Politiets forklaring om slettede e-mail i Tibet-sag vækker undren: »Det har jeg aldrig hørt om før«

Tibetkommission har ikke haft adgang til e-mail fra højt placerede personer i den øverste ledelse i Københavns Politi. Ifølge politiet er de rutinemæssigt blevet slettet.

14INDTIBETNY-155519-288.jpg
Under det kinesiske statsbesøg i 2012 demonstrerede en gruppe medlemmer fra organisationerne Støttekomiteen for Tibet, Studerende for et Frit Tibet og det Tibetanske Samfund i Danmark mod Kinas overtrædelser af menneskerettighederne. Foto: Dennis Lehmann Fold sammen
Læs mere

Tibetkommissionen har haft adgang til 65.000 siders materiale, 3.117 lydfiler og 395 billedfiler i forbindelse med undersøgelsen af de ulovlige ordrer om at stoppe fredelige demonstranter under kinesiske statsbesøg i København i 2012 og 2013.

Men kommissionen har ikke haft adgang til e-mail fra fire personer i den øverste ledelse i Københavns Politi, der senere blev frifundet for at have et ansvar i den betændte sag.

Ifølge Rigspolitiet er forklaringen, at politiet kun gemmer gamle e-mail fra tidligere ansatte i 30 dage, inden de slettes igen. Men den forklaring vækker nu undren flere steder.

Ifølge forsvarsadvokat Torben Koch, der ofte repræsenterer politifolk i retssager, er det »påfaldende mærkeligt«, hvis det ikke er muligt at genskabe e-mail, der er mere end 30 dage gamle, fra tidligere ansatte.

»Det har jeg aldrig hørt om før, og jeg har aldrig behandlet en sag, hvor det i bevismæssigt henseende har været et problem, at nogle e-mail manglede eller ikke kunne genskabes. Jeg har hørt om, at man sletter e-mail, men jeg har ikke hørt om, at man skulle være ude af stand til at gendanne dem efter 30 dage. Nu er jeg ikke IT-ekspert, men den oplysning stiller jeg mig meget skeptisk over for,« siger han.

I Tibet-sagen har Torben Koch været forsvarer for politiinspektør Mogens Lauridsen, der fik kritik for sin rolle i sagen.

Det var DRs P1 Orientering, der mandag aften afslørede, at Tibetkommissionen ikke har haft adgang til de fire ledende politifolks e-mail i forbindelse med undersøgelsen af sagen. Ifølge Tibetkommissionens formand, landsdommer Tuk Bagger, fordi »deres korrespondance simpelthen var væk. Slettet. Slettet også fra backuppen og væk«.

På den baggrund har flere sået tvivl om baggrunden for Tibetkommissionens frifindelse af den øverste ledelse i Københavns Politi for at have haft viden om den ulovlige ordre samt de urigtige oplysninger, der senere blev videre­givet til Folketinget. Sagen handler om, at grundlovssikrede rettigheder til at demonstrere blev knægtet under de kinesiske statsbesøg i 2012 og 2013, hvor Tibet-demonstranter blev afskærmet, fik taget deres Tibet-flag eller blev fjernet fysisk af politiet.

I december 2017 slog Tibetkommissionen fast, at Københavns Politi handlede i strid med både Grundloven og politiloven under de kinesiske statsbesøg. Der blev fundet grundlag for at gøre et disciplinært ansvar gældende over for to politifolk på mellemlederniveau, mens den øverste ledelse i politiet blev frifundet.

E-mail burde have været journaliseret

Kritikere har bemærket, at det er svært at tro, at de to politifolk af egen drift tog så vidt­gående skridt for at sikre danske handelsinteresser med kineserne.

Rigspolitiet afviser over for Berlingske, at sletningen af e-mail fra tidligere ansatte efter 30 dage er »sket for at dække over noget«, og forklarer, at der er tale om en standardprocedure.

Ifølge Sten Bønsing, juraprofessor ved Aalborg Universitet, er det helt efter bogen at slette e-mailkonti 30 dage efter en fratrædelse. Men det ændrer ikke på, at e-mail ikke burde være gået tabt.

»Der vil fuldstændigt sikkert have været nogle e-mail, der skulle have været journaliseret i den her sag. Det er utænkeligt at forestille sig, at der skulle komme en kinesisk leder på besøg, og der så ikke skulle ligge e-mail fra politiledelsen om sagen,« siger Sten Bønsing:

»Det er meget alvorligt, hvis man ikke lever op til journaliseringspligten,« siger han med henvisning til, at man skal kunne kontrollere, om »alt er gået ordentligt til«.

Berlingske har talt med flere IT-eksperter, der tvivler på, at de pågældende e-mail ikke kan findes eller genskabes. Peter Kruse, ekspert i IT-sikkerhed i virksomheden CSIS, siger:

»Hvis det er tilfældet, at man ikke kan genskabe e-mail, har man et helt grundlæggende problem i sager, hvor f.eks. en medarbejders skyld eller uskyld skal bevises. Medmindre man aktivt har valgt, at man ikke ønsker at have muligheden for at genskabe e-mail i sine IT-systemer, burde man altid kunne rekonstruere e-mail,« siger Peter Kruse:

»Så jeg er lidt forvirret over, hvad politiet egentlig mener med, at de ikke kan finde de e-mail.«

Rigspolitiets kommunikationsdirektør, Anders Frandsen, oplyser til Berlingske, at politiet i 2005 indførte landsdækkende regler om at slette medarbejderes e-mailkonti 30 dage efter, at personen ikke længere arbejder hos politiet.

Han henviser til persondataloven og reglerne om, at man ikke må opbevare personlige data længere end nødvendigt ud fra et »proportionalitetshensyn«.

»Det har været automatiseret, så det er ikke gjort for at dække over noget,« siger Anders Frandsen og tilføjer, at det ikke er muligt at genskabe de pågældende e-mail.

IT-eksperter siger, at det burde være muligt at genskabe e-mail?

»Som jeg er orienteret, så slettes de permanent,« siger han.

I både Statsløsekommissionen og Skattesagskommissionen har slettede e-mail ligeledes været et problem.

Tirsdag kaldte Enhedslisten justitsminister Søren Pape Poulsen (K) i samråd om sagen, mens et flertal af partierne på Christiansborg har luftet ideen om, at myndighederne skal gemme e-mail i længere tid.