Politiet undersøger om brand på rådhus er påsat

En brand har natten til onsdag forårsaget omfattende røg- og brandskader på dele af rådhuset i Grenaa.

En brand har natten til onsdag forårsaget omfattende røg- og brandskader på dele af rådhuset i Grenaa. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Rådhuset i Grenaa på Djursland er natten til onsdag blevet hærget af en brand, og nu undersøger Østjyllands Politi, om branden kan være påsat.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse.

Klokken 03.45 natten til onsdag modtog politiet anmeldelse om, at der var udbrudt brand i rådhuset på Torvet i Grenaa.

Der er sket omfattende røg- og brandskader på dele af rådhuset.

Rådhuset er spærret af, mens der bliver lavet en undersøgelse af brandstedet.

Branden betyder, at rådhuset er lukket onsdag. Borgere henvises i stedet til Borgerservice i Auning.

Rådhusets medarbejdere arbejder hjemmefra, oplyser Norddjurs Kommune.

Kommunen udsendte tidligere på morgenen en opdatering om situationen på sociale medier.

»Branden er under kontrol, og vores fokus lige nu er vores medarbejdere samt rådhusets fortsatte drift.«

»Vi samarbejder med beredskabet og politiet om den videre håndtering,« siger kommunaldirektør Christian Bertelsen.

Har man oplysninger om branden, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

/ritzau/