Politiets brug af magt til at åbne mobil får o.k. af Højesteret

Anholdts tommeltot blev presset mod mobiltelefon. Kendelse åbner en ladeport for politiet, mener advokat.

Betjente tvang tommeltot ned p
En principiel juridisk strid om en tvangsmæssig åbning af en borgers mobiltelefon er netop blevet afgjort af Højesteret. (Arkivfoto) Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Det var i orden, at en gruppe betjente med magt fik åbnet for adgangen til en anholdt mands mobiltelefon.

Det er den konklusion, som Højesteret er kommet frem til i en principiel afgørelse.

Betjentene tvang den anholdtes tommelfinger ned på telefonen, så den blev åbnet, og indholdet kunne aflæses.

I øvrigt var det nødvendigt at gennemføre indgrebet uden først at få en dommers tilladelse. Der var risiko for, at data på telefonen ellers ville være utilgængelige eller gå tabt, fastslår dommerne.

Juridisk var der tale om en ransagning, fremgår det af kendelsen, oplyser advokat Kåre Traberg Smidt, der har repræsenteret den anholdte.

Advokaten siger, at han er bekymret for afgørelsens konsekvenser.

»Kendelsen åbner for en ladeport af nye værktøjer for politiet, herunder ved visitation af tilfældige borgere,« siger Kåre Traberg Smidt.

»Jeg tror ikke, at befolkningen er klar over dette. Vi bevæger os ind i en ny æra,« siger han.

Ingen steder i verden har myndigheder pålagt Apple, Samsung og andre producenter af mobiltelefoner at få adgang til brugernes pinkoder. Men nu kan politiet altså med magt tvinge borgere, der er mistænkt for en forbrydelse, til at åbne deres telefoner ved enten et aftryk med fingeren eller ansigtsgenkendelse, mener Kåre Traberg Smidt.

Han mener også, at princippet om, at en borger ikke har pligt til at inkriminere sig selv, er truet.

Over for Højesteret har han fremført, at der i loven ikke er nogen klar hjemmel til tvangsåbning med fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse.

På grund af sagens vidtrækkende betydning har fem dommere i Højesteret deltaget i afgørelsen. Normalt er der tre i såkaldte kæremål.

De lægger vægt på, at der var proportioner i indgrebet, når man ser på, hvad den anholdte var mistænkt for. Ransagningen var lovlig, hedder det.

Sigtelsen gjaldt blandt andet skattesvig og hæleri for mange millioner kroner i den sag, som politiet oprindelig kaldte »Operation Greed«.

Manden blev anholdt på et hotel på Vesterbro i København. I et detentionsrum trykkede han flere gange forkert på telefonen, da han skulle åbne den. Derfor besluttede betjentene at bruge magt.

Manden har fortalt, at han fik håndjern på og blev holdt nede på maven på en madras. Han mærkede, at betjente tog fat i en af hans fingre og pressede den mod telefonen.

Dommerne skriver, at indgrebet svarer til, at betjente med magt fratager en mistænkt nøglen til en bolig for at skaffe sig adgang.

I kendelsen er der en enkelt kritisk bemærkning om fremgangsmåden. Betjentene burde have sørget for at få et vidne til stede. Og den anholdte skulle også være blevet vejledt om, at han kunne gå i retten for at få prøvet lovligheden af indgrebet, hedder det.

/ritzau/