Politiet: Terrorist fik hjælp under angrebet i København

Politiet har fængslet to personer, som er mistænkt for at have hjulpet gerningsmanden bag lørdagens terrorangreb. Hvad angår terroristens færden og kontakter, er der stadig flere spørgsmål end svar.

To mænd er blevet anholdt og sigtet for at have medvirket til drabene på en 55-årig filminstruktør og en 37-årig jødisk mand samt medvirken til fem drabsforsøg mod politifolk. Den 37-årige blev skudt foran synaogen i Krystalgade, hvor der de seneste dage er blevet lagt tusindvis af blomster. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bech
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den formodede gerningsmand Omar Abdel Hamid el-Hussein ser ud til at have fået hjælp i kulissen til at udføre terrorangrebet, der i weekenden rystede København. De mistænkte er to mænd på henholdsvis 19 og 22 år, hvoraf den ene har bopæl i Mjølner-parken på Ydre Nørrebro.

De to er i forløbet efter lørdag blevet trukket ind i sagen om attentatet, hvor den nu afdøde og formodede gerningsmand skød og dræbte to personer ved henholdsvis cafeen Krudttønden på Østerbro og den jødiske synagoge i Krystalgade.

De to mistænkte mænd blev anholdt henholdsvis klokken 8.14 og 14.50 søndag, få timer efter det sidste angreb ved synagogen i Krystalgade, der fandt sted klokken ca. 00.45. De er sigtet for medvirken til drabene på en 55-årig filminstruktør og en 37-årig jødisk mand samt medvirken til fem drabsforsøg mod politifolk.

Politiets teori er, at de har hjulpet Omar Abdel Hamid El-Hussein med først at anskaffe sig våbenet og siden skille sig af med det igen. Gerningsvåbenet under skyderiet ved Krudttønden, som politiet angiveligt fandt under en ransagning i Mjølnerparken, er en M95-automatriffel. Våbenet er standard hos militærets infanterienheder, men det er uvist, hvordan det er endt i de forkerte hænder. I 2009 blev 44 automatrifler af samme type dog stjålet under et indbrud på Antvorskov Kaserne.

Udover at have bevæbnet Omar Abdel Hamid El-Hussein, er de to sigtede for at have givet ham et tilflugtssted efter angrebene, og de er varetægtsfængslet i ti dage.Men der er stadig sorte huller i gerningsmandens færden både før, mellem og efter de to angreb. Et af de store spørgsmål er, hvad den formodede gerningsmands lavede mellem de to skyderier. Svaret kan give indsigt i, om andre end den 22-årige og de to varetægtsfængslede var involveret i terroranslaget, og med hvilket motiv han lørdag skød og dræbte to civilpersoner og sårede fem politifolk.

Politiet efterlyser fortsat vidner, der kan have set gerningsmanden i og omkring Østerbro og Nørrebro i perioden.

»Vores interesse går selvfølgelig på, om han var alene, og om han havde noget med sig, og om man kan sige noget om, i hvilken retning han gik,« siger ledende politiinspektør Jørgen Skov.

Lagde jihad-video på Facebook

De otte timer mellem skyderierne er dog ikke helt blanke. Overvågningsbilleder viser ifølge politiet, at gerningsmanden klokken 16.15 ankom til Mjølnerparken og opholdt sig der i 22 minutter. Her skiftede han tøj, som matchede det, han havde på tidligt søndag morgen, hvor han bevæbnet med to pistoler endte i skudduel med politiets aktionsstyrker og kort efter døde på fortovet på Svanevej.

Udover overvågningsbillederne fra Mjølnerparken, har politiet fundet frem til, at Omar Abdel Hamid El-Hussein lørdag aften mellem skyderierne besøgte en netcafé på Nørrebrogade mellem 22.00 og 22.25. Det viser netcafeens logfiler, som politiet fik udleveret under en ransagning af lokalerne søndag.

Ejeren, Ammanat Hussain, siger til Berlingske, at politiet udover logfilerne fra IT-systemerne fik udleveret materiale fra netcafeens overvågningskameraer. Intet IT-udstyr blev beslaglagt. Men hvis politiet havde håbet at komme nærmere, hvad Omar Abdel Hamid el-Hussein foretog sig i de 25 minutter, han brugte ved computeren, og hvem – hvis nogen – han var i kontakt med, er de formentlig blevet skuffet.

»Man kan ikke bruge de logfiler til særligt meget. De viser kun, hvornår computerne er blevet brugt og i hvor lang tid,« siger Ammanat Hussain, som ikke selv var til stede under ransagningen, men som har udspurgt de medarbejdere, der var på arbejde i weekenden. Ingen af dem kan huske at have set Omar Abdel Hamid el-Hussein og kan derfor heller ikke svare på, hvad han foretog sig på cafeen, siger ejeren til Berlingske.

Gerningsmandens motiver er endnu ukendte. Søndag afkræftede Politiets Efterretningstjeneste (PET), at Omar Abdel Hamid el-Hussein var en såkaldt Syrien-kriger, som havde rejst ned og kæmpet i konflikten. Men PET forklarede, at man alligevel havde ham »på radaren«.

Mandag kunne Berlingske fortælle, at Omar Abdel Hamid El-Hussein havde ytret ønske om at kæmpe under Islamisk Stats faner under sit fængselsophold. Disse ytringer fik Kriminalforsorgen til at sætte hans navn på listen blandt 39 andre radikaliserede fanger i de danske fængsler.

Den islamistiske bane understreges af opslag på en Facebook-profil, som står i et andet navn, men som ifølge Ekstra Bladet tilhører Omar Abdel Hamid El-Hussein. Mindre end en time før det første angreb, dukker her en video op, som udtrykker stærk sympati med Islamisk Stat.

Det samme gør det sidste opslag på profilen, som er dateret lørdag den 15. februar klokken 15.24. Det fremgår af et screendump offentliggjort af metroxpress.

Det er uvist, om andre har haft adgang til Facebook-profilen, som efterfølgende er blevet lukket.