den absolutte hovedvægt vil ligge på skudduellen på Svanevej. Intet tyder nemlig på, at politiet ved Krudttønden og i Krystalgade ramte eller sårede personer med de skud, betjentene afgav. Undersøgelser af Omar El-Hussein, hans tøj og skudsikre vest indikerer heller ikke, at han blev ramt af politiskud, før duellen på Svanevej.

Forurettet gerningsmand

For Kirsten Dyrman sætter terrorsagen Danmark til eksamen som retsstat, og det er hendes job at se Omar El-Hussein som den forurettede.

»For mig er han ikke en gerningsmand. I vores undersøgelse er han den forurettede. Uanset omstændighederne så har vi en forpligtelse til at undersøge sagen, når staten dræber. Af hensyn til os alle sammen og af hensyn til personens pårørende skal sagen undersøges til bunds.«

 

I andre sager, hvor en gerningsmand dør, stopper efterforskningen ret hurtigt. Men når DUP er inde over, kan der ikke slækkes på standarderne.

»Her er vi helt inde i kernen. De krav, der stilles til en undersøgelse, som DUP foretager, er faktisk skærpede i forhold til politiets efterforskning i andre sager, hvor en gerningsmand er død. Her går man ofte over i en nul-undersøgelse eller en alibi­efterforskning, for der vil jo aldrig komme en straffesag ud af det. Men DUP repræsenterer samfundets interesse i at få undersøgt alt til bunds, når en person er blevet skudt eller alvorligt skadet af politiet, og det foregår efter høje standarder.«

Magtanvendelse kan være nødvendig, men skal også være forsvarlig. Også når det gælder en formodet terrorist, mener Kirsten Dyrman.

»Mange vil måske mene, at det er fint, at en formodet gerningsmand er slået ihjel. Efter drabet på Omar El-Hussein har jeg tænkt over den måde, Norge håndterede Anders Bering Breivik. Norge stod med en stor tragedie, men samfundet reagerede ordentligt og værdigt med retsgarantier, som Breivik nød godt af trods hans ubegribeligt forfærdelige terrorhandling. Vi kan glæde os over, at en bagdør var låst i Krudttønden, og at der ikke var børn, der legede uden for festen i synagogen. Skalaen er mindre i denne sag. Men principperne er de samme: Var gerningsmanden i live, ville der have ventet en straffesag. Nu, hvor der ikke kan indledes en straffesag mod gerningsmanden, sikrer vores undersøgelse, at der i det mindste ikke er usikkerhed om, hvordan han døde.«