Politiet undersøger mulig påsat brand i testcenter

Mandag aften blev der anmeldt en brand i et testcenter i Liseleje. Den formodes påsat, skriver Ekstra Bladet.

Politibil under udrykning i København, tirsdag den 7. maj 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det undersøges, om en mindre brand i et testcenter i Liseleje i Nordsjælland sent mandag aften var påsat. Det skriver Ekstra Bladet.

»Vi har en formodning om det, men det skal de tekniske undersøgelser forhåbentlig gøre os klogere på,« siger vagtchef Michael Dalby fra Nordsjællands Politi til avisen.

Anmeldelsen om branden kom fra nogle unge mennesker på en nærliggende strand. Den indløb mandag aften klokken 23.39.

De unge mennesker kunne se flammer fra testcentret, hvor et område på cirka to gange fire meter blev ramt.

Til B.T. fortæller vagtchefen, at testcentret ligger meget afsides:

»Så det skulle undre mig, hvis branden kunne være opstået af sig selv. Så ja, vi har mistanke om, at den er påsat,« siger Michael Dalby.

Han kan ikke afvise, at det vil påvirke centrets drift, selvom skaderne formentlig kan repareres ret hurtigt.

»Vi vil gå i gang fra morgenstunden for at skabe så få gener for driften, som mulig,« siger vagtchefen til avisen.

/ritzau/